S_Betænkning

60 regnes Boganskaffelsen og Forfattelsen af Kataloger. Jo større et Bibliothek er, des større i Omfang bliver Kataloget. Her kan nævnes, at Kataloget i British Museum udgjør c. 2900 Bind, i Berlin ( 1869 ) ca. 700 Bind, i Göttingen ( 1879 ) 521 Bind — Folianter. Disse Tal ville tilstrækkelig oplyse om, at der skal Plads til at opstille Katalogerne og Plads til at tumle med dem (Pulte, Borde). Hvorledes ere Forholdene nu i disse forskjellige Henseender ved det store kongelige Bibliothek i Kjøbenhavn? Dette Bibliothek benyttes baade til Udlaan og til Læsning paa Stedet i Læsesalen. Til Oplysning om Omfanget af Benyttelsen kan an­ føres, at 1846 var der udlaant 2000 Bind, 1856 3000 Bind, 1866—67 8012 Bd., 1876 — 77 6479 Bd., 1881—82 8490 Bd. Læsesalen var besøgt 1846 af 2200 Personer, 1856 af 2800 Ps., 1866-67 af 6408 Ps., 1876-77 af 7330 Ps.*), 1881-82 af 8743 Ps. Paa Læsesalen benyttedes 1866—67 20,548 Bind, 1876—77 21,503 Bd., 1879—80 24,035 Bd., 1881—82 22,757 Bd. Læsesalen kan nu afgive Plads til 22 Personer. Administration og Expedition foregaar fra to meget smaa Værelser, saa smaa, at Hovedhjælpemidlet, Katalogerne, ikke kan faa Plads i dem, men tildels maa henstilles udenfor dem, i Bogsalene. Det vil let indses, til hvilket Besvær og Ulejlighed dette Forhold er, især om Vinteren, naar det meddeles, at det systematiske Katalog udgjør 280 Folianter, og at det alfabetiske Katalog, skrevet paa Oktav-Sedler, fylder 1150 Kapsler. — Læsesalen og det ene Arbejds-Værelse ligger i tredie Etage, Udlaans- expeditionen ligger (i Kontoret) i anden Etage. I det ene af Administrations-Værelserne har 1 Embedsmand sin Arbejdsplads, i det andet har Bibliothekaren og 6 Embedsmænd foruden 1 Bud deres Plads. Det vil let falde i Øje, at i dette sidste Værelse, hvorfra Udlaanet tillige foregaar, maa Arbejdet for den Enkelte i høj Grad være alle mulige Forstyrrelser underkastet, ja, at det ofte maa være en sand Plage at arbejde i det. Der er knap Plads til de Per­ soner, som nu arbejde i det, slet ingen til et forøget Antal, og heraf er atter Følgen, at visse Arbejder, som ønskes udførte, ikke kunne blive satte i Gang — af Mangel paa Arbejdsplads og Arbejdskraft. Men paa den anden Side maa det indrømmes, at netop Værelsets ringe Størrelse har sit Gode og har havt og endnu har ikke ringe Indflydelse paa Arbejdets Udførelse. Der er nemlig derved blevet en yderliggaaende Centralisation mulig, som er til Gavn ved det daglige Arbejde, ikke mindst ved Ex­ peditionen af Udlaanet og ved Expedition til Læsesalen. Ved det store kongelige Bibliothek er der en Ejendommelighed, den nemlig, at hele den danske Literatur danner et Hele for sig, et Bibliothek i Bibliotheket. Der er, saavidt vides, kun et større Bibliothek i Europa, hvor en lignende Ordning er gjennemført, nemlig det kongelige Bibliothek i Stockholm, hvor den svenske Literatur holdes samlet og er opstillet for sig. Den danske Literatur benyttes overordenlig meget, det er næppe for meget sagt, at henimod Halvdelen af de Bøger, som frem-

*) I Aaret 1870—71 blev Arbejdstiden for Publikum udvidet til 5 Timer daglig, 10—3 paa Læsesalen, 11—2 til Udlaan.

Made with