S_Betænkning

51 Tiltrods for den Ængstelse, der mere og mere næredes for Samlingernes Sikkerhed, kom det dog ikke saa vidt, at der kunde blive udarbeidet Planer til en Mnsæumsbygning paa Kasernens Grund. Sagens Fremme stansedes snart, dels fordi Krigsministeriet dengang ikkun høist nødig vilde gaa ind paa en Flytning af Gardens Kaserne, og dels fordi Kultusministeriet var blevet stærktpaavirket af en urigtig Forestilling om , at man uden synderlig Forandring vilde benytte den nærværende Kasernebygning, som, efter Udtalelser af flere af Kunstakademiets ledende Mænd, ikke egnede sig til Anvendelse til Musæer. I Thomsens sidste Leveaar hvilede derfor Sagen ganske, og efter hans Død (1865) vare Forholdene i flereAar alt Andet end gunstige for Tanken om en ny Musæumsbygning. Der ytrede sig endog dengang en vis Tendens til snarere at indskrænke end udvide vore Musæer, idet Rigsdagen dels ganske nægtede Bevillinger til Musæet for Sculptur og Kunstflid, for saaledes at forberede dets Opløsning, og dels nedsatte Tilskudet til det ethnografiske Musæums Forøgelse til det mindst mulige (fra 2500 Kr. til 500 Kr. aarlig), medens samtidig forskjellige Planer til yder­ ligere Inddragninger og Begrænsninger vare paa Bane. Ved Overenskomst mellem Ministeriet og Rigsdagen blev det vel senere definitivt, bestemt, at Musæet for Sculptur og Kunstflid skulde ophøre at være en selvstændig Sam ling, og at dets Indhold skulde fordeles til de øvrige Musæer og, for Sculpturernes Vedkommende, til det Kgl. Kunst­ akademi, for eventuelt der at danne en egen Samling af Sculpturer. Men til Gjen- gjæld blev det herved gjort muligt baade at udvide de øvrige Musæer og tillige at skaffe dem en bedre og sikrere Plads end forhen. Ved Myntsamlingens Flytning fra Rosenborg til Prinsens Palais, blev hele Rosenborg Slot disponibelt til den endelige Opstilling af den kronologiske Samling, der ved Opløsningen af Musæet for Sculptur og Kunstflid havde modtaget meget betydelige Forøgelser. I Prinsens Palais, som tidligere havde været i en altfor brandfarlig T ilstand, idet navnlig Musæernes Opstil­ ling umuliggjorde en Adskillelse mellem Bygningens Fløie, indordnedes de forskjellige Samlinger derefter paa en saadan Maade, at de enkelte Dele af Palaiet (Midtfløien og Sidefløiene) kunde afsondres ved Brandmure, hvorhos der blev draget Omsorg for, saavidt muligt, at formindske Brandfaren ved Vandledninger og ved Anbringelsen af Jerndøre, nye Kakkelovne, lige Skorstene istedetfor de ældre Stikskorstene, saavelsom af Lynafledere rundtom paa Tagene. Men forinden endnu disse Sikringsarbeider, der foranledigede ikke ubetydelige extraordinære Bevillinger, vare tilendebragte, fremdroges atter fra Aaret 1874 Planerne til en hel ny Musæumsbygning. I Særdeleshed i Efteraaret 1877, efterat en stærk Epidemi var udbrudt paa Gardens Kaserne, indeholdt først »Fædrelandet« (af I lte Septr.) og derefter de fleste andre Blade overordenlig indtrængende Artikler om det Ønske­ lige i at forlægge Gardens Kaserne til et andet Sted og at benytte den derved ind­ vundne Plads til en Musæumsbygning. Med Enstemmighed og stor Styrke blev det af Pressen fremhævet, hvor uforsvarligt det var, at vore uvurderlige Samlinger endnu ikke havde et sikkert Opbevaringssted, og hvor betydelig en Forskjønnelse det tillige vilde blive for Hovedstaden, naar den under sine nye Omgivelser vansirende Kaserne