S_Betænkning

Bilag II.

1 1 og et „Modelkammer“, med Fremstillinger af „civil og 'militær Arkitektur" osv.*). Dette sidste siges at have været anbragt paa Loftet, indtil det 1745 flyttedes til Magasinbygningens Pavillon paa Holmen. Det store Loft over Bibliothekbygningen, der som alt omtalt var tækket med Kobber, havde to Rækker- Kvistvinduer til hver Side. Der blev her i Aaret 1671 indlagt en stor Del Arkivalier fra Skatkamret, hvis Brevkammer i Renteribygningen først senere betydelig udvidedes. Senere kom hertil det ikke ubetydelige Arkiv, som opstod af de omfattende Landmaalingsforretninger til Matriklens Udarbejdelse. Disse Ting indtog to forskjellige- Rum i Bygningens østre Ende ind imod Proviantgaarden. I Aaret 1706 flyttedes ogsaa det tyske Kancellis ældre Arkiv herop for nærmere at ordnes; fra den Tid af var der deputeret 12 Favne Brænde til „det kongelige Arkiv over Tøjhuset". Først efter Opførelsen af den nye Kancellibygning og en særlig Bygning for Gehejmearkivet flyttedes disse Samlinger igjen bort og Brændedeputatet overførtes nu til dette sidste**). Det maa endelig omtales, at det østlige Kabinet ved Bibliotheksalen i Kong Kristian V’s og en stor Del af Fredrik IV’s Tid brugtes til der at holde Gehejmeraad. Det var i den Anledning bleven udstyret med en vis Luxus, ligesom det alt fra Byg­ mesterens Side var bleven dekoreret med megen Smag; Gulvet var tavlet med flerfarvede Marmorfliser og Loftet rigt forsiret med Stuk. Væggene havde efter et Slotsinventarium af Aar 1679 en Beklædning af „forgyldt Læder paa askefarvet Grund", der var Bord og Stol for Kongen, beklædt med rødt Fløjl og Guldfrynser, 9 Stole og 3 Borde med rødt Plyds og Silkefrynser for Raadets Medlemmer. Her var det som bekjendt Stor­ kansleren Grev Griffenfeldt tilbragte den første Dag af sin Arrest ( 11 . Marts 1676 ), midt imellem de talende Vidnesbyrd om sin 13 aarige Embedsbane. Senere ophørte denne Brug af Bibliothekværelset og det henstod derpaa aflaaset til langt ned i Aarhundredet; først i Aaret 1779 overlodes det til Bibliothekets Manu­ skriptsamling. Ved denne Lejlighed fandt man en stor Mængde Aktstykker og Proto­ koller fra Tiden indtil 1728 . Nogle Aar efter ( 1796 ) overlodes samme Værelse til Konstkamret i Vederlag for den da indrettede Læsestue paa anden Sal***). Bibliothekbygningen var ved saakaldte Løngange (lukkede Gange paa fritstaa- ende Piller med Underkjørsel) sat i Forbindelse med de nærliggende Bygninger, det store Tøjhus imod Vest og Provianthuset i Øst; herfra førte atter en lang Løngang til Slottet og en anden til Boldhuset, over imod Børsen. *) Konstkammerinventarierne omtalte i Genealogisk og biografisk Arkiv, S. 294 ff. Et senere fra 1737 haves i Kongerigets Arkiv. **) Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1871, X X I, X X IV f. C. Bruun, Fr. Rostgaard. Hoffets Brændeveds Regnskaber 1704, 1720, Antegnelse 2, S. 78: Kammer-Xoll. Ordre af 7. Jan. 1721. Forskjellige Dokumenter i Geh. Arkivet. ***) Slotsinventarier af 1679, 1686, 1688 og 1707i Kongerigets Arkiv. Werlauff, Kongl. Bibi. Historie, S. 181, 210, 291. Dokumenter i G. A.