S_Betænkning

Bilag II.

39 gaardens oprindelige Grund og er øjensynlig opført efterat dennes Sidefløj var bleven ført helt over imod Provianthuset ( 1741 ). Da hele Haven lige over til Kancelli­ bygningen forhen var bleven henregnet til Rosenkrans’s Ejendom, var det intet Under, at man efter Kjøbet af denne, for saa meget som muligt at skaane det store Have­ anlæg, lagde Staldbygningen helt herind. I Marts, Maaned 1846 flyttede Matrikelkomiteen sine Kontorer og sit Arkiv ind i denne Staldbygning, som samtidig sattes i Forbindelse med den gamler Posthusfløj *). 3 . K o n s tk am m e re t op løses. Det bestemtes ved kongl. Resolution af 3 . Februar 1821 , at Konstkamret, som i 150 Aar havde haft sit Lokale i den store Bibliothekbygning, skulde opløses i sine enkelte Hovedbestanddele og samtidig flytte ud af sit hidtilværende Hus. Der skulde for Fremtiden oprettes et særligt Konstmusæum og en Malerisamling, medens de naturhistoriske Gjenstande saavel som de Instrumenter, der fandtes i Konstkamret, skulde afleveres til andre Samlinger, saalecles som det alt før var sket med Model­ og med Mønt- og Medaljesamlingen. Anledningen til denne Bestemmelse var Bygningens forfaldne Tilstand; Loftet viste sig at være saa brøstfældigt, at en Hovedistandsættelse var nødvendig, og en Bortflytning af Konstkamret i nogen Tid ansaas i alle Tilfælde for uundgaaelig. Samtidig fornyede Bibliotheket sin Anmodning om at faa den hele Etage til sin Raadighed, en Udvidelse, som var bleven en næsten uafviselig Nødvendighed. Der blev som Følge af den tagne Bestemmelse udnævnt 5 „Kommissioner“, hver bestaaende af to Medlemmer, til at gjennemgaa og beskrive det fremtidige Konstmusæums forskjellige Afdelinger, medens det overdroges Konstkammerforvalteren J. G. Spengler alene at beskrive de forskjellige Samlinger af Malerier, dels i Konst­ kamret, dels paa de kongelige Slotte**). Efterhaanden som dette Arbejde tilendebragtes, udskiltes det uensartede og der oprettedes nye særskilte Samlinger som Dele af det nye Konstmusæm. Til at huse dette kjøbtes den 29 . Oktober 1822 paa Avktion efter Handelshuset Terbork Suel & Comp.’s Fallit Gaarden Nr. 274 i Dronningens Tværgade (nu Gadenummer 7 ), for 31,720 Rhdlr. Sølv. Det bestemtes ved kongl. Resolution af 26 . April i det føl­ gende Aar til det nævnte Brug og indrettedes derpaa i Overensstemmelse med den paatænkte Anvendelse***). Omflytningen fra den gamle til den nye Bygning fandt Sted i Aaret 1824 . Den 11 . Juni i dette Aar resolverede Kongen, at Billedgalleriet foreløbig kunde flyttes ind i Kristiansborgs øverste („Kronprinsens“) Etage, da Konstkamrets Lokaler skulde *) Boligen i Lerches Have: Bygnings-Domæne-Journal 1864, Fol. 145, Nr. 41. Matrikel-Komiteens Indflytning: Bygnings-Administrationens Journal 1845, Nr. 382. 1846, Nr. 189. Bygn. Dom. Jour. 1846, Register: Komiteen (Kongerigets Arkiv). Staldbygningen findes alt paa Grundplanen af Kbhvn. i Danske Vitruv. (1746). **) Genealogisk Arkiv, S. 307 ff. ***) Finansdeputationens Kongl. Resol. 1825, 167.