S_Betænkning

Bilag II.

Udsigt over Centraladministrationens, Domstolenes og de offen- lige Samlingers Bygningshistorie, fra 1660 til Nutiden. Af Gehejmearkivar A. D. Jø rg e n s e n . I. Kongerne Fredrik III og Kristian V. Kollegiernes Indretning og den store Bibliothekbygning. 1 . In d le d n in g . Lige indtil henimod Enevældens Indførelse vedligeholdtes som bekjendt hos os i alt væsenligt de gamle middelalderlige Former for Rigets Centraladministration saavel som for Ordningen af den dømmende Magt. Expeditionen af de kongelige Regeringsskrivelser udgik fra Kancelliet (eller Kancellierne, det danske og det tyske); Finansernes Bestyrelse og Regnskabernes Revision foretoges i Rentekammeret og i „Kongens eget Kammer“. Den højeste Regeringsmyndighed var hos Kongen i For­ ening med Rigsraadets Medlemmer, enkeltvis eller i Samling (Herredag). Det laa i Sagens Natur, at disse ældste Regeringsinstitutioner maatte være nøje knyttede til Kongens Person; vi ser dem derfor ogsaa følge med paa hans Rejser og have mere varige Lokaler paa de kongelige Residensslotte. I Kong Kristian II’s Instrux for sine Hofembedsmænd paalægges det Fodermarsken paa Kongens Rejser først at sørge for Værelser til „Kancelleriet“, „fordi Kongens Ærende falder der mest ind“ *). Og endnu længe efter er der Tale om Kongens Kancelli, hvor han kommer frem paa sine Slotte, ja endog „paa Jagten“, d. e. paa de Gaarde, hvor han tager ind for Jagtens Skyld. I Aaret 1572 søgte Kong Fredrik II at gjenindføre den tidligere, i Krigsaarene ophørte Skik, at ogsaa en Rentemester med sine Renteskrivere fulgte med Hoffet**). Efterhaanden maatte dog de egenlige Residensslotte blive faste Sæder for baade Kancelli og Rentekammer, og i Slutningen af den ældre konstitutionelle Rege­ ringsperiode var Kjøbenhavns Slot i Virkeligheden alt bleven Regeringens stadige Sæde,

*) Danske Magasin, 3. Række, I, 159. Sml. Ny D. M. I, 313 fl. **) Hist. Tidsskr. II, 16-17.