S_Betænkning

3 til Provianthuset og herfra til Bibliothekbygningen, ind i Bogsalen. Dette Kabinet var i Kong Kristian V.’s og største Delen af Frederik IV.’s Tid bestemt til Statsraadsværelse og i den Anledning udstyret i Tidens Smag, med Tronstol o. s. v. I dette Værelse tilbragte som bekjendt Storkansleren Grev Griffenfeldt den første Dag af sin Arrest. Den anden Sal i Bibliothekbygningen havde ligesom første to Kabinetter ved Siden af Trapperne, men det mellemliggende Rum var delt i 5 store Sale og en bred Længde­ gang i Husets nordlige Side. Denne Etage var et Par Alen lavere end den foregaaende, Gulvet var lagt med Brædder, men Lofterne vare til Gjengæld rigere udstyrede med tavlet Træværk eller Stuk. I det 125 Alen lange, 6V2 Alen brede og l l l% Alen høje Galleri anbragtes en stor Samling af Malerier, i de 5 Sale forskjellige Samlinger af Naturalier, Instrumenter, Bygnings- og Skibsmodeller, Mønter, Vaaben, Konstsager, Voxfigurer, Oldsager, historiske Mærkværdigheder og Kuriositeter fra alle Verdens Lande, især de danske Kolonier i Grønland og begge Indier. Hele denne Etage sammen­ fattedes under Navnet Konstkammer; de enkelte Rum kaldtes i Tidens Løb med skif­ tende Navne: Naturalkammer, Vaabenkammer, Heltekammer o. s. v. En Konstkammer- forvalter førte Tilsyn med det hele og holdt Bog over Samlingens Indhold. Medens de første Enevoldskonger opførte denne forholdsvis kostbare og rigt udstyrede Bygning, væsenlig beregnet paa deres egen og Hoffets Underholdning, maatte Centraladministrationen nøjes med meget beskedne Vilkaar. Allerede strax efter Arveregeringens Overdragelse havde Kong Frederik III. som bekjendt oprettet en Række Kollegier, hvis Opgave det skulde være at dele de forhen af Rigsraaderne og Kancelliet bestyrede Forretninger og bringe dem i en systematisk Orden. Landets Fattigdom dengang og i det følgende halve Aarhundrede tillod imid­ lertid ikke at give disse Institutioner en ydre Indretning, som svarede til deres Betyd­ ning, ligesom der paa den anden Side hengik en rum Tid, før de opnaaede den Fast­ hed i deres indre Ordning, som senere vedligeholdt sig næsten uforandret indtil 1848 og i Virkeligheden blev et mere og mere indsnævrende Baand paa den kongelige Ene­ vælde. Danske og tyske Kancelli saavel som »Raadstuen« (Ministerraadet) og Rente­ kammeret fandtes i de første Menneskealdere efter 1660 i den gamle Kancellibygning foran Slottets ydre Port, oprindelig Stadens Toldbod ved Havnens gamle Indløb. Rentekammeret var tidlig bleven indrettet her, oven over Toldboden, Kancellierne og Raadstuen vare flyttede herud i Aaret 1622; de havde forhen havt deres Plads i Kancellibygningen paa Slottet, mellem Blaataarn og den nordlige Hovedlænge. Efter Omvæltningen 1660 udvidedes Bygningen betydelig, baade i Længden og i Højden, for at skaffe Plads til de mange nye Kontorer, og det høje Hus med sin Taarntrappe og sit Spir tog sig ret anseligt ud, som det laa lige ud til Havnens Bolværk, overfor et af Byens mest befærdede Strøg »ved Stranden«. Til Admiralitetet og det ny oprettede Krigskollegium lod Kong Frederik III. kjøbe et Sted nord for Holmens Kirke, paa Stadens nedlagte Østervold, altsaa umiddel­ bart indenfor den Del af Fæstningsgraven, som skilte Gammelholm fra den egenlige By og som under Navnet Holmens Kanal var bevaret lige til vore Dage.