S_Betænkning

bilag II.

19

III. Kong Kristian VI’s Bygninger. 1 . P o s t h u s e t b ag B ø rs e n (nu K r ig sm in is te r ie ts Gaard). I Kong Kristian VI’s Tid toges en ny betydelig Bygning i Administrationens Tjeneste, i hvilken den siden hin Tid uafbrudt har været, nemlig Krigsministeriets Gaard bag Børsen. Sammenhængen hermed var følgende. Dengang der toges Beslutning om Kancelliets Opførelse ( 1713 ), ejedes Nabo­ grunden mod Syd af Enkedronningen, den nærmest følgende af Kongen og den tredje af Grevinde Moth eller hendes Søn med Kong Kristian V, General-Admiral Ulrik Kr. Gyldenløve. Det var Stederne Nr. 95—97 bag Børsen, svarende til de nuværende Ministerialbygninger: Kommunikationsbygningen ( 97 ), Krigsministeriet ( 96 ) og Lerches Gaard ( 95 ). Dronning Charlotte Amalie havde overladt Nr. 97 til sin reformerte Hofpræst Dr. Muschulus, men senere brændte Huset og Hofpræsten fik sin Bolig i Storm­ gade overfor den store Kjøbmand Vigand, i hvis Gaard den reformerte Kirke fand­ tes*). Grunden bag Børsen henlaa derimod i mange Aar uden Bygninger, men som det maa antages med Haveanlæg til Dronningens Nabogaard ( 98 ), der senere beboedes af Gehejmeraad Holstein. Nr. 96 (Krigsministeriets Gaard) havde oprindelig tilhørt Kristoffer Gabel og ejedes senere af Storkansleren, Grev Fredrik Ahlefeldt; 1689 var den ligesom Nabogaarden brændt. Ved kongelig Resolution af 7 . Novbr. 1696 fik islandsk Kjøbmand Knud Pedersen Storm 20 Aars Skattefrihed paa det her af ham opførte grundmurede Hus; det havde foruden Kjælderen to Etager og var 48 Alen langt og 18 Alen dybt, og han agtede i den følgende Sommer hertil at føje en Side­ bygning paa 40 Alens Længde og 13 Alens Dybde. Det er de endnu bevarede Byg­ ninger. Storm døde i Aaret 1705 og nogle Aar efter kjøbte Kongen Stedet af Told­ inspektøren, Kammerraad Jean Mathias Leers. Hans Skjøde er udstedt den 19 . Av- gust 1711 , men alt Aaret tilforn siges det i Skattemandtallet at være beboet af „Grevinde Schindelen“ , d. e. Frøken Schindel, Grevinde af Fredriksholm, Kongens daværende Elskerinde, og er altsaa vistnok alt i Efteraaret 1709 , da Forholdet til hende opstod, kjøbt og indrettet til hende; Maleren Henrik Krock var i dette og de nærmest følgende Aar sysselsat med at dekorere Værelserne med Loftsmalerier**). Grevinden faldt imidlertid som bekjendt et Par Aar efter i Unaade, og i Efteraaret 1712 ægtede Kongen Anna Sofie Reventlov, der som „Fyrstinde“ eller „Hertuginde af Slesvig“ fik Bolig i den samme Gaard. Den var ved en Løngang sat i Forbindelse med den bagved liggende Proviantgaard og derigjennem med Slottet. Imidlertid blev Kongen ved Arv efter sin Moder ligeledes Ejer af Nabogaarden ind til *) Saaledes 1689— 90: Kbhn. Dipi. III, 678. Kort i Krigsministeriets Arkiv fra 1690 (Vand­ ledninger). **) Riegels, Fredrik IV , II, 39, 49. Skattemandtal 1710. Kbhvn. Dipi. I, 737. II, 813. III, 678, 723, 780 f. Kort i Krigsmin. Arkiv. Skjødet af 1711, registreret i Rentekammerarkivet. Original kongl. Resol. af 7. Nov. 1696 sammesteds. Danske Magasin III, 147, 154. b*

Made with