S_Betænkning

28

Bilag II. konseillets hidtilværende Lokale*). Som bekjendt har Finanskollegiets forskjellige Efterfølgere indtil vor Tid bevaret disse Lokaler gjennem alle Omskiftelser, medens Udenrigsministeriet ved Statsforandringen 1848—49 opgav sin gamle Plads i Kan­ cellibygningen. En anden Institution, som fra Struensees Tid overlevede de senere Omvælt­ ninger, var „Kjøbenhavns Hof- og Stadsret“. Den oprettedes under 15 . Juni 1771 og afløste en Række ældre Domstole, hvis Jurisdiktionsforhold tildels var aldeles for­ ældede. Paa Stadens Raadhus holdtes der selvfølgelig fra tidligere Tid Byting; det var delt i en Tingsret og en Politiret; den første holdtes i Stuen, den anden paa første Sal. Begge gik op i den nye Domstol, som derefter fik Navnet Stadsret. Navnet Hofret hidrørte fra de to Domstole paa Slottet: Hofretten og Borgretten. Endvidere ophævedes fra nu af Kammerretten, som havde været holdt af Rente­ kammeret og paadømte dels Regnskabsbetjentenes Sager, dels Spørgsmaal om kongelige Oppebørsler. Endelig Tamperretten, der holdtes paa Universitetet af Stiftamtmanden og Konsistorium og afgjorde Ægteskabssager**). Hof- og Stadsretten holdtes første Gang den 15 . Juli 1771 i de 32 Mænds Sal paa Raadhuset. Da man derefter saa sig om efter en varig Bolig, indstillede Justitiarius i Retten F. Horn paa Opfordring, at v. d. Liihes Gaard paa Kjøbmagergade (Post- gaarden), som kunde faas til Kjøbs, vilde egne sig fortrinlig til det nævnte Brug; der udkrævedes i alt mindst 26 Værelser. Bekosteligheden herved skræmmede dog Kabinettet tilbage og der udgik Ordre til Hofmtendanten at skaffe Plads i en af de kongelige Bygninger. Dette førte til, at Retten maatte flytte til Prinsens Palæ i Kalleboderne, hvor der fandtes 6 Værelser til Raadighed. Saaledes stod det hen til efter Struensees Fald. Ud paa Foraaret ( 1772 ) klagede Justitiarius over den aldeles utilstrækkelige Plads, og v. d. Liihes Gaard blev igjen bragt i Forslag. Samtidig kom der imidlertid andre Tilbud, og den 15 . Oktbr. 1772 resolverede Kongen gjennem Finanskollegiet, at Retten selv skulde kjøbe sig en Gaard og lade den indrette for ialt indtil 16,000 Rdlr. ( 51,200 Kroner). Derefter erhvervedes Gaarden Nr. 35 i Østerkvarter, paa Østergade (Efterslægtens Gaard). Skjødet udstedtes den 10 . Decbr. 1773 ; Kjøbesummen var 14,000 Rdlr. Denne Gaard havde 1661 tilhørt Niels Trolle og var derefter bleven kjøbt af Rentemesteren Henrik Møller, som ejede Nabogaarden. Senere havde den tilhørt Etatsraad Jens Harbo ( 1684 ), Krigs- og Admiralitetsraad; 1739 tilskjødedes den Vin­ handleren M. Toyon og 1747 udstedtes der et Privilegium paa den at være Vinhus og Herberge. Ti Aar efter fik S. G. Lyche Skjøde paa den og fra ham kom den til

*) Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1873— 76, S. 74 ff. Urkunden osv., I, 529 ff. Plan over Kancellibygningen 1771, i Kongerigets Arkiv. **) Danske Atlas, II, 115. Meddelelser fra Rentekammerarkivet, 1873— 76, S. 11, 87. H. Matzen, Kbhvns. Universitets Retshistorie I, 226 f.