S_Betænkning

41 En anden meget passende Plads findes nordøst for Ørstedparken, ved Siden af den tekniske Skole, Firkanten mellem Linnées- og Rømersgade, Parken og Vendersgade med det projekterede Torv. Det er en fuldstændig isoleret Grund af 210 Alens Længde og 120 Alens Bredde, altsaa netop af den ønskede Størrelse. Beliggenheden vilde ogsaa her blive saa fri, som det paa nogen Maade staar til at opnaa indenfor Byens Omraade; Gaderne ere her ualmindelig brede og Grundens Størrelse vilde des­ uden tillade at rykke Bygningerne et Stykke ind fra Gadelinjen. Idet Kommissionen henleder Opmærksomheden paa disse to Grunde, kan det dog ikke tilbageholdes, at man ogsaa fra andre Sider har Opmærksomheden fæstet paa dem, nemlig til Opførelse af et nyt Raadhus eller en Bygning for Domstolene. Det vil selvfølgelig komme til at bero paa, hvilke Beslutninger der i saa Henseende fattes; men det tør dog maaske forudsættes, at den ene af de nævnte Grunde i alle Tilfælde vil være at faa til Statens Brug. For det Tilfælde at dette imidlertid ikke skulde kunne lykkes, vil det blive nødvendigt at søge længere ned sydvest for Vesterbros Passage. Der vil her blive forskjellige brugelige Grunde ved Stormgadens Forlængelse. Det er dog en Selvfølge, at en større monumental Bygning vanskelig paa dette Sted vilde kunne komme til sin Bet, naar man ikke giver den et større omliggende frit Areal. Hvad endelig særlig B i b l i o t h e k e t angaar, da vil, i Fald man ikke kan faa f Prinsens Palæmed vedliggende private Grunde, en passende Plads til det formentlig nærmest være at søge i Voldterrænet sydfor Vesterbros Passage, og det hvad enten Musæet ligeledes m aatte anbringes her eller dette skulde faa en anden Be­ liggenhed. Som det vil ses af et senere Sted i denne Betænkning (Side 61) er Opmærk­ somheden endog fra først af netop for Bibliothekets Vedkommende henledet paa Gyl­ denløves Bastion. Kommissionen har vel haft sin Opmærksomhed henvendt paa andre Punkter, men uden at kunne tilraade Valget afnoget af dem. Der kunde saaledes i] tænkes paa Grunden ved og omkring Materialgaarden ved Langebro. Men dette Sted vilde ved Bryghusets og Havnens Nærhed blive uheldig stillet med Hensyn til Røg, en Ulempe, der som bekjendt virker i høj Grad ødelæggende paa Bøgerne og ikke kan bekæmpes ved noget bekjendt Middel. Desuden vilde paa dette Sted Nærheden af det 1/ store Bryggeri indeholde en betænkelig Brandfare. Endvidere har man tænkt paa Frugthaven ved Rosenborg, særlig den Del, som ligger nærmest ved Kronprinsessegade. Den afbenyttes for Tiden af Civillisten, men vilde vistnok uden synderlig Vanskelighed kunne faas i Mageskifte for en lignende Grund udenfor Kjøbenhavn. Imod Valget af denne taler dog alt den temmelig afsides Beliggenhed. En endnu væsenligere Indvending imod Opførelsen af en stor Bygning paa dette Sted vilde være den, at Rosenborg Have derved vilde tage betydelig Skade. Ikke blot vilde den nødvendiggjøre Omlægningen af de nærmeste Partier, tildels Bort- hugningen af store Træer, men den vilde tillige fuldstændig beherske hele den nord­ lige Del af Haven og berøve den Luft og Lys til denne Side. Frugthaven paa dette Sted maa ganske vist anses for en Anakronisme, men den bør formentlig i Tidens