ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

ning over Klagen hedder, at „undertegnede Medlemmer af Handelsudvalget skulle . . . . benytte denne Lejlighed til at vedkende sig den Anskuelse, at i Overensstemmelse med Tidens Aand burde den Frihed, som den 1. Januar 1862 indtraadte i Næringslivets Afbenyttelse, betegne det Tids­ punkt, hvorfra tillige kunde dateres Ophøret af de tidligere kun altfor hyppige private Retssager angaaende saadan Af­ benyttelse. Og i de seneste Tiders Optræden mod „Vare­ huset" ser vi paa den anden Side i brudt Billede Stor­ staden, med de ændrede Handels- og Omsætningsforhold, med de nye Former for Reklame. De sociale Brydninger er os nær, naar vi ser Manufakturhandlerforeningen anmodet om at tage Affære ved Fastsættelsen af Løntariffen for Skrædersvende i Konfektionsfaget. Vi finder det samme i Spørgsmaalet om Lukketid, om Helligdagslov og Affattelsen af Lærlingekontrakter. Brugsforeningsidéen, der ifølge sin Natur delvis tilsigter Handelsstandens Afskaffelse, finder vi bekæmpet i Kampen mod „Frejr", hvori Foreningens da­ værende Formand Eskild Salomon gik i Spidsen for Han­ delsstanden. Vi ser de haarde Tiders Tryk, naar Foreningen indgaar til Borgerrepræsentationen med en Adresse mod forhøjede Skatter. Og i Foreningens Udarbejdelser ved­ rørende Toldlovsændringer saavel forud for Toldloven af 1863 og i de mange Aar efter, da dens Revision stadig stod paa Rigsdagens Dagsorden som ogsaa forud for den ny Toldlov af 5. Maj 1908, finder vi afspejlet de vekslende Anskuelser i saa Henseende, ganske som de har svinget 13