OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

162

HESTEVÆDDELØB

flydelse paa Danmarks H e stea v l“, hvorpaa der ind­ kom ti Besvarelser, af hvilke de tre (een paa Tysk ) belønnedes og tryktes paa Selskabets Bekostning (1835). Pristagerne var ikke synderlig fremragende Mænd. Men ogsaa ansete Landøkonom er tog livlig Del i den offentlige Debat; Veterinæren J en s Veibel Neergaard udsendte netop i d isse Aar flere Skrifter om H esteavl og Væddeløb, og C. Dalgas paa Alde- bertsm inde, der delvis havde besvaret V idenskaber­ nes Selskabs Prisspørgsmaal, lod selv sin Afhandling trykke; han holdt paa Væddeløbene, naar de kunde fremme H esten s Nytte, bidrage til en frugtbringende og sund Hesteavl, men fraraadede at op elsk e Vædde­ løbsheste, der ellers ingen N ytte var til; dertil havde Landet ikke Raad. Fra alle Sider var man enig om, at det var en fortjenstfuld Gerning at ophjælpe den danske H este­ avl, men Meningerne var delte om M idlerne dertil, og navnlig hævdedes det som et Misgreb, om man vilde forsøge at krydse den store jydske H est med Fuldblod. Væddekørslerne ved Viborg, der fandt Sted første Gang allerede 1831, var et aabenbart Mod­ træk mod de fremmede Ideer, Hertugen af Augu­ stenborg agiterede for. Hensigten med d isse Vædde- kørsler, der gik for sig med belastede Vogne, var en Forbedring af Trækdyrtypen, og først i 1833 sat­ tes de i Forbindelse med et Væddeløb — vidt for­ skellig fra de engelske. Det foregik paa aaben Lande­ vej, over en betydelig Strækning og Fuldblodsheste maatte slet ikke konkurrere. Ophavsmanden var den