S_Betænkning

Bilag II.

37 væsen trængte til nye Lokaler, nødtes man til igjen at tænke paa at bygge, og da dette under de daværende Forhold havde sine store Vanskeligheder, kom man til for første Gang til Administrationens Brug at lægge Beslag paa det store Provianthus. Det laa i Sagens Natur, at Rentekammerets Arkiv mere end de andre Kol­ legiers stadig maatte udvides efter en stor Maalestok, især paa Grund af de om­ fattende Regnskabsrækker, som her revideredes. Efterat derfor alt kort efter Kan­ cellibygningens Indretning 3 af dens Arkivlokaler var tagne i Brug til Kamrets Sager, indrettedes der senere et Arkiv paa Loftet, og i Aaret 1778 toges de to af Gehejme- arkivbygningens østlige Hvælvinger i Brug til deri dels at opbevare de hertil afleverede Kammersager fra Kiel (efter Mageskiftet 1773 og Ophævelsen af det særlige Kammer i Kiel 1777 ), dels at anbringe endel af Sagerne fra Kancelliets Loft*). Efter de store Ildebrande indrettedes endvidere, som vi har set, Hjørnekjælderen i Kancellibygningen til Arkiv, for at Lofterne helt kunde holdes fri for disse brandfarlige Gjenstande. Imidlertid voxede Arkivmassen atter op og tiltrods for talrige Kassationer lyk­ kedes det ikke at holde den indenfor de Grænser, som de daværende Lokaler syntes at kræve. I Aaret 1826 fremsattes derfor den Plan at opføre et helt nyt Arkiv­ hus i Gaarden mellem Kancelliet og Generalkommissariatets Sidefløj (Posthusfløjen). Der blev lavet en Tegning og gjort et Overslag paa 16,794 Rdlr.; Bygningen skulde være 34 Alen lang, 20 Alen bred og kun have een Etage. Dens Bestemmelse skulde bl. a. være den at modtage de i Aaret 1816 ophævede Institutioners Arkiver, som nu an- meldtes fra de forskjellige Finanskontorer eller henlaa paa „dertil upassende Steder, f. Ex. i Kjælderne under Børsen, hvor de var udsatte for Bedærvelse“. Den Plan at lægge en Arkivbygning ind i Rosenkrans’s Gaard blev dog heldigvis ikke udført; der blev givet Anvisning paa Kjælderen under Kristiansborg; senere tænkte man paa Slottets Tilbygninger. Endelig i Aaret 1831 optog man en Tanke, som alt tidligere var bleven fremsat, den at benytte Provianthusets Kornlofter til Arkiv. Ved Skrivelse af 31 . Oktober 1820 havde Admiralitetskollegiet alt tilbudt denne Udvej, da Lofterne efter Flaadens Tab ikke mere brugtes i samme Omfang som forhen; nu gik det atter ind paa Tanken efter en fornyet Undersøgelse ( 10 . Januar 1832 ), og under 18 . Juli appro­ berede Kongen Planen til en Indretning af to Etager i fire Pille-Fag af Provianthuset med det absolut fornødne Apparat af Hylder. Denne Indretning, som ialt kun kostede omtrent 4000 Rdlr., tilendebragtes i Løbet af et Aarstid; men det Lokale, som saaledes blev overdraget Rentekammerarkivet, var saa tarveligt som vel muligt. De tykke Mure fra Kristian IV’s Tid, forsynede med smaa lave Vinduer istedenfor de tidligere Luger, tillod hverken Lys eller Luft at gjennemtrænge de store kolde Rum, og Hylderne af umalede Fyrrebrædder stilledes tæt op til hinanden for at faa Pladsen benyttet i videst mulig Udstrækning. Den vundne Plads var i Virkeligheden ogsaa betydelig; Lokalet var 47 Alen langt og (udvendig) 27 1/a Alen bredt og omfattede som nævnt to Etager. Det stødte op til Gehejmearkivet, med hvis Hvælvinger det i begge Etager

*) Rentekamrets kgl. Resol. ved Kbhvn. Kontor 1778, Nr. 120. 1781, 23. Avg. sst. Nr. 192 (Medi deleiser fra R. K. Arkivet 1771, S. X L Y I ff., L IV ff.).