GamleSkibeGamleHuse_1959

Det blev m ilitæret, som maatte vige pladsen. Ikke saa mærkeligt som man rent umiddelbart skulle synes, for som nævnt havde man allerede i nogen tid været betænkt paa endelig at fjerne den krudttønde, som laboratoriet i virke­ ligheden var. Der havde været fire tons krudt i beholdning, foruden den fær­ dige ammunition, bomber, granater, patroner, da branden hin midsommernat i 1843 raserede Holms plads, og brandmænd saavel som soldater havde maattet sætte størstedelen af deres kræfter ind paa at hindre flammerne i at naa frem til det militære omraade. Hvilket jo nok i nogen grad havde generet sluknings­ arbejdet paa selve den civile plads. Det understregede magistraten da ogsaa i den henvendelse, som snart efter branden blev rettet til kongen med bøn om snarest at faa laboratoriet flyttet til en mere isoleret plads. De militære myndigheder havde nu selv haft samme tanke allerede en halv snes aar før, og det selvom der var blevet bygget en ny grundmuret værksteds­ bygning. Ved hærordningen 1828 var der forøvrigt blevet oprettet en særlig laboratorieetat med afdelinger i København og Rendsborg. Til laboratoriet i hovedstaden var der knyttet 3 1 fyrværkere, som de stadig blev kaldt, et navn, der nuomstunder snarest faar en til at tænke paa Tivoli og den slags. Og fremstillingen af »lystfyrværkeri« spillede skam stadig en stor rolle paa dati­ dens militære laboratorium. I den »Haandbog for den danske Fyrværker«, som major Meyer, den tid fyrværkerkompagniets chef, skrev i 1 82 1, stod der en masse om, hvordan man skulle lave sværmere, raketter, romanske lys, fontæner, stjerner, begkranse, fakler og andet festfyrværkeri. Og i 1840 ved den sidste kongekroning paa Frederiksborg slot opholdt laboratoriechefen med officerer og fyrværkere, samt et stort udkommanderet reservemandskab, sig i maanedsvis ved slottet for at forberede festfyrværkeriet, der kostede 3000 rigsbankdaler. Men der blev dengang ogsaa fremstillet raketter ej blot til lyst. Hærens raketkorps tjente udelukkende krigsmæssige formaal. Som krudtet selv kom ogsaa brugen af krigsraketter fra Østen. Englænderne havde lært kunsten i kolonikrigene i det 18 . aarhundrede, og København havde under bombarde­ mentet i 1807 i rigt maal lært de congreveske brandraketter at kende . . . So ein ding mussen w ir auch haben, var det danske militærs naturlige reaktion. Raketkorpset var først knyttet til Frederiksværk, og under det hørte espingol- kompagniet. Og det var en dansk officer, Schumacher, der havde konstrueret det hurtigtskydende espingolskyts, orgelskytset, som man ogsaa kaldte det. Kuglerne sprøjtedes ud hurtigt efter hinanden fra en række sidestillede løb, flere fra hvert af dem. Skyts af denne type kom i aktion under treaarskrigen for siden hen at gaa i glemmebogen. Man var maaske for en gangs skyld kommet forud for sin tid? Systemet var, som man vil forstaa, det samme som stalin­ orglernes under sidste verdenskrig.

1 60

Made with