S_Betænkning

Bilag tf.

V. Omflytninger og Udvidelser indtil 1848.

1 . S l o t t e t s og A d m ir a lite ts b y g n in g e n s B ra n d 1794 — 95 . Den 26 — 27 . Februar 1794 gik Kristiansborg Hovedbygning næsten fuldstændig op i Luer. Branden opstod saa pludselig og med saa stor Voldsomhed, at forholdsvis kun lidet blev reddet fra Ødelæggelsen. Løngangene mod Syd, til Kancelliet og til Bibliotheket, delte Skjæbne med Hovedbygningen. Ved denne Ildsvaade var en Række Statsinstitutioner bievne hjemløse og de spredtes nu for en Tid til forskjellige Steder. Finanskontorerne flyttedes til Bank­ bygningen ved Børsen, Højesteret og General-Vej-Kommissionen til Prinsens Palæ, Malerisamlingen bragtes til Kapellet i Holmens Kirke. Det var lykkedes Konstkammer- forvalteren Lorens Spengiers Søn og Medhjælper Johan Konrad Spengler ved sin Aandsnærværelse og sit Mod at redde hele Hovedmassen af Galleriets Konstværker; kun 7 af de 60 Stykker gik ved denne Lejlighed til Grunde. Ogsaa fra de nærmest liggende Værelser paa Slottet blev en storDel af Konstkamrets Malerier lykkelig reddede. I Løbet af Natten, da det maattesynes tvivlsomt, om ikke Branden vilde forplante sig over i Bibliothekbygningen, lod han endvidere Konstkamrets Sager bringe i Behold til Grev Lerches Gaard, som dengang beboedes af Gehejmeraadinde Stampe, ligesom Forbindelsen gjennem den vestlige Løngang saa vidt muligt blev ødelagt*). Der maatte tænkes paa nye Rum til de forskjellige Finansinstitutioner, som ikke kunde blive i Bankbygningen, og den 16 . Maj 1798 resolverede Kongen, at „Kancelliløngangen“ (den kaldes nu ogsaa Kavallerløngangen) helt skulde indrettes til Finanskontorer, saaledes at dog Kongeetagen ikke gjenopførtes. Bekostningerne herved ansloges til 20,000 Rdlr. De nødvendige Byggearbejder var tilendebragte i Vinteren 1799 — 1800 , og den 12 . Februar i det sidstnævnte Aar bevilgedes der 2500 Rdlr. til Indbo. Der ind­ rettedes ialt 14 Kontorer foruden Arkiv og Zahlkammerkassen i Kjælderen. I Stuen fandtes foruden Zahlkammerets Kassererkontorer ogsaa Skatkammer- og Annuitets­ kontorerne; i Mezzaninen derimod Finanskollegiets Kollegiestue, Sekretariat og Arkiv, ligesom ogsaa Sekretariatet for den synkende Fond. I de følgende Aar fik Direktionen for Statsgjælden og den synkende Fond endvidere 7 Værelser i Slottets Stueetage**). Ogsaa den vestlige Løngang kom efter Slotsbranden til Anvendelse. Biblio­ theket udvidedes i disse Aar overordenlig med flere store Bogsamlinger, og Pladsen viste sig alt for indskrænket. Dertil kom, at det den 15 . November 1793 var bleven erklæret for et offenligt Bibliothek og at man altsaa maatte være betænkt paa at skaffe Plads til de Videnskabsmænd, som maatte ville benytte det. Der foretoges da et Mageskifte med Konstkamret, saaledes at dette fik det forhenværende Statsraads- værelse mod Øst, medens Bibliotheket fik de nærmeste Rum ved Siden af den hars- *) Genealogisk Arkiv, S. 298 ff. **) Kgl. Resol. 1798, 16. Maj; R. K. Bygningskontor, D. 2535. 1800, 12. Febr. (Nr. 510). Sterm, Kbhvn. S. 478, 481.