GamleSkibeGamleHuse_1959

aaret 1 803. Ikke nok, var der imidlertid mange, som hævdede og der blev ar­ bejdet paa at faa fristen udsat. Reelt blev den det ogsaa, den gik i udvalg, som man nu ville sige, men da man saa i England endelig vedtog forbudet mod slaveindførsel til de engelske kolonier, ja, saa kunne man i Danmark ikke tænke paa at suspendere forbudet, langt mindre paa slet og ret at ophæve det. D e t var i 1807, e n g læ n d e rn e ved tog deres fo rbud slov , i d e t sk e lsæ ttend e aar 1807. Ind til da havde d e t Sch imm elm ann ske hd eiskomm is haft s to re in d ­ tæ g te r af su k k e rp ro d u k tio n e n . De havde i d en sid ste halve snes aar svinget m e llem 100. 000 og 230. 000 rig sd a le r aarlig t, henho ldsv is m in d st een og to m illio n e r k ro n e r i vo r tid s m ø n t. Snart var d e t su k k e rh u se t, snart de fje rn e p lan tag e r, d e r havde g ivet d e t stø rs te u d b y tte . Indtil 1 807? Ja, for saa kom krigen med England og den almindelige ned­ gang. Det var slut med den florissante tid og ikke mindre med den danske sukkerproduktion, selvfølgelig ogsaa den paa Christianshavn. Den gik i staa allerede i krigsaarene, og efter freden 1 8 1 4 havde man ikke kapital til at starte den igen. Det store bygningskompleks stod hen til ingen nytte, dyrt at ved­ ligeholde og dyrt i skatter. Der er næppe tvivl om, at det var i pagt med »arveladeren, afdøde gehejmeraad og skatmester Schimmelmanns ønsker, om det havde været ham muligt at forudse de nu indtrufne konjunkturer«, at fideiskommisset i 1 8 1 7 fik kgl. tilladelse til at bortauktionere baade det gamle, store sukkerhus og den mindre aflægger ved Knippelsbro. D e r sku lle nu alligevel gaa en a a rræ k k e , in d en tanken blev re a lis e re t. Det varede sandelig ogsaa en rum tid, inden den danske handelsflaade kom paa fode igen efter krigen. Flere hundrede koffardiskibe var blevet kapret under denne, et tab som kun i nogen grad opvejedes af tilsvarende erobring af fjendt­ lige fartøjer. Men forøvrigt var det ogsaa saadan inden krigen, ja tilbage omkring aarhundredskiftet, at kun et faatal af fartøjerne i den københavnske handelsflaade, omtrent en femtedel var udgaaet fra indenbys værfter. Det kom sig jo af den lette adgang, der under krigsforholdene havde været til at købe opbragte skibe baade her og der. Vel bar den ene af de to fregatter, som Fabritius de Teng- nagel aar 1797 havde i søen et meget danskklingende navn, »Enrum« hed den efter hans landsted i Nordsjælland, men den var bygget i østen, i Batavia. Omkring aar 1800 var det i virkeligheden saaledes, at det københavnske skibsbyggeri var gaaet næsten helt i staa. Ganske vist var der 4-yoo tømmerfolk i virksomhed rundt om paa de forskellige værfter. Men de var kun beskæftiget med reparationsarbejde. I en aarrække var ikke een nybygning løbet af sta­ belen. Og det maatte naturligt skabe mangel paa erfarne skibstømrere. De blev kun brugt til »at lappe og kalfatre maadelige koffardiskibe og vidste daar- ligt nok, hvad man forstod ved at hæfte en planke«. Allevegne rundt paa værf­ terne var beddinger eller bankestokke »plat forfaldne«. 1 3 °