GamleSkibeGamleHuse_1959

arbejde. Resultatet blev kummerligt, navnlig hvad angik egentlige kolonister, 73 personer ialt i aarene 3^-36. Men desuden hvervede kompagniet i samme periode et 100 mand saakaldte »servinger«, haandværkere, der forpligtede sig til at tjene en vis tid, inden de blev sendt hjem igen. Det kunne vel gøres behov at have vaaben med derover. Slaverne, især de O bortløbne marooners var farlige nok, og netop i 173 3 var et oprør brudt ud paa St. Jan. Det var sket, hvad man længe havde frygtet, hv ide -mæ nd , kvinder og børn —var blevet hugget ned for fode. Gengældelsen fulgte naturligvis i fuldt maal. A f 4 1 paagrebne slaver blev 18 henrettet, nogle brændt levende. Guvernøren var ellers kommet paa andre tanker, end han før havde været. Det barbariske straffereglement, som han selv havde udstedt for at hindre op­ røret, havde ikke haft den ønskede virkning, og han foreslog det selv mildnet, nemlig da han i 1 736 kom til København. For eksempel burde man ned­ sætte straffen for grovt tyveri eller trusler mod de hv ide : knibning med gloende tænger og efterfølgende hængning til blot afskæring af ø re rn e ! Han ville ogsaa have andre reformer gennemført, blandt andet at man ikke maatte sælge mand og hustru, forældre og børn fra hinanden. Men hans forslag nød ikke fremm e! Jovist havde de et og andet og af mange forskellige slags at tage stilling til, de pudderparykkede parthavere, naar de mødtes til deres drøftelser i kom­ pagnihuset paa Christianshavn. De havde jo regeringsmyndigheden over en ganske vist lille del af den nye verden. Men bar de »the white mans burden« paa den ene maade, skulle de ogsaa helst have den paa den anden, mere lukrative. Skønt man ogsaa maa bedømme afstraffelserne udfra datidens i det hele haardhændede metoder, var baggrun­ den for al denne brutalitet, menneskejagterne i Afrika og slavernes skaansels- løse behandling paa sukkerplantagerne, jo udelukkende kompagniets økono­ miske velfærd, det tilstræbte overskud af handelssejladserne og sukkerproduk­ tionen. Og der kom virkelig gang i den vestindiske handel efter overtagelsen af St. Croix. Lastede koffardiskibe stævnede frem og tilbage over havene og bragte paa hjemfærden det nødvendige raasukker til den omfattende industri­ virksomhed paa Christianshavn. Der havde kun været installeret 4 kogekobberpander i sukkerhuset i dets første skikkelse, og dertil naturligvis de iøvrigt nødvendige redskaber, jord- og kalkebakker, jerndrøgovne og hvad ellers der skulle til. Siden kom man op paa 1 2 sukkerbakker med tilbehør, men da havde man ogsaa bygget et stort pakhus ud imod havnen. Der havde været tale om at lægge det ud til Lille Torvegade, hvad man dog havde opgivet, tildels fordi man saa ville miste de 188 rigsdaler aarlig lejeindtægt, man havde af Ulfeldts hus, købt af kompag­ niet i 1 736. Den mistede man nu alligevel, da man indrettede denne bygning

7 8