S_Betænkning

Bilag II. 7 faa Aar efter var den dertil indrømmede Plads saa fuldstændig optagen, at man nødtes til at indrette et Brevkammer paa Loftet over den nye Bibliothekbygning, og atter 10 Aar efter toges hele „Renteriets“ Mansard i Brug til det samme*). Som det fremgaar af det foran meddelte Reskript lod Fredrik III til Brug for Forsvarskollegierne kjøbe en Gaard og Grund af Viceadmiralen paa Bremerholm Jørgen Bjørnsen; Handelen sluttedes den 4 . og Skjødet var udstedt den 8. Februar 1661 og lød paa en Kjøbesum af 1250 Rdlr.**). Denne Krigskollegii Gaard, som den senere kaldes, laa nord for Holmens Kirke, paa endel af den Grund, som indtil vor Tid Søkortarkivet indtog. Der laa dengang strax nord for Kirken en Skole „for Holmens Ungdom“ og en dermed forenet Navigationsskole; herfra udgik i ældre Tid Stadens østre Fæstningsvold med foran­ liggende Grav, der strakte sig i Nord og Nordvest op til Hallandsaas (Kongens Ny­ torv) og Østerport og derfra videre til Nørreport. Denne Vold var i Kong Kristian IV’s Tid bleven nedlagt og hans Efterfølger havde bortsolgt de derved indvundne Grunde til private. Nærmest Holmens Skole havde Jørgen Bjørnsen kjøbt Grunden; den siges at ligge ved „Holmens Laage“, d. e. Indgangen til Holmen. Derefter fulgte den bekjendte Kirurg Filip Haquart, hvis Ejendom nogle Aar efter ligeledes kjøbtes til Ad­ ministrationens Brug. Denne sidste Grund var 43—44 Alen dyb fra Gaden ned til den gamle Fæstningsgrav, der som bekjendt bevaredes lige til vore Dage som en Kanal mellem Staden og Holmen; Grundens Bredde i Nord og Syd var 16 V2 Alen. I den nye Grundtaxt, som netop i det samme Aar udarbejdedes, vurderedes Krigskollegiets Gaard til 500 , Filip Haquarts til 600 Rdlr.***). I dette Sted indrettedes altsaa det nye Krigskollegium, som nærmest maatte siges at være udskilt fra Kancelliet, men ved Oprettelsen af den langt talrigere staaende Hær havde faaet et ikke ubetydeligt Forretningsomraade. Admiralitetet var alt oprettet i Aaret 1655 og havde sit Sæde paa Holmen; men efter den meddelte kongelige Ordre maa det antages, at det nu flyttede' ind i samme Gaard som Krigs­ kollegietf). I Aaret 1668 oprettede Kongen endvidere det første Kommerce-Kollegium, bestemt til at fremme Handel og Industri. En Snes Aar efter nævnes det i Filip Haquarts tidligere Sted, og da han netop lige før dets Oprettelse erhvervede Tilladelse til at sælge dette, er det vistnok sandsynligst at antage, at Kollegiet alt fra først af har haft sine Lokaler h e rff). *) Se Dokumenter til Rentekammerets Resolutionsprotokol, 31. Decbr. 1721 (No. 41) og Diverse Dokumenter II B. 47 (No. 3: om Bygningens Reparation 1695) i Rentekammer-Arkivet. Byg­ ningen ses paa Prospekter af Kjøbenhavn (1608 hos Trap, II, 20; 1587 i Origines H. 228); af Andreas Hoier siges den at være bygget af Kong Kristian III, som ogsaa havde opført Kongefløjen ' paa Slottet (»Fr. 4. Leben«, II, 34 f.). Chr. Bruun, Kongl. Bibi. Stiftelse, S. 44. Sml. følg. Side. **) Skatkammerets Regnskab 1660— 61, Fol. 43. Gml. Skjøderegister i Rentekammerarkivet. J. 55. ***) Wolfs Encomion, S. 157. Kbhvns. Dipl. I, 734. II, 812. III, 496. t) Garde, Dansk-norske Sømagt, I, 158. Becker, Samlinger til Fr. III, I, 90. Holberg, Danmarks Historie (1858) III, 327, 338. ft) Kbhvn. Dipl. III, 655, 674. Becker, Fredr. III, II, 238.