S_Betænkning

!'

Bilag II.

<

35

Admiralitetsbygningen var et meget anseligt Hus, 66V2 Alen langt og 18 Alen dybt, med to Pavilloner og et Midterparti af I8V2 Alens Bredde og 27 Alens Dybde; det havde to Etager og en Mansard. Foruden det forenede Kollegium gav det Plads til flere af Holmens Kontorer, et Forelæsningsværelse og Officerernes Bibliothek*). Den store Ildebrand havde for Administrationens øvrige Bygninger den heldige Virkning, at der overalt byggedes brandfaste Gavle ind i dem. Man havde i Holmens store Magasinbygning gjort den Erfaring, at saadanne Gavle formaaede fuldstændig at stanse Ildens Fremskridt, og de indsattes derfor i de følgende Aar efterhaanden baade i den gamle Kancellibygning og i Generalitetets og Kommercekollegiets Bygninger. Ikke mindre end 7 grundmurede Gavle med dobbelte Jerndøre i alle Etager blev ved denne Lejlighed opmurede, ligesom Trædøre flere andre Steder erstattedes af Jerndøre. Bekostningen herved løb op til 8600 Rdlr. En anden tilsvarende Forholdsregel var den, at Kancelliets store Hjørnekjælder indrettedes til Rentekammerarkiv og modtog Sagerne fra Bygningens Loft, hvor deres Tilstedeværelse med Rette ansaas for en Brandfare**). 2 . L e rc h e s G a a rd ( 1 805 ) og s e n e re U d v id e lse r. Der oprettedes den 3 . Juni 1805 en „Direktion for Universitetet og de lærde Skoler“ , bestemt til at samle hele det lærde Undervisningsvæsen, som hidtil havde været delt mellem Universitetets Patron og Kancelliet, under en fælles Styrelse. Der skaffedes strax samtidig et selvstændigt Lokale til den ved Kjøbet af Grev Lerches Gaard bag Børsen, ved Siden af Generalitetet. Kjøbekontrakten af resp. 13 . og 25 . Juni stadfæstedes af Kongen ved Resolution af 17 . Juli. Kjøbesummen var sat til 86,000 Rdlr. ( 275,200 Kroner). Som vi alt forhen har set, havde denne Gaard til sin Tid tilhørt Grevinde Moth og Sønnen Admiral Gyldenløve; den var af hende lagt sammen af fire ældre Ejendomme, af hvilke Præsident Bølche ejede den anseligste ( 1661 , 1668 ), den i hvilken Grevinden selv boede. Ulrik Kr. Gyldenløve døde 1719 , i samme Aar som Moderen, og efter den Tid træffer vi Admiral Gabel boende der, ligesom Viceadmiral Sehested havde boet der engang samtidig med Gyldenløve ( 1714 ). Efter Gabels Bort­ gang fra Hovedstaden ( 1725 ) boede der i nogle Aar en Justitsraad Eichel i denne Ejendom, derpaa Gehejmeraad Iver Rosenkrans ( 1731 — 40 ). Ved hans Afgang fra Statstjenesten og Bortflytning fra Hovedstaden gik den over i Kongens Eje og kort efter opførtes den nuværende anselige Hovedbygning, dog kun med to Etager, ligesom Nabohuset, der samtidig indrettedes til Generalkommissariat. Den første Beboer var, som vi har set, Prinsen af Wurtemberg-Oels; efter hans Bortgang kjøbtes den af Generalen Grev Lerche, som var Overkrigssekretær og altsaa havde sine Forretninger lige ved Siden af. Den blev lagt til Grevskabet Lerchenborg, men udlejedes helt eller

*) Thurah, Hafnia hodierna, 212 (Fig. 76). Danske Atlas, II, 151. Garde, III, 290. S. Stenn, Beskr. over Kbhvn., S. 407 **) Kongl. Resol, af 1797, 29. Marts og 3. Maj; 1799, 18. Jan. e*