ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

klædningsstykker for sig og Familie? Derimod turde det ikke være saa vanskeligt at overtyde ham om, at et Stykke nyt Klæde ikke af ham tør forhandles eller ud- maales. Selvom det imidlertid i enkelte Tilfælde maatte lykkes at paapege og bevise saadan Lovovertrædelse, som An­ dragerne klager over, og at faa Vedkommende idømt en Straf af 5 eller 10 Rigsdaler, saa vilde dette næppe med­ føre noget praktisk og tilfredsstillende Resultat, hvorimod Følgen snarere vilde blive, at den mulkterede og andre Ligestillede opnaaede en Legalisation, fordi den i de fleste Tilfælde i og for sig lette Adgang til en Næringsvejs Udøvelse eller Udvidelse, under saadanne Omstændig­ heder, i Overensstemmelse med Næringslovens hele Aand, rimeligvis vilde blive letteliggjort saa meget som muligt. Efter den oftnævnte Lovs § 83 behøver Politimagten ikke ex officio at blande sig i Sager, der angaar Over­ trædelser af samme Lov, undtagen forsaavidt de vedrøre nogen under Politivæsenet henhørende Interesse, eller naar Opfordring dertil udgaar fra Magistraten, som forøvrigt har at vaage over, at uberettiget Næringsbrug ej finder Sted. Kompetent privat Sagsøger er den, som selv ikke blot er berettiget til at udøve, men i Virkeligheden ud ­ øver det Erhverv, hvori der paastaas at være gjort Indgreb, samt Lav, Korporationer og de Foreninger, hvis Vedtægter ere forsynede med kongelig Stadfæstelse. Som Følge heraf er saavel Manufakturhandlerforeningen som enhver af dens næringsdrivende Medlemmer beret­ tiget til ved privat Søgsmaal for den ordinære Ret at søge Oprejsning for Andres formentlig uberettigede Indgreb i Næring. Da Angivelser i Almindelighed ikke vilde nytte, maatte, for at betræde en saadan Vej med Udsigt til nogen Virkning, en Angivelse af bestemte Personer og dertil knyttede tydelige Kendsgærninger foreligge, men da An­ dragerne overhovedet ikke have meddelt saadanne — ialt Fald ikke hvad det første og tredie Punkt angaar — tør 25

Made with