S_Betænkning

bilag lt. 17 paa Slottet. Danske Kancelli havde Stuen under Konseillet; tyske Kancelli den østlige Fløj nord for Porten, der hvor nu Finanshovedkassen findes; Krigskancelliet samme Fløj syd for Porten, Halvdelen ud til Gaden, medens den anden, ind til Gaarden, var bestemt til Admiralitetet. Rentekammeret fik fra først af ligesom Kancellierne sit Arkiv under sine egne Lokaler, altsaa i den sydlige Fløj; det maatte til Gjengjæld ikke blot opgive sit Brevkammer paa det gamle Renteri, men ogsaa sine Værelser over Bibliotheket og sin Del i det saakaldte nye Arkivhus ved Højbro. Det nye Rum i Rentekammerfløjen kunde dog kun meget ufuldstændig fyldestgjøre de Krav, som saa- ledes stilledes til det, og det maatte strax efter forøges med den Admiralitetet til­ tænkte Afdeling, i hvilken særlig Landmaalings- (Matrikul-) Arkivet fik et Rum, og noget senere fik Kammeret endvidere Hvælvingen øst for Indgangen fra Slotspladsen, som oprindelig synes at have været bestemt udelukkende til Hofretten. Til Trods for disse store Udvidelser kunde Kammeret dog ikke samle sine Arkivalier i dennye Bygning uden at foretage en stor og ødelæggende Kassation af ældre Ting, af hvilke mange nu vilde have været en uvurderlig Kilde til vor indre Historie. Heller ikke varede det mange Aar, før der tales om Rentekammerarkiver paa Kancelliets Loft, medens stadig nye Kassationer i Aarhundredets Løb forhindrede en alt for overhaandtagende Ophobning af Arkivalier*). De egenlige Arkivlokaler i Kancellibygningen svarede ligesom Bygningens øvrige Indretning fortrinlig til deres Brug. Det var høje, stærke Hvælvinger med store Vinduer forsynede med Jernskodder, tøre, og som det synes, alle udstyrede med Ovne i mindre Aflukker. Hylderne var smukt malede med passende Emblemer og Vaabenskjolde, og der var et Antal lukkede Skabe til de mere værdifulde, ikke for enhver Bestillingsmand tilgjængelige Sager. Thurah siger om dem i sin Beskrivelse af Bygningen: „Disse samtlige Arkiver maa en lysthavende gjøre sig Umag for at faa at se, idet den særdeles gode Orden og ethverts sirlige Indretning fortjener at betragtes“ **). Samtidig og i umiddelbar Forbindelse med Kancellibygningen var der bleven opført et særskilt Hus til det ældre kongelige Arkiv, det saa kaldte „Gehejme-Arkiv“, eller som det ogsaa kaldtes „Kancelliernes ældre Arkiv“ eller „Original-Arkivet“. Det gamle Rigsarkiv paa Kalundborg var i Slutningen af det 16 . Aarhundrede bleven forenet med Arkiverne i „Hvælvingen“ paa Kjøbenhavns Slot. Det var endvidere en næsten symbolsk Handling, da Kongen sent paa Aftenen den 20 . Oktober 1660 , faa Dage efter Arvehyldingen, med Peter Retz, Hannibal Sehested og Kristoffer Gabel indfandt sig i Raadstuen foran Slottet for at lade Erik Krag udlevere Rigsraadets Arkiv og føre det over i sin egen Bolig. Faa Aar efter udnævntes Peter Schumacher til Arkivar ved det kongelige Arkiv, som fra nu af bestemtes til at modtage alle vigtige Originalakter fra Kancellierne. Tyve Aar senere flyttedes det til Kjælderen under Rosenborg, den saakaldte „Hvælving paa Rosenborg“ , hvor det anbragtes i *) Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1871. (Kongerigets Arkiv.) **) Se om Kancellibygningen: Thurah, Hafnia hodierna, S. 98. Danske Vitruv. I, 60. Danske Atlas II, 154. Dajons Regnskab for Materialgaarden, 1743 (Inventar). Planer over Pladsens Fordeling 1771. (Kongerigets Arkiv.) b

Made with