S_Betænkning

Bilag II.

43 Det var denne anden Firkant, forhen i 5 Aar Sæde for Konstakademiet, som be­ stemtes til Naturalkammermusæum, deri indbefattet kemisk Laboratorium og Fore­ læsningssale. Ved samme Tid udskiltes Samlingen af Mineralier fra Konstkamret og optoges i Universitetets ( 19 . Juli 1804 ). Men Indretningen af et Naturalmusæum trak ud fra Aar til Aar, idet der stilledes større Fordringer end Slotsbygningskommissionen troede at kunne gaa ind paa. Ved Resolution af 27 . Januar 1818 bestemtes endelig Ruinen til Nedbrydning, saaledes at Fundamenterne bevaredes. To Aar efter bestemtes det ved kongl. Resol. af 14 . Oktober 1820 , at der skulde lejes Lokale til de Samlinger, som Staten havde faaet af det naturhistoriske Selskab, i Grev Lerches Gaard, Nr. 187 (nu Gade-Nummer 10 ) i Stormgaden, og godt 6 Aar efter, den 12 . Februar 1827 , gav Kongen sit Samtykke til, at denne Gaard kjøbtes af Statskassen til et Naturalmusæum. Kjøbet sluttedes den 18 . Marts næst­ efter for 21,000 Rigsbankdaler rede Sølv ( 42,000 Kroner), Gaarden var af Greven i Aaret 1811 kjøbt for den sexdobbelte Sum, 85,000 Rdlr. Kurant ( 272,000 Kroner). Det var den samme Gaard, som i Aarene 1726—1807 havde været i Slægten Holstein- Ledreborgs Besiddelse og i hvilken Videnskabernes Selskab i de første 21 Aar holdt sine Møder under Johan Ludvig Holsteins Forsæde. Endel af Ejendommen var 1827 lejet ud til Beboelse; men ved Resol. af 9 . Juni bestemtes, at kun Musæets Inspektør, Prof. Reinhardt maatte beholde sin Lejlighed. Aaret i Forvejen var alt Konstkamrets hele Naturalsamling optagen i dette Musæum. Den 24 . April 1829 opløstes Kommis­ sionen for Tilvejebringelsen af et Naturalmusæum, og der udnævntes en Direktion for det saalerdes omsider lykkelig tilvejebragte*). Vi vender herefter tilbage til det af Konstkamret forladte Lokale i Fredrik IIPs Bygning paa Slotsholmen. Neppe var i Efteraaret 1824 Udflytningen af Malerier og Musæum foregaaet, før man begyndte paa den Hovedreparation, som havde gjort Udflytningen til en bydende Nødvendighed. „Tømmerværkets Brøstfældighed var saa stor“, siges der, „at næsten alle Bjælkehoveder paa Loftet over hele Bygningen var opraadnede. Kobbertaget var i den Grad beskadiget, at det fandtes raadeligere rent at borttage det og at ombytte det med et nyt Tegltag, end at nøjes med en meget bekostelig og dog usikker Istandsættelse.“ Den svære Tømmerkonstruktion, som bar øverste Etage og Loftet, maatte desuden nedtages og flyttes, da der havde dannet sig en Skævhed hele Bygningen over. Det viste sig snart, at Bibliotheket ikke kunde nøjes med mindre end den hele Etage, og som vi har set opgav man altsaa at flytte enten Malerisamlingen eller Dele af Konstkamret tilbage til det tidligere Lokale. Da Istandsættelsen derefter under Ledelse af Hofbygmester J. H. Koch var tilendebragt i Løbet af Aaret 1825 og den indre Omdannelse af Rummene i det følgende Aar, toges det hele i Brug 1827 , hvorved Bibliotheket opnaaede det Omfang, som det beholdt indtil 1862 .

*) Kollegialtidende 1799, S. 254. 1804, S. 440. 1829, S. 414. Slotsbygningskornmissionens kgl. Resol. af 1818, 27. Jan. 1827, 12. Febr., 9, Juni. 1839, 12. Juni (med Forestillinger). P. Brock, Det Holsteinske Palæ i Stormgade (Danske Samlinger, 2. Række, III, 297 ff.). Genealogisk Arkiv, S. 307.