GamleSkibeGamleHuse_1959

til de forskellige væ rfte r disse m e s tre . Paa Applebyes plads a rb e jd ed e i den h e r sidst om ta lte p e rio d e Jø rg e n H an sen K ock, paa v. O sten s Johannes Hal- lejæ r og paa F a b ritiu s ’ havde C h ristian H ø je r afløst m e s te r O le Gad. D e t var dygtige fagfolk, af hv ilke flere ogsaa havde bygget skibe fo r m a rin e n . Og hele deres nu om ta lte v irk som h ed b lev y d e rlig e re overvaaget af en af o rlog svæ rfte ts stø rste k a p a c ite te r paa skibsbygningens om raade , selve kap tajn og fa b rikm e ste r H e n rik G e rn e r, d e r tilm e d havde g ivet tegn ing til d en a ltov e rv e jend e del af de nybyggede fa rtø je r. N aar m an h a r tillag t ham æ re n fo r at have re o rg a n is e re t ogsaa d e t p riv a te skibsbyggeri h e r i la n d e t, saa skyldes d e t maaske navnlig hans andel i d e t frem stø d paa d e tte om raade , som h e r e r b e sk re v e t. Han var n a tu rlig t b lev e t raad spu rg t og ly tte t til, in d en d e t b lev s ta rte t. Paa bagg rund af d e t h e r fo rta lte , e r d e t le t at give O ve Malling r e t i hans 5 O O paastand, at om G e rn e rs v irk som h ed »vidne om tre n t h u n d re d e skibe i fa rten , byggede e fte r hans anvisning, ik k e alene til a t ku nn e fø re v are, m en endog fo r en sto r del til at ku nn e væbnes i k rig stid som k ap e rsk ib e og im od k ap e rsk ib e.« D en sidste om stæ nd igh ed havde G e rn e r selv frem hæ v e t og d erv ed o p ­ frisk et d e t gam le b e g r e b : defension ssk ibe. A llered e C h ristian IV havde an i­ m e re t til byggeri af saadanne og e fte r ham næ ste n alle de følgende ko ng er paa den danske tro n e . B alan c ed irek tion en havde da ogsaa s tille t e t fond paa ikke m in d re end m illio n rig sd ale r til raad ighed , fo r at de nybyggede fa rtø je r a l­ tid kunn e blive fo rsy n et m e d d e t nødv end ige skyts og am m un itio n , alt i fo r ­ ho ld til deres s tø rre lse . Det var jo et seriebyggeri, der fandt sted, vil man vel allerede have faaet en fornemmelse af, og det fremgaar ogsaa direkte af de stadig bevarede Gerners tegninger. »Hukkerter, som bygges indeværende aar 1778«, staar der f. eks. paa en af dem, »Snaver bygget til robbefangst« paa en anden og saa fremdeles. Men de opgivne maal kunne ikke nøjagtigt følges, ikke to skibe kunne bygges ganske ens eller med helt samme drægtighed. Det var der ingen, der med O O O O 7 rim e lig h ed ku nn e forlange. G e rners navn og hans tilsyn sku lle jo væ re en bo rg en fo r, at fo lk ik k e blev snydt, naar de m a a tte kø be k a tte n i sækken , hvis m an kan b rug e d e t u d try k om dem , d e r b ø d paa skibe, som end nu ku n ek sistered e paa p a p ire t. I al­ m indelighed b lev de fleste n o k tilfred s m e d de lev e red e fa rtø je r, m en g en e ra l­ k rig skomm issæ r B row n fø lte sig b rø sth o ld e n ov er ud fø relsen af to freg atsk ibe, som han havde k ø b t paa au k tio n den 14 . d e c em b e r 1778 til lev ering d e t fø l­ gende aar, og som d en fø lgende som m e r stod paa stabel paa v. O stens plads. Han m e n te ik ke , at sk ib sbygm ester H a lk jæ r havde g jo rt sit a rbe jd e paa fo r­ svarlig m aade, tø m m e re t var fo r g rø n t og fo r fu ld t af kn a ste r, og han fø rte to af sine skibskap tajner som v idn er paa, a t saadan ville man ald rig bygge i England.

138

Made with