GamleSkibeGamleHuse_1959

bleven i live, som kunne referere og berette, formedelst hvad tilfald det er opfløjet, saa kan man ikke heller den egentlige aarsag tilkendegive . . .« Maaske var d e t g n iste rn e fra en kn iv , d e r blev skæ rp e t, som havde foraar- saget eksp lo sionen , gisnede m an. M en e t h e ld i u h e ld e t var d e t, a t n e to p dagen fø r var e t antal fæ rd ig lavede g ran a te r b lev et f je r n e t fra la b o ra to rie t, og »at de h id og d id flyvende fy rbo lde h v e rk e n havde g jo rt skade paa m e n n e sk e r e lle r huse - « . M en m ange m il ud paa lan d e t havde folk h o r t ra b a ld e re t og v irk elig tr o e t, d e t d re je d e sig om en jo rd ry s te ls e ! Nu var man vel saa blevet klog af skade og fortrød, man ikke havde flyttet laboratoriet ? Aknej, aknej ! »Man er nu i færd med at bygge et andet labora­ torium, hvilket noget videre imod strandsiden vorder oprettet«, slutter den ovenciterede beretning. »Eftersom laboratoriet ved fyrværkeriet ulykke!igen opgik, og alle materia­ ler bortfløj og straks beordres igen at arbejde«, stod der forrest i den memorial, som W ilster opsatte, blot 4 dage efter eksplosionen, en fortegnelse over de redskaber, der var fornødne til at føre arbejdet videre, »to bakker hver tre­ korter lange med deres skaft, et dusin underskellige hollandske bakker med 3 skafter«, trug, haarsigter, store og smaa vægte, o. s . v . o . s . v . »En vedøkse, to haandøkser« var de sidste numre paa den lange liste. Og inden en maaned var omme, var man i gang med opførelsen af de nye bygninger. Men man maatte ogsaa bruge nogle tusind sten til reparationen af artillerikasernen, som - bog­ stavelig talt - ikke var gaaet ram forbi ved eksplosionen. Alle gode gange tre hedder det som bekendt. Men i dette tilfælde blev der ikke nogen tredie gang. Der fandt i hvert fald kun de to større eksplosioner sted i den næsten 200-aarige periode, laboratoriet paa Christianshavn bestod. Nu var det nok heller ikke de største krudtoplag, der fandtes paa det, de var henvist til de egentlige krudttaarne, som blev opført i selve voldens bastioner. Men virksomheden, paafyldningen af granater, kardæsker og almindelige ge­ værpatroner, medførte naturligvis, at der maatte opbevares visse kvanta krudt paa selve stedet. Det krævede for den sags skyld fremstillingen af baade »Ernst- und Lustfeuerwerck«. Mens den første betegnelse dækkede den egentlige skarpe krigsammunition, gjaldt den anden, hvad man nutildags alene betegner som fyr­ værkeri. Og fabrikationen af det spillede en ret fremtrædende rolle i hine dage, da man ikke kunne fejre nogen offentlig festlighed af betydning uden affyring af raketter, sole, og hvad det nu ellers hed, i større eller mindre maalestok. M en som folk væ nn e r sig til at bo paa en vu lkan, saa levede tø jh u sfo lk e t deres daglige liv ud en tan ke fo r d e t farlige naboskab. Og m ens d e r op rind elig laa e t ub ebygget bæ lte m e llem lab o ra to riep lad sen og den bo rg e rlig e bebyg ­ gelse, saa skød denne sig e fterh aand en h e lt ind im od d e t p lank evæ rk , som b e ­ teg n ed e g ræ n sen fo r d e t farlige om raade. S4-