OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

108

F O R L Y S T E L S E R U D E N F O R S T A D E N S P O R T E

stærkt. Enighedsværn, hvor det forenede borgerlige Selskab havde til Huse, blev totalt ødelagt, Eutin ligeledes, saa at det borgerlige Broderskab i de føl­ gende syv-otte Aar maatte ty til den kgl. Skydebane, men indrettede 1815 en ny Skydebane paa en Par­ cel af det gamle Eutin.*) Der kom i Tidens Løb andre københavnske Selskaber til, og paa Kristians- havn havde Borgerne frit Lov til at dyrke Skyde- øvelserne i det borgerlige Eksercerhus, hvilket gav Anledning til Dannelsen af Selskaber ligesom i Sø lv­ gaden. A f dem alle ansaas vistnok „det forenede borgerlige“ , der efterhaanden voksede sig stort, som det, der i Rangen kom næst efter det kgl. Skyde­ selskab. Medens den højere Embedsstand, de rige Han­ delsherrer og velhavende Borgere nærmest hørte til i det gamle Selskab, var det væsentlig underordnede Embedsmænd, smaa næringsdrivende Borgere og Haandværksmestre, der dannede Hovedmassen i de andre; sjældent træffer man paa et bekendt Navn. Man skød baade med Gevæ rer (for det meste fra „Anlægspæle“ ) og med Kanoner, det sidste til stor Ulejlighed for Politiet, som havde sin Møje med at indfange de løbske Heste, der blev sky for Kano­ nernes Drøn. Et fælles Ledemotiv havde alle disse Skydeselskaber: man morede sig, og Fornøjelserne var afpasset efter Selskabernes Fornemhed; det ven­ skabelige Skydeselskab betragtede selv sine Skyde- øvelser som en Forlystelse i Lighed med Dyrehavs*) 1819 omtales „d et forenede borgerlige venskabelige Skydeselskab“.