S_Betænkning

Bilag II. endnu holdtes strængt adskilte. Fra Omdannelsen efter Nyaar 1680 samledes de derimod fuldstændig i et fælles „Zahlkammer“, fra hvilket der fra den Tid af aarlig aflagdes et Indtægts- og et tredobbelt Udgifts-Regnskab (særskilt for hver af de tre Etater). Ved Oprettelsen af Zahlkammeret toges den gamle Kancellibygning paa Slottet igen fuldstændig i Brug efter sin oprindelige Bestemmelse. Paa Salen holdtes, som før bemærket, Højesteret, og i Stuen indrettedes Zahlkammeret. Der fandtes her særlige Kamre for „Ober-Zahlmesteren“, Kammersekretæren og Kopisterne, endvidere et „ydre Kammer“ med et Par Stenborde, og et mørkt Kammer bag#ude til Graven, vistnok det andensteds nævnte „Skatkammer“*). Desuden fik, som allerede omtalt, fra nu af „Krigssekretæren“ eller „Krigs- kancelliet“ Plads i Slottets Bygninger, i Nærheden af Zahlkamret. Fra først af synes der kun at være tildelt dette to Kamre, nemlig Krigssekretærens Kammer og et „yderste Kammer“ (Forværelse); men endel Aar senere findes der ogsaa Værelser for Kopisterne og Kancelliforvalteren**). Endelig kan det endnu nævnes, at foruden Højesteret ogsaa den i Aaret 1661 oprettede Hofret havde sit Sæde paa Slottet. Under dens Jurisdiktion hørte ifølge Privilegierne af 23 . Novbr. 1661 Embedsmændene i Rangen og alle de i Hofrullen indførte Personer, saavel i Civil- som Kriminalsager. At endelig ogsaa Borgretten (den ældre Gaardsret) under Fodermarskens, senere Slotsfogdens Forsæde, saavel som Amtets Skriverstue fandtes paa Slottet, skal her blot nævnes***). 3 . Den s to r e B ib lio th e k - og K o n s tk am m e rb y g n in g . Fandtes Kancelliet og Raadsalene oprindelig paa de kongelige Slotte, saa var det samme selvfølgelig Tilfældet med de store Samlinger af Bøger, Konstsager og Rariteter, som efterhaanden maatte danne sig overalt, hvor en rig Slægt i Aarhundreder havde sit Hjem. Der fandtes da ogsaa i Kong Fredrik III’s Tid et „Bibliothek“ og et „Model- og Konstkammer“ paa Kjøbenhavns Slot, medens talrige Malerier omtales spredte i saa godt som alle Beboelsesrum. Det var ikke saa underligt, at den lærde og højtdannede Konge efter Enevældens Indførelse besluttede paa eet Sted og udenfor det urolige Slot at samle alt hvad han af den Art havde, for blandt sine Bøger og Samlinger helt at kunne trække sig tilbage fra Hoffet. Til Byggeplads valgtes Grunden mellem Tøjhusets og Provianthusets Gavle syd for Slottet. Der laa her en ældre Bygning med takkede Gavle, opført af Kong Fredrik II til Tøjhus; den var i Øst og Vest ved aabne Mellemrum skilt fra Kristian IV’s store Bygninger paa begge Sider af Proviantgaardshavnen. Rumforholdene svarer paa dette Sted endnu den Dag idag i alt væsenligt til de daværende, naar man kun *) Kbhn. Slots Inventarieregnskab 1679. Resens supplerende Gjengivelse af Wolf, hos Friis, Sam­ linger, S. 177. **) Kbhn. Slots Inventarieregnskab 1712, S. 443. ***) Privilegierne findes trykte blandt Love og Anordninger. Instruxer for Hof- og Borgretten, af 19. Novbr. 1681 i Geh. Arks. Aarsberetning II, 235 ff. I Slotsinventariet 1672 nævnes Hofret- Stuen og Amtskriver-Stuen (3 Værelser).