S_Betænkning

Bilag II.

41 Det kongelige Konstmusæum i Dronningens Tværgade var en Bygning paa tre Etager med 6 rummelige Værelser i hver; den optog hvad der blev tilbage af Konstkamrets Samlinger, efterat en omfattende Udrensning af uvedkommende Ting havde fundet Sted. Allerede 1811 havde man skilt sig af med adskillige Sager ved Avktion og dette gjentoges flere Gange senere; 1823 afleveredes paa een Gang efter Forslag af Thorlacius og Thomsen 524 Stykker til Rosenborg, medens andet modtoges i Vederlag derfor; samtidig og i det følgende Aar foretoges der Afleveringer til Tøj­ huset, Instrumentsamlingerne, Konstakademiet, Bibliotheket, botanisk Have og kirurgisk Akademi. Endelig i 1826 kom den store Aflevering til naturhistorisk Musæum, hvis samtidige Oprettelse vi strax skal omtale*). Konstmusæet faldt oprindelig i 5 Afdelinger, der dog ef'terhaanden behandledes i tre Hovedgrupper, som atter faldt sammen med Opstillingen i de tre Etager. I Stuen fandtes Oldsagssamlingen, oprindelig delt i en ægyptisk-græsk-romersk og en nordisk Afdeling. De ægyptiske Sager indtog her to, de græsk-romerske to og de nordiske to Værelser. Paa første Sal fandtes oprindelig kun „Konstsagerne“ , men senere føjedes hertil „Kostbarhederne“ fra 2 . Sal Det var en temmelig broget Samling, bl. a. Grundstammen til det nuværende oldnordiske Musæums Afdeling for Middelalderen og den nyere Tid. Paa anden Sal var de Mærkværdigheder fra Grønland, „Mohrenland“ (Indien) og Kina samlede, som danner Grundstammen for det nuværende ethnografiske Mu­ sæum. De havde i Konstkamret indtaget den „indianske Sal“ , men fortrængte i Mu- sæet snart „Kostbarhederne“ fra den øverste Etage og synes at have været den første Samling, som endda følte sig utilbørlig indsnævret i det nye Hus. Alt 1844 tales der i den korte „Udsigt over Konstmusæets Afdelinger“ om, „at der er grundet Haab om, at det vil være den af de kongelige Samlinger, som man først og om ikke lang Tid kan vente indflyttet i et stort og for den udmærket passende Lokale“. Konstmusæet var ligesom forhen Konstkamret tilgjængeligt for Ofienligheden paa samme Maade som Rosenborg nu, altsaa for en Betaling af 6 Kroner for Selskaber indtil 12 Personer. Ved kongelig Resolution af 1 . Januar 1845 aabnedes det derimod for alle og det paalagdes Regaliefonden at udrede 500 Rbdlr. for det nødvendige Tilsyn. Konstmusæet i Dronningens Tværgade var iøvrigt i videnskabelig Henseende et historisk vigtigt Mellemled mellem det gamle Konstkammer, hvis Hensigt nærmest var at vække Beskuerens Forbavselse, og de nyere videnskabelige Samlinger. Her udvikledes først den Tanke, at det ikke saa meget kommer an paa at samle, hvad der til forskjellige Tider har været eller som paa forskjellige Steder er sjældent og ualmindeligt, men nok saa meget paa, hvad der har været brugt eller bruges i det daglige Liv, hvad der giver Livet i de forskjellige Tider og paa de forskjellige Steder sin ejendommelige Karakter. Deraf fulgte igjen, at de enkelte Samlingers indre Ord*) Konstkammer-Inventarieregnskaber i Kongerigets Arkiv.