S_Betænkning

34 Bilag 11. fandt man Pladsen for snæver, og der foretoges derfor en Ombygning i Aarene 1743 — 44 , hvorved Hovedfløjen rykkedes ind fra Gaden, saaledes at der foran den blev lagt en stor Gaard, omgiven af høje Sidefløje, der atter til Gaden er forbundne ved en lav Løngang. Efter Tronskiftet 1746 beboedes Palæet af forskjellige fyrstelige Personer, høje Statsembedsmænd osv., saa det endog kunde kaldes „de adeliges Vartov“ *). Af offenlige Institutioner var det kongelige Landhusholdningsselskab det første, som i Aaret 1771 her opslog sin Bopæl. I Aarene 1772—73 var, som vi har set, Hof- og Stadsretten anbragt i Palæets Værelser, indtil den fik sit eget Sted paa Østergade. Ved Kabinetsordre af 18 . Januar 1776 tildeltes der endelig Videnskabernes Selskab to Værelser; det havde indtil den Tid holdt sine Sammenkomster hos de to første Præsidenter: Grev J. L. Holstein-Ledreborg, 1742 — 63 , og Grev Otto Thott, 1763 — 70 , og derefter hos Sekretæren H. Hjelmstjerne. Efter Slotsbranden maatte Selskabet imidlertid igjen fortrække for Højesteret og General-Vej-Kommissionen (Ordre af 13 . Marts 1798 ). Det fik nogen Tid efter Erstatning i et Par Værelser med For­ stue i Staldbygningen ved Kristian sborg. Retten holdtes i den saakaldte Riddersal i Hovedbygningens anden Etage; flere andre Værelser var selvlølgelig tagne i Beslag til Justitssekretæren, Arkivet osv. General-Vej-Kommissionen havde to Værelser i den øverste Etage. — Nogle Aar efter kom hertil ogsaa Extraskatte-Kommissionen**). Slotsbranden kom ikke til at staa ene. I det følgende Aar ( 1795 ) den 5 . Juni udbrød der en Ildløs paa Holmen, som i den følgende Nat og de to nærmeste Dage lagde henved en Tredjedel af Byen, ialt henved 1000 Huse, i Aske. Admiralitetsbygningen ved Holmens Kirke var et af de første Ofre for Luerne. Dens Tomter blev liggende urørte i en Menneskealder, indtil der 1827 opførtes et Søkortarkiv paa en Del af dem. Det blev i Aaret 1874 nedbrudt og Pladsen ladet aaben, efterat imidlertid Holmens Kanal var forsvunden og alle Omgivelser foran­ drede***). Da Admiralitetsbygningen brændte, var det 134 Aar siden Kong Fredrik III først havde ladet Krigskollegiet indrette paa dette Sted, paa Stadens gamle Østervold. Det forenede „Admiralitets- og Kommissariats-Kollegium“ flyttede efter Branden ind paa Holmen, i en Bygning skraat for Indgangsbroen, som i Slutningen af Kong Kristian VTs Regering var bleven opført til Kadetakademi, men efter Opførelsen brugtes til Bolig for den ældste Ekvipagemester, til Holmens Kontorer og Konstruk­ tions-Kommissionen, „dels ogsaa til et Auditorium for en Professor matheseos og de Sø-Officerer, som har Lyst at høre i visse Timer de Forelæsninger, der have Hensigt til Skibsbyggeri og andet, som paa nogen Maade hensigter til Marinen“. Allerede dengang holdt dog ogsaa selve Admiralitetet „i særlige Tilfælde“ sine Møder her. Fra 1795 af blev det Kollegiets faste Sæde, indtil dette som Marineministerium 70 Aar efter ved Holmens Overgang til Staden maatte fortrække. *) Danske Atlas, II, 106 f. Trap (2. Udg.) II. 192. **) Jonge, Beskr. af Kbhvn., S. 82. G. Molbech, Det kongl. danske Videnskabernes Selskabs Historie, S. 36, 142 f., 147 f., 154, 156, 158 f., 297 f. Inventarieregnskaber for det kgl. Palæ i Kalleboderne. ***) Trap (2. Udg.) II, 30, 131. Rawert, Beretning om Ildebranden 1795.

Made with