S_Betænkning

30 Indenrigsministeriet vilde dernæst faa sin naturlige Plads ved Siden af Finans­ ministeriet. Det vilde i sin udvidede Skikkelse komme til at optage den tilbagestaaende Del af Posthusfløjen, den nuværende Krigsministeriets Gaard og en betydelig Del af den nye Fløj mellem Lerches Gaard og Provianthuset (ialt 10,000 □Alen.) Kirke- og Justitsministerierne tilligemed Ministeriet for Island vilde dernæst op­ tage Lerches Gaard og største Delen af den ældre Sidebygning (4500 □Alen); de militære Ministerier endelig Resten af de nye Fløje (med 8500 □Alen). Det maa dog herved bemærkes, at der i de fremlagte Tegninger ikke er gjort Forsøg paa en nærmere detailleret Besvarelse af de herhenhørende Spørgsmaal, saa- ledes som de i det foregaaende ere antydede. Der er endvidere intet Hensyn taget til Erhvervelsen af den private Ejendom i Kristiansgade, idet Kommissionen ikke skal foregribe Afgjøreisen af denne Sag i nogen Retning. Skulde man bestemme sig for denne Erhvervelse, og ikke desmindre ville beholde Udenrigsministeriet hvor det nu er, da vilde Opførelsen af de nye Fløje selvfølgelig tildels kunne opsættes saa meget læn­ gere. — Endelig maa det endnu fremhæves som en Selvfølge, at Slotsholmens, særlig de nærmeste Dele af Tøjhusgrundens mulige forandrede Anvendelse, der i det Følgende nærmere vil blive omtalt, vil kræve bestemte Hensyn taget allerede ved den ydre Anordning af de her nævnte Bygninger. Den praktiske Udførelse af den her fremsatte Plan vilde ingen Vanskeligheder frembyde, da man vilde kunne begynde med Opførelsen af den yderste paa ubebygget Grund projekterede Fløj og dernæst fortsætte med Ombygninger og Tilbygninger i den Orden, som m aatte vise sig at være den mest hensigtsmæssige. I den nærmeste Forbindelse med Ministeriebygningernes Udvidelse maa S t a ­ t e n s s a m le d e A r k i v v æ s e n betragtes. Det er alt i det foregaaende fremhævet, at dette af mange Grunde maa bevares i Administrationens umiddelbare Nærhed, og det vil altsaa være nødvendigt at danne sig en begrundet Mening om, hvorvidt den for­ nødne Plads her vil kunne skaffes tilveje. Der kan herved tænkes paa de to Nabobygninger, det forhenværende Proviant­ hus og den nuværeede Bibliothekbygning. Provianthuset har en Længde af 231 og en Bredde af 271 2 Alen. Stuen er hvælvet og bruges alt nu i hele sin Længde til Arkiv; den vilde ved delvise For­ bedringer, sigtende til at fjerne al Fugtighed, vistnok kunne bevares til dette Brug, og i det væsenlige vedblivende rumme, hvad der nu her har sin Plads. Det samme gjælder derimod ingenlunde om de højere Etager. Som bekjendt. er Bygningen opført af Kong Kristian IV. for deri at magasinere Flaadens Proviant. Murene have en Tykkelse af over 3 1/g Alen og selv efter at der nu er anbragt store Vinduer i dem, tillade de dog kun et forholdsvis sparsomt Lys at trænge ind imellem Arkivernes Reoler; der maa derfor spildes en uforholdsmæssig Plads ved Anbringelse af Sidegange langs Væggene istedenfor en enkelt Midtergang. Herved indskrænkes Reolernes Længde til høist 16 Alen, medens de i en ny Bygning af samme Bredde, men med Mure af almindelig Tykkelse, vilde kunne blive 22 V2 Alen lange; samtidig vilde deres Antal kunne forøges fra 84 (svarende til de nuværende