S_Betænkning

Bilag Ü.

47 ikke blot for sine Kontorer, men ogsaa for det uundværlige Arkiv. Denne Indsigelse havde en fuldstændig Opgivelse af Planen til Følge. At flytte Udenrigsministeriet til Amalienborg havde alt været paatænkt den­ gang den kongelige Kundgjørelse om Civillisten blev udstedt ( 30 . Maj 1849 ), idet Pa­ læerne paa Amalienborg heri bestemtes til Salg eller Bortleje, forsaavidt de ikke maatte bestemmes til „Hotel for Udenrigsministeriet og for en af Statens Samlinger“. I Efteraaret 1851 havde det dernæst været paa Tale at indrette Kristian VIPs Palæ til Udenrigsministerium, men det var dengang strandet paa Overhofmarskallens Modstand. Denne gjorde nemlig gjældende, at han selv havde Lejlighed her efterat være fordreven fra sin tidligere Bolig af Landstinget; desuden boede Prinsen af Bentheim- Steinfurth her, andet var udlejet eller maatte holdes i Beredskab til mulige fyrstelige Besøg. Planen blev for dengang opgiven, men fremsattes nu igjen af det nye Ministerium i Forestilling af 20 . Februar. Ved Resolution af 4 . Marts afslog Kongen det vel af Hensyn til Prinsen; men da der strax efter nedlagdes en ny Forestilling, i hvilken det udtaltes, at den hele Foranstaltning kun skulde være midlertidig, medens den endelige Plan gik ud paa at skaffe Ministeriet Plads i Nr. 123 i Amaliegade (det saakaldte gule Palæ ), gav Kongen under 15 . Marts sit Samtykke til Flytningen. Palæet blev derpaa saaledes fordelt, at Overhofmarskallen beholdt Stuen, ligesom Udenrigsministeren beholdt de Værelser i Salsetagen, som han alt i nogen Tid havde haft*), medens Ministeriets Kontorer nu indrettedes i den mellemliggende Mezzanin. Neppe 8 Dage efter at denne Bestemmelse var tagen, døde Enkedronning Marie Frederikke (21. Marts) og derved blev det af hende beboede, sydøstlige (Fredrik VI’s) Palæ ledigt. Under 22 . Juli samme Aar bifaldt Kongen derefter, at det for Fremtiden skulde anvendes paa følgende Maade: I Stuen skulde Udenrigsministeren have sin Embedsbolig, i Mezzaninen skulde hans Ministerium anbringes og i Salsetagen skulde Højesteret have sit Lokale, ligesom Udenrigsministeren her kunde faa enkelte Konferense- værelser. Rettens Flytning var en Følge af Kongens Ønske om at faa det oldnordiske Musæums Lokale paa Kristiansborg til Beboelse, hvorfor dette maatte flyttes over til Prinsens Palæ i Højesterets Lejlighed. Denne Plan stødte imidlertid paa Modstand i Rigsdagen og maatte tildels opgives; dog bevilgedes der i Finansloven af 31 . Juli 1853 ialL 7000 Rdlr. til Højeste­ rets Flytning. Under 8. Oktober næstefter resolverede Kongen derpaa, at Indretningen af Palæets Salsetage skulde finde Sted efter den tidligere Plan, medens det iøvrigt bestemtes til Bolig for Tronfølgeren, Prins Kristian af Danmark. Dette sidste kom dog ikke til Udførelse. Efterat Højesteret derpaa strax efter Nyaar 1854 var flyttet ind i Palæet, gjenoptog Udenrigsministeren sin tidligere Plan at flytte over i Fred­ rik VI’s Palæ, idet han foreslog ogsaa at flytte Arkivet fra Kancellibygningen til et hvælvet Kjøkken i Mezzaninen. Han opnaaede dog kun at faa tre Værelser i Palæets Stue, ud til Haven, indrettede til Konferenser med de fremmede Gesandter, og dette

*) Bluhme var den 18. Okt. 1851 bleven Minister, men hans Familie var bleven i Helsingør, hvor han som bekjendt var Direktør for Øresunds Toldkammer.