S_Betænkning

19 to Rækker: en ethnografisk og en historisk. Den første omfattede især de asiatiske Kulturlande og Nutidens primitive Folk, særlig Grønlænderne; den anden sluttede sig væsenlig til en tidligere Tids Interesse for de klassiske Oldtidsfolk og Datidens Sans for den nationale Historie. I Konstrnusæet blev Hovedvægten ikke som i det gamle Konstkammer lagt paa det at imponere Beskueren med sjældne og paafaldende enkelte Gjenstande Man søgte tværtimod at samle og sammenstille de Ting, som hos de forskjellige Folk og til forskjellige Tider have givet Livet sit Særpræg, ligesom man fremsøgte og sammenstillede Paralleler fra forskjellige Tider og Steder, for af det ene at kunne hente en naturlig Forklaring til det andet. Paa denne Maadevoxede ikke blot Samlingerne op til en ret anselig Størrelse, men de blev, særlig ved G. J. Thom ­ sens utrættelige Interesse og Omhu, tillige Mønstre paa videnskabelig Orden og Grundlag for vigtige videnskabelige Arbejder. I Aaret 1844 optoges de nordiske Oldsager fra Konstrnusæet i Samlingen paa Kristiansborg, ved hvilken der endvidere et Par Aar efter oprettedes et historisk­ arkæologisk Arkiv. Den indtog nu ialt 18 Værelser, nemlig Stueetagen iden nordlige Fløj fra Ridebanen til Dronningens Trappe (nu fløjesterets Lokale). Paa lignende Maade voxede den ethnografiske Samling, og da de nordiske Oldsager flyttedes til Kristiansborg, bestemtes det, at den skulde have et tilsvarende Lokale paa Prinsens Palæ. Dette kom dog ikke til Udførelse før efter Statsforandringen 1849, da Palæet ligefrem bestemtes til »Opbevaringssted for Statens Samlinger og Musæer« og nu efter- haanden toges i Brug, saaledes som det i det foregaaende nærmere er omtalt. Da i Aaret 1867 ogsaa Mønt- og Medaillesamlingen flyttede hertil, opnaaedes der herved en fuldstændig ensartet Anvendelse af Rosenborg til de danske Kongers kronologiske Samling, medens samtidig Prinsens Palæ fra nu af rummede alle vore øvrige historisk-ethnografiske Samlinger. Kun Kobberstiksamlingen er endnu ikke bragt i sin naturlige Forbindelse med Billedgalleriet og Skulpturerne*). Disse historisk-ethnografiske Samlinger danne da ogsaa i deres nuværende Sammensætning en stor Helhed, som med Rette vilde kunne fortjene Navn af National- Musæum. Ligesom i det kongelige Bibliothek er der her en Dobbelthed i hele Anlægget. Den ene Grundstamme dannes af de nationale Mindesmærker, Oldsager og Gjenstande fra Middelalderen og den nyere Tid. deriblandt den rige Møntsamling. Disse svare til den danske Literatur i Bibliotheket, idet de give os et ydre Billede af Folkets Liv igjennem Tiderne, tildels fra en saa fjern Fortid, at alle skriftlige Kilder tie om den. Af hvor stor Betydning denne nye Kilde for vor Historie har været, især i den sidste Menneskealder, er bekjendt nok, og der kan ingen Tvivl være om, at jo meget, som endnu er dunkelt, fremdeles vil kunne klares for os ad denne Vej. I nøjeste Forbindelse med selve Samlingerne staar endvidere det antikvarisk­ topografiske Arkiv, hvis Opgave det er at samle Tegninger og Beretninger om alle Landets historisk mærkelige Bygninger og Mindesmærker, ligesom »Direktionen for de

*) Det er i Kommissionens Møder bleven fremsat, at ogsaa Antiksamlingen rettest burde henregnes til Konstsamlingerne, men Meningerne herom have været meget delte.