OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

125

J O S T Y S O G M O N IG A T T IS P A V IL L O N E R

da hverken han selv eller den unge Mand, der lagde Navn til, havde Begreb om Konditoriet, men til alt Held kom han i Forbindelse med en Landsmand, Johan Monigatti, som var indvandret omkring 1808 og virkelig var Konditor. Samarbejdet var frugtbrin­ gende. Taddey ofrede sig for sin Billedhuggerkunst og Monigatti forestod baade Konditoriet i Byen og Pavillonen i Frederiksberg Have, der efterhaanden udviklede sig til noget saare fornemt. Kongehuset drak jævnlig Chokolade her, og paa de allerhøjeste og høje Mærkedage var der Illumination og Hornmusik. Da Taddey døde ( 1818 ), havde Monigatti søgt at faa Lov til selv at etablere sig, men forgæves; han maatte vedblive Kompagniskabet med Enken. Uden­ landske Konditorer kunde nemlig ikke nedsætte sig uden særlig Tilladelse, og efter Plakaten af 18 . Oktbr. 1820 blev de formelt udelukkede fra overhovedet at erholde Bevilling. Alligevel opnaaede Monigatti Ret til paa egen Haand at fortsætte Konditornæringen, da Mad. Taddey var død 1824 , navnlig fordi det var en gammel Bedrift; men Pavillonen i Slotshaven slap ham ud af Hænderne. Allerede før Francisca Taddeys Afgang havde Kongen givet Anton J osty Til­ sagn om denne efterstræbte Plads. Selve Pavillonen hørte Boet og Monigatti til, og det holdt haardt for de to Konkurrenter at blive enige om Overdragel­ sen; først da Monigatti fik striks Ordre til at rydde Pladsen, lykkedes det, og Jo sty overtog Taddeys Pavillon i Februar 1825 . Den nye Indehaver (født i Graubunden), der hørte til de i Begyndelsen af Aar-