S_Betænkning

24 samlingen, der som ovenfor berørt, i Aaret 1850 flyttedes fra Bibliothekets Bygning til Prinsens Palæ, optager her ialt 17 Værelser med et Gulvareal af 868 □Alen; selve Samlingen er udstillet i de 10 af Værelserne (Bilag VI og V 6). Hvad nu en fremtidig Anbringelse af Konstsamlingerne angaar, da vilde der for Pladsens Skyld intet være i Vejen for at beholde Billedgalleriet hvor det nu er; ja det vilde af den Grund end ikke være umuligt at forene Kobberstiksamlingen med det. Den aarlige Tilvæxt er nemlig forholdsvis ringe og gaar jævnsid 'S med en stadig Udskillelse dels af nylig afdøde Iionstneres Arbejder, dels af de mindre gode Malerier fra en ældre Tid. Det vilde under forandrede Forhold end ikke i nogen væsenlig Grad svække Samlingens Betydning paa engang at udskille henved en Fjerdedel af den. Andre Grunde kunne derimod i høj Grad fraraade at beholde det nuværende Lokale. Først og fremmest den Brandfare*), som er uadskillelig fra Slottet i dets Egenskab at Residens og Rigsdagshus, for ikke at tale om, at der endnu findes private Boliger i det. Endvidere savnes der i høj Grad et Varmeapparat, som kunde gjøre Samlingen tilgængelig om Vinteren, den Tid, paa hvilken Konstnerne vilde kunne have den største Nytte af den. Anbringelsen af et saadant Apparat uden derved yderligere at forøge Brandfaren, vilde imidlertid vistnok medføre en ikke ubetydelig Bekostning. Den store Højde er endelig en ikke uvæsenlig Hindring for Samlingens Benyttelse, idet ældre og svagelige Personer vanskelig eller slet ikke kunne tænke paa at besøge den. Ved at overveje disse Forhold maa man vel huske paa, at det her drejer sig om uerstattelige Værdier. Vi ere i det Hele fattige paa Malerier; en Ødelæggelse af det kongelige Billedgalleri vilde saa at sige gjøre det umuligt her i Landet blot nogen­ lunde at danne sig en Forestilling om Fortidens Konstskoler, medens den vilde berøve os den eneste større Samling af dansk Malerkonst fra det sidste Aarhundrede. Hverken i den ene eller i den anden Henseende vilde vi med de Midler, som staa til vor Raa- dighed, under de nuværende Priser paa Konstværker, kunne tænke paa at oprette et saadant Tab. Det bør derfor være tvingende Grunde, som skulle bringe os til nu ved en Omordning af alle vore Musæumsforhold at lade disse Skatte vedblivende beholde Hjem i et Lokale, der paa Grund af sin Høide og Bygningens øvrige Anvendelse maa siges at indeholde en stadig Fare for deres Ødelæggelse. Lykkes det ikke at anbringe Konstsamlingerne andensteds, enten i en særskilt Bygning eller saaledes som det i det følgende vil findes antydet, i Forening med de andre Samlinger, da bør det idetmindste underkastes en alvorlig Overvejelse, ved hvilke Forholdsregler der kan skaffes den størst mulige Sikkerhed tilveje paa det nuværende Sted. Hertil hører først og frem­ mest et Forbud mod enhver Anvendelse af Slottets øverste Mezzanin til andet end Magasiner. Endvidere Anbringelsen af alle de Sikkerhedsforanstaltninger mod Ildsvaade og alle de Redningsmidler, som her m aatte kunne være anvendelige. Endelig m aatte alle private Boliger helt fjernes fra Slottet, saaledes at intet ukontrolleret Ildsted mere kunde forefindes. Der m aatte da som hidtil ved Brandvagt søges en Betryggelse for

*) Byens Vandvæsen kan paa Grund af Slottets store Højde i de øverste Etager kun give en svag Vandforsyniug.