ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

Tarif angaar, som Foreningen antager at være bedst sva­ rende til Handelens og Industriens Tarv, maa man hen­ vise til det af Grosserersocietetskommitéen til Rigsraadet indgivne Andragende, der gaar ud fra Anskuelser og op ­ stiller Forslag som Manufakturhandlerforeningen i det hele kan tiltræde. Ligeoverfor den fra andre Lande indvundne Erfaring, troer Foreningen, at enhver Frygt for at de indenlandske Fabrikanter og Haandværkere skulde lide ved Opgivelse af Beskyttelsestolden, maa ophøre; der synes tværtimod at være al Grund til at antage, at den fri ubundne Kon­ kurrence vil give et heldbringende Opsving til enhver Industri, som passer for vore Forhold. At der i Lovud­ kastet ogsaa foreslaas en Indskrænkning i Kreditoplags- retten, har Foreningen med megen Bekymring bemærket, og man henstiller derfor til det høje Rigsraad, at det maatte blive taget under nøjeste Overvejelse, at Kredit­ oplagsretten maa forblive ubeskaaren, saalænge en fuld­ stændig Frihed ikke er indført i Toldlovgivningen. Den store Nytte, Handelsstanden har af Benyttelsen af Kredit­ oplagsretten, vil ikke kunne erstattes ved Frilagrene eller ved Udvidelse af disse, man troer tværtimod for Manu­ fakturvarers vedkommende paa det varmeste at maatte anbefale en Udvidelse af Kreditoplagsretten til alle Ar­ tikler, hvorved den commercielle Forbindelse med Nabo­ landene i høj Grad vil lettes og de mange ikke ubetyde­ lige Tab, som den handlende er udsat for at lide ved Forandringer i Toldloven, blive mindre følelige. Vi bede det høje Rigsraad at skænke de Bemærkninger, vi her have tiltadt os at fremsætte, velvillig Opmærksomhed. I 1863 indgaves ligeledes en Adresse desangaaende og ved Lovens anden Behandling vedtog Rigsraadet i det væ­ sentligste de af Foreningen stillede Ændringsforslag ved­ rørende Kreditoplagsretten, hvorimod det af Foreningen 19