S_Betænkning

43 Dogepaladset i Venedig, have faaet den mest fremtrædende og skjønneste Beliggenhed, hvor de saa at sige afspejle deres Glans i det Hav, der skabte disse frie Staters Storhed. Ogsaa Deputeretkamrene i Paris, Bryssel og Wien have faaet en skjøn, fremragende Plads, ligesom man nu ved umaadelige Ofre tilstræber noget lignende i Berlin, hvor man søger at sætte Bygningens Beliggenhed i bestemt Forhold til de store nationale Minder, som de sidste Decennier have affødt for det tyske Folk. Det er en Selvfølge, at naar Opgaven faar en saa monumental Karakter, vil Løsningen let medføre adskillige praktiske Ulemper, ifald man ikke strax er sig dette bevidst og ved omhyggelige Overvejelser i Tide søger at bøde derpaa. Det skal her saaledes nævnes, at den Underbygning, som udfordres ved ethvert monumentalt Anlæg, let kan hidføre den store Ulempe, at selve Hovedetagen, i hvilken det daglige Forretningsliv udfolder sig, kommer til at ligge saa højt, at Rigsdagens Medlemmer maa stige op ad 40 å 50 Trin. En saadan Mangel paaankes allerede nu ved det nye Projekt i Berlin. Vel kunde Indførelsen af Elevatorer væsenlig bøde herpaa, men dette er meget bekosteligt, da disse Apparater, for at være til Nytte, maatte forefindes paa mange Steder i Byg­ ningen, hvor der saa paa hvert Sted atter udfordres særlige Betjente. Man har derfor andensteds, f. Ex. i Wien, søgt at undgaa dette ved at kombinere større Rampeanlæg med de valgte Fagadeformer. Herved kommer man altsaa ved Hjælp af store Skraa- planer gradvis op til Hovedetagens Gulv, og man har da i Underbygningens Etage anbragt de Lokaler, der udfordres til den underordnede Administration, Bolig for det tjenende Personale, Varme- og Ventilationsindretninger m. m., for saa i Hovedetagen at samle A lt, hvad der til Medlemmernes Bekvemmelighed bør ligge Side om Side med deres daglige Færden i Bygningen. Det er en Selvfølge, at Opgaven simplificeres overordenlig, hvor der kun findes ét Kammer, som i Berlin, thi herved lettes den symmetriske Anordning, som ethvert arkitektonisk Projekt fordrer. Er Opgaven der­ imod den at skaffe Plads til to Kamre, som hos os, og det Kamre af væsenlig for- skjellig Størrelse, da stige Vanskelighederne baade med Hensyn til Distributionen og med Hensyn til Fagaden. Man har diskuteret Spørgsmaalet om, hvorvidt det er rigtigt, at de to Kamre have to særskilte Bygninger, som i Paris, men man synes overalt at have erkjendt, at der ved at have begge Kamre samlede i én Bygning ikke blot skabes en lettere og mere økonomisk Forretningsgang, men ogsaa hidføres et i politisk Henseende nyttigt Samliv imellem de ledende Personer og Grupper. Den dag­ lige Færden afføder Berøringer, tilfældige Møder, hvorved mange Vanskeligheder und- gaas eller udjævnes. Det Arbejde, der ofte samtidig skal ydes af Ministrene i de to Ting og af Rigsdagens Formænd, samt Forholdet imellem disses Bureauer kræver og­ saa, at Afstanden imellem de to Hovedafdelinger ikke bliver større end nødvendig. Fastholdes altsaa den Fordring, at begge Tingene skulle samles i én Byg­ ning, da medfører dette, at en stor Række Lokaliteter kunne blive fælles for dem begge, saasom Hovedindgang, Underkjørsel, Vestibule, Hovedtrappe, (ved hvilken man kan nøjes med én Portnerbolig), fælles Post, Telegraf, Telefon og Inspektion. I den egenlige Forretningsetage kunne endvidere nogle af Forsamlingsrummene, Restavrations- lokaler og Bibliothek være fælles, medens man i den underliggende Etage kan lægge