S_Betænkning

Bilag II.

53

Kort efter denne Udvidelse opnaaedes endvidere ved Kirke- og Undervisnings­ ministeriets Initiativ en Overenskomst mellem alle Ministerier om a t aflevere alle de over 100 Aar gamle Arkivalier, som endnu opbevaredes i de særskilte Arkiver, for saaledes at udvide Gehejmearkivet til et fælles ældre Rigsarkiv. Efterhaanden som disse Afleveringer skred frem, maatte selvfølgelig Lokalerne yderligere udvides. Justits­ ministeriet afstod samtidig med sine Afleveringer Hvælvingen i Gehejmearkivets Stue, og i Aaret 1861 indrettedes et betydeligt Stykke af Provianthusets Stue, den saakaldte „Kristian IV’s Hvælving“, nærmest Arkivet, — ialt 58 Alen med en Gulvflade af 1240 □Alen, større end alle den oprindelige Arkivbygnings Hvælvinger tilsammen, — til Brug for dette ældre Rigsarkiv. Ikke des mindre maatte en fuldstændig Aflevering af det gamle Rentekammerarkiv, det eneste, som endnu stod tilbage, opgives som uud­ førlig paa Grund af Regnskabsrækkernes Omfang. — Omtrent samtidig med denne sidste Udvidelse for Gehejmearkivet modtog ogsaa det kongelige Bibliothek en saadan for sine overfyldte Bogsale. Efter Konst- kammerets Fraflytning i Aaret 1824 havde det kun modtaget en ringe Udvidelse ved Kobberstiksamlingens Optagelse paa Prinsens Palæ i Aaret 1852. Der var nu kun en eneste Mulighed for en Udvidelse indenfor Bibliothekets egne Mure, idet Stueetagen endnu bestandig tilhørte Militæretaten. Denne havde her et Oplag af Seletøjer og andre, tildels ubrugelige Sager; men da der blev Tale om en Afstaaelse til Biblio- theket, viste der sig ikke des mindre betydelige Vanskeligheder. Forhandlingerne om denne Sag endte med, at Etaten modtog en Affindelsessum af 30,000 Rdlr. og flyt­ tede sine Ting over i Proviantgaardens sydlige Sidebygning, som overlodes den af Marineministeriet. Bibliothekets Stue indrettedes derpaa til Bogsal; de gamle Porte erstattedes af store buede Vinduer — (de oprindelige smaa firkantede Vinduer mellem Portene var alt ved Ombygningen 1824 tilmurede) —, og der opstilledes Hylder over hele Gulvfladen. Disse Indretninger udførtes i Aaret 1861, og i den følgende Sommer flyttedes Bøgerne ind i det nye Rum. Den derved opnaaede Udvidelse repræsenterede en Gulvflade af omtrent 3000 □Alen, eller henved en Tredjedel af samtlige ældre Lokaler. — Det „store og for den ethnografiske Samling udmærket passende Lokale“, som der alt i Aaret 1844 var „grundet Haab“ om at se den indflyttet i (se S. 41), var Prinsens Palæ, eller som det officielt kaldtes: det kongelige Palæ i Kalleboderne. Denne rummelige Bygning var indtil 1849 beboet af en hel Række Familier og enkelte Personer. I de henved 150 Værelser og Rum landtes der saaledes i Aaret 1835 foruden en 6 —7 mindre Husstande store Lejligheder for Generalløjtnant F. Biilow, Kammerherrerne Rømer, Berger, v. Krogh og v. d. Maase, Konferensraaderne Hansen, Bugge og Treschow. Desuden var der, som forhen omtalt, Lokale for Højesteret (Riddersalen og 5 andre Værelser) og Landhusholdningsselskabet (1 Værelse paa første og 7 paa anden Sal). I den „kongelige Kundgjørelse angaaende Givillisten“ (af 30. Maj 1849) hed det nu: „Til Opbevaringssted for Statens Samlinger og Musæer bestemmes Palæet i Kalle­ boderne, imod at Højesteret anvises andet passende Lokale; de nærværende Beboere