ManufakturhandlerForeningenIKøbenhavn_1862-1912

formelle Gyldighed, enedes Bestyrelsen om at optage Spørgs- maalet til Afstemning paa en ekstraordinær Generalforsam­ ling sammen med en heraf og af Sektionernes Dannelse nød- vendiggjort Ændring i Lovene, og paa en ekstraordinær Generalforsamling den 29. November 1909 vedtoges blandt andre Lovændringer ogsaa, at som Medlem af Foreningen kunde optages „enhver Kvinde, som selvstændig driver Han­ del med Manufakturvarer". En Side af Foreningens Liv, som ganske naturligt ikke har kunnet finde Omtale hverken under det sidste Tiaar eller i det hele, men som dog har været af megen Betyd­ ning, er Foreningens Virksomhed for gennem Selskabelig­ hed og Sammenkomster at knytte Foreningens Medlemmer sammen. Det skal dog nævnes, at Foreningen aarlig har afholdt Aftenunderholdning og Bal, ligesom den jævnligt har budt sine Medlemmer paa Foredrag af almindelig op­ lysende Art ogsaa udenfor rent faglige Spørgsmaal. Der har været Svingninger i Medlemmernes Ønsker om flere eller færre Sammenkomster; snart har Foreningen haft ugentlige Sammenkomster, snart har Stemningen været for at offre mindre herpaa. For Øjeblikket har Foreningen sine ugentlige Sammenkomster om Vinteren i Studenterforeningens nye Bygning, medens det sidste Sommerlokale var i det kgl. Skydeselskabs Have paa Vesterbro.

Made with