S_Betænkning

49 vise ejendommelige Kulturudvikling, og at de saaledes, samtidig med at tjene Viden­ skaben, skulle ved at oplyse Fortiden og ikke mindst ved at befrugte Kunstindustrien, afgive et væsenligt Dannelsesmiddel for de forskjellige Klasser af Samfundet. Som Følge af denne udvidede Opgave er den P lads, der før har været ind­ rømmet Musæerne, ovenikjøbet gjerne i ældre, til andet Brug oprindelig opførte Byg­ ninger, pkke længere hverken tilstrækkelig sto r, hensigtssvarende eller betryggende. Allevegne, baade i større og mindre Byer i Udlandet, anvendes anselige Summer for at tilvejebringe nye, særlige Musæumsbygninger, i hvilke de ethnografiske, klassiske, nationale og industrielle Samlinger enten hver for sig eller i Forening kunne blive opstillede paa en sikrere, fyldigere og mere belærende Maade. Det er imidlertid en Kjendsgjerning, at de fleste i Udlandet hidtil opførte Musæumsbygninger ikke kunne anses for ret at svare til deres Bestemmelse. Det er i Reglen arkitektoniske Pragtvæ rker, overordenlig kostbart udstyrede, bl. a. med vældige T rapperum , store Søjler og høje, stundom glastakte Haller, der straale af Farver og Forgyldning. I Særdeleshed i England og Frankrige er det kjendeligt, at de store Industriudstillingsbygninger have, tiltrods for Musæumsbestyrernes Modstand, indvirket uheldig paa de nye Musæer. Arkitekterne have altfor meget glemt, a t meget høie Haller, i hvilke Gjenstande kun i en vis Afstand fra Gulvet kunne ses, fremkalde et uforholdsmæssigt Tab af Plads, a t overhovedet store Rum, indeholdende en Mængde forskjellige Sager, virke forstyrrende og træ ttende paa Beskueren, og a t ligeledes en rig Udsmykning og Forgyldning, som oftest i moderniseret Stil, af Søiler, Friser og Lofter ikkun høist undtagelsesvis er i Harmoni med de der udstillede, for- detmeste ældre og langt simplere Gjenstande. Som et advarende Exempel i de her nævnte Retninger staar den for ikke længe siden opførte Nationalmusæumsbygning i Stockholm. Med en Bekostning af flere Millioner Kroner er der tilveiebragt et smukt arkitektonisk Monument. Men efter alle Sagkyndiges Mening er Bygningen i ingen Henseende svarende til sin oprindelige Bestemmelse. Thi heller ikke her havde den saa høist fornødne Samvirken mellem Arkitekten og Musæumsbestyrerne fra først af fundet Sted. Ikke engang om Antallet eller Omfanget af de Musæer, som skulde anbringes der, synes en bestemt Plan forud at være bleven lagt. Ved den eventuelle Opførelse af en Musæumsbygning hos os turde det derfor være Opgaven dels at undgaa de Skjær, hvorpaa man i Udlandet hidtil hyppig er strandet, dels, om muligt, at lægge en ny Plan for en mere harmonisk indre Ordning og Opstilling af de til Optagelse i Bygningen bestemte Musæer. De af vore Musæer, hvorom der i saa Henseende kunde blive Tale, ere:

1. Oldnordisk Musæum, 2. Ethnografisk Musæum, 3. Antiksamlingen, 4. Myntsamlingen, o. Kobberstiksamlingen,

hvilke for Tiden alle ere opstillede i Prinsens Palais, 6. Malerisamlingen, som har Plads paa Christiansborg.

4 *