S_Betænkning

Bilag IX.

O p ly s n in g e r fra d e t K o n g l. G e h e jm e a r k iv o g K o n g e r ig e t s A r k iv

om de Fordringer, som rriaa stilles til deres Lokaler. (Skrivelser fra Gehejmearkivar, Konferensraad, Dr. Wegener og Chefen for Kongerigets Arkivkontor Joh. Grundtvig, Marts 1881.)

D en 12. Marts 1877 tilskrev Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen Ge- hejmearkivaren og Chefen for Kongerigets Arkivkontor, at det „i det hele billigede de af Folketings-Udvalget 1871—72 udtalte Ideer om Arkivvæsenets Ordning“ (d. e. Opret­ telsen af et Rigsarkiv), og i den Anledning ønskede de nævnte Embedsmænds Betænk­ ning med Hensyn til Tilvejebringelsen af et udvidet Lokale, særlig en Udtalelse om en mulig Anvendelse af den nuværende kongelige Bibliothekbygning. Da der ikke kunde tilvejebringes Enighed mellem de tvende Kommitterede, som under deres Overvejelser tog et forskjelligt Udgangspunkt, afgav hver af dem sin særskilte Betænkning (6. Juli 1877, trykte in extenso i Tillæg B til Rigsdagstidenden 1877—78, Side 298—314). Samme Ministeriums Ordre af 5. Februar 1881 om Tilvejebringelsen af de nødvendige Oplysninger for nærværende Kommission var stilet til hvert af de to Ar­ kiver for sig og er besvaret i Skrivelser af 9. og 10. Marts, idet Chefen for Kongerigets Arkivkontor (Joh. Grundtvig) i et og alt henholder sig til sin tidligere Betænkning, medens derimod Gehejmearkivaren (Konferensraad C. Wegener) har gjenoptaget Spørgs- maalet til fornyet Drøftelse, uden dog at fravige sit tidligere Udgangspunkt. — Med Hensyn til Hovedpunkterne i de tidligere Stadier af Arkivvæsenets Ordning kan henvises til Bilag II (Side 48 og 52 f.). Hertil kan føjes følgende: Ved Lov af 19. Februar 1861 samledes „Kongerigets Arkivvæsen“ — (Navnet hidrører fra den daværende Modsætning saavel til „Monarkiets“ som til de slesvigske og de holstenske Ministerialarkiver) — under et fælles ministerielt Kontor, idet altsaa Udenrigsministeriet saavel som de militære Ministerier fremdeles beholdt deres særskilte mindre Arkiver. Det samme var Tilfældet med Matrikulkontoret, Postvæsenet og Kultus- ministeriets Regnskabsvæsen, medens derimod Finansministeriet vedblivende havde Ar­ kiv fælles med Kongerigets Ministerier. I Henhold til Kongl. Resolution af 5. Februar 1869 henlagdes „Kongerigets Arkiv“ dernæst under Kultusministeriet, og den 22. De­ cember 1882 forenedes det med Gehejmearkivet under en fælles Bestyrelse. g