GamleSkibeGamleHuse_1959

mest ugudelige avancerede til jurister og endte som ministre«, som Vilhelm Bergsøe har sagt. Hall var dog udgaaet fra skolen, mens den sad til leje paa Det Schimmel- O O mannske sukkerhus, Torvegade 4. Bergsøe kom først i den 1 846, da den var flyttet til Wildersgade eller Kongensgade, Lille Kongensgade, for at være helt nøjagtig, den gang »rent ud sagt en fattiggade«. Smaa elendige huse med træ­ trapper ud paa fortovet husede elendige børn, der snagede i de bundløse rendesten og lagde dyndet op i sorte, stinkende klattter. Men man tænkte jo ikke saa hygiejnisk i de dage. Bergsøe fortæ ller i denne forbindelse vandre- sagnet om præsten, der kom forbi og beundrede børnenes virke. Der havde de bygget en hel by med huse og gader, ja en kirke, men hvorfor ingen præst? »Nej . . . ham var der ikke skidt nok til!« »løvrigt udmærkede gaden sig med adskillige antikvariske mindesmærker, o O O o en brolægning fra Christian den Fjerdes tid, gadelygter fra Christian den Femtes og et kgl. artillerilaboratorium, særlig berømt derved, at det kun O O ’ én gang var sprunget i luften. Hist og her brødes bygningsrækken af smaa, idylliske baggaardshaver med ret anselige træer, der kiggede ud over fugtig­ grønne mure . . . Men hvad der gav gaden glans og relief, hvad der knejsede som et palads over fattigmænds hytter, var Borgerdydskolen, en graa fireetages bygning . . .« Ja, Krarup havde bygget den gamle præstegaard helt om, inden han over­ flyttede skolen. Han havde formelig maattet kæmpe med direktionen for at faa lov til det, fra modpartens side en kamp imod vindmøller, eftersom selve skolen ikke havde større midler, og Krarup sad inde med bevilling til eventuelt selv at oprette en ny. Saa han kunne altsaa blot have taget sit gode tøj og være gaaet. Men det blev altsaa til, at han til sidst fik sin vilje. Borgerdydskolen, oprindelig en aflægger af den københavnske do., trivedes i Wildersgade, først under Krarups, dernæst under andre dygtige skolemænds, Hammerichs og Johannes Helms’ ledelse, indtil den 1893 atter rykkede over broerne - til en nybygning i Vestervoldkvarteret. I Wildersgade flyttede et andet undervis­ ningsinstitut ind, Den Classenske Legatskole. Halvhundrede aar før havde man forhørt sig, om den kunne faa plads paa laboratorieskolen, og faaet bekræf­ tende svar. Jo , der var lokaler til baade skolen selv, en lærer og en lærerinde! Det var dengang. Det var, da legatskolen i 1 930 skulle flyttes, ligeledes til Vestervoldkvarteret, at B & W købte bygningen i Wildersgade. Christianskirken kunne ikke købes, ejheller kirkegaarden, selvom den i lighed med andre kirkegaarde indenfor voldene forlængst var nedlagt som saadan, allerede i 18^3. Men ellers var B & W nu i besiddelse af hele det om- raade, som i længst fremfarne tider havde været Grønnegaards havn — lige med undtagelse af stykket hen til Knippelsbro.

1 6 8