GamleSkibeGamleHuse_1959

imidlertid til i sammenhæng med beskrivelsen af, hvordan det gik det hele areal syd for Torvegade, efter at J. J.W ilste r havde solgt det. Køberen var »agtbare oe velfornemme unae mand Friderich Anthonij Miil- O O ler, handelsmand her udi staden«, og han fik ikke blot de to Jonas Trellunds gaarde, baade den grundmurede og den med træværksbygning, med tilliggende grundareal »udtil volden«, men ogsaa fortovet med havn og kran, jo en anselig ejendom. Jamen tilstanden? Formedelst ejendommenes »store ruin, brøst- fældighed og vidtløftige begreb« ville det være umuligt for Frederik Antoni at faa dem bygget op igen indenfor den frist, som en kgl. forordning havde sat. Møller rnaatte til kongen og fik fristen forlænget, samt bevilling paa udlej­ ning af de nye kraner, han ville anlægge paa sin kølhaleplads. Og busene fik han paa benene, tør man regne med. Inden faa aar var den grundmurede gaard lejet ud til den engelske gesandt Gabriel Sylvius, saa kaminerne bar nok været stillet op igen. I bindingsværksgaarden boede Møller selv, mens der ogsaa var fine lejere i de to huse fra 1666, nuværende 8 og 10 , som han ligeledes havde købt. Navnlig i det sidste, der var »møbleret med tapetserier og guldlæder«. Fler boede først excellencen, gehejmeraad Geissmann og siden den fornemme hr. Pritzbue, hofmester hos prins Vilhelm. Bag den grundmurede gaard Strandgade 6 strakte sig nu et større kompleks af bindingsværksbygninger med kældere —heri køkken og borrestue —og kviste, samt bryggers og stald. Der var ogsaa et drivhus, et stort pomeranshus ud til haven, »den temmelig store lysthauge« efter tidens skik inddelt i 4 kvarterer, hver med sin pyramide og sin fontæne dog »uden spring«. Frederik Antoni optraadte almindeligt i kompagni med sin broder Niels Møller, og begge var de handelsmænd og skibsredere i ret stor stil. Men handel og søfart var en risikabel levevej i de dage med de mange krige. Som det var en saadan, der havde slaaet Trellund ud, blev ogsaa brød­ rene Møller baardt ramt af en krig, i hvilken Danmark endda ikke var part­ haver, og den danske handel i almindelighed drog fordel af landets neutrale stilling — den saakaldte pfalziske arvefølgekrig i 1690erne. Brødrenes skibe blev opbragt i Zeeland, og selv om en kgl. kommission i den anledning til­ kendte dem en erstatning paa ikke mindre end 50.000 rigsdaler, kunne dette ikke redde dem, ikke afværge deres fallit. Alle deres christianshavnske ejen­ domme gik til tvangsauktion. En og samme kreditor og panthaver købte de fleste, de to huse fra 1666, saavel som den store grundmurede gaard-altsaa hele striben nuværende Strandgade 6-8-10 og havneterrænet paa den anden side af raden. Det var en mand, der var blevet nævnt i række med brødrene blandt O byens største skibsredere nogle faa aar tidligere, men som bedre vidste at bevare sin status baade før og efter, at han i 1699 købte ejendommene i Strand­ gade, vinhandleren, der var blevet reder og storhandelsmand, Abraham Lehn.

6 6