S_Betænkning

9 Ved denne traadte Rigsdagen som en ny Faktor ind i det offenlige Liv, de uansvarlige Kollegier afløstes af ansvarlige Ministre, og de kongelige Samlinger, Biblio- theket og Musæerne, erklæredes for Statsejendom. Den Menneskealder, som nu er hengaaet siden denne Statsforandring fandt Sted, har dog kun i en forholdsvis ringere Grad givet de forandrede Forhold et ydre, saa at sige haandgribeligt Udtryk. Naar undtages de to Forholdsregler, som toges strax i 1848, idet Rigsforsamlingen installeredes paa Kristiansborg, medens Prinsens Palæ bestemtes til Nationalmusæum, bære alle de senere Forholdsregler Præg af at være beregnede paa at overvinde øjeblikkelige Vanskeligheder uden at komme udenfor den Ramme, som den tidligere Udvikling havde dannet. Rigsdagen har i de forløbne Aar efterhaanden udvidet sine Lokaler saa meget, at den nu helt har fortrængt Fi­ nansministeriet fra Slottets Hovedbygning saavel som fra den nærmest liggende Del af Løngangens Stueetage. Den indtager nu hele Etagen mellem Slotsporten, Løngangs­ porten og Kolonaden, samt største Delen af den tilsvarende Mezzanin og Kjælder. Kongerigets Centraladministration har samtidig udviklet sig saa stærkt, at den nu indtager en større Plads end forhen hele Monarkiets, medens andre Forhold i Aarenes Løb have medført ikke faa større Omflytninger af hele Ministerier eller væ­ senlige Dele af den øverste Administration. Ministeriernes Oprettelse i 1848 foraarsagede kun faa Omflytninger. Danske Kancelli, det udenrigske Departement, Rentekammeret, General-Toldkammer-og Kommerce- Kollegiet og de finansielle Kollegier (Finans-Deputationen o. s. v.) havde hidtil havt deres Plads i Kancellibygningen, Forbindelsesbygningen og de nærmest liggende Dele af Slottet, medens det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli og Direktionen for Univer­ sitetet og de lærde Skoler havde Bolig i Lerches Gaard. Admiralitetet havde siden Branden i 1795, som lagde dets gamle Ejendom ved Holmens Kirke i Aske, faaet an ­ vist en anselig Gaard paa Gammelholm, medens General-Kommissariats-Kollegiet endnu beboede den i 1741 til Landetatens Kommissariat overdragne Gaard, og Bureauet for Armeens Kommandosager havde sine Kontorer i Kristian VII.’s Palæ paa Amalienborg. Idet der nu af det danske Kancellis første Departement i Forening med Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler oprettedes et Kirke- og Undervisningsministerium, fik dette i sin Helhed sine Lokaler i Lerches Gaard, medens Udenrigsministeriet indtog det ved Oprørets Udbrud saa godt som ophævede Slesvig-Holst.-Lauenborgske Kancellis Væ­ relser sammesteds. Krigs- og Marineministerierne samlede alle deres Kontorer henholdsvis i Generalitets- og Admiralitetsbygningen, og de øvrige civile Ministerier indrettedes i Kancelli­ bygningen med Omgivelser. En større Omflytning viste sig derimod nødvendig, da der efter den kongelige Kundgjørelse af 28. Januar 1852 oprettedes særlige Ministerier for Slesvig og for Holsten-Lauenborg. Udenrigsministeriet fik nu anvist Lokale i Kristian VII.’s Palæ og der opførtes en Sidefløj i Lerches Gaard, ligesom flere af Ministerialbygnin- gerne i den nærmest følgende Tid forhøjedes. Da Monarkiet 12 Aar efter igjen op­ løstes som Følge af den ulykkelige Krig, medens Aaret efter Gammelholm fraflyttedes af Flaadens Administration og Værksteder for at blive en ny Bydel, anbragtes Marine- ministeriet i Lerches Gaard.