OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

VÆDDEKØRSLER OG VÆDDELØBSBANER

163

i det foregaaende nævnte A. W. Hauch, lige nid­ kær — om end ikke altid lige udmærket — som Hofmand, Stutteri- og Veterinærdirektør, Teaterleder, Kapelchef, Fysik er m. m. Men Mod og Myndighed var han i B esidd else af, og da Kongen, der ogsaa havde bidraget betydeligt til de Viborg Væddekørs- ler, kom til Stede i 1832, modtog han Majestæten med en stor Tale, hvori han ytrede sin Mistro til al den Hesteforstand, der var fremme i Tiden; han troede ikke, som man alm indelig sagde, at den dan­ ske og navnlig den jydske H esteavl var i Forfald, men var forvisset om, at den ægte danske og jydske H est om faa Aar vilde være forsvundet — ligesom det var gaaet med den danske Hund — , hvis de nyere Ideer om Væddeløb og overhovedet om Maaden, hvorpaa H esteavlen burde drives af Landmanden, blev almindelig iværksatte. Talen vakte stor Opsigt. Hertugen og hans Bro­ der, Prins Frederik af Nør, fremkom med offentlige Protester og udæ skede Hauch til Væddekørsler. Imid­ lertid gik Væddeløb sin teressen en kortvarig Sejrs­ gang gennem Landet. Det nystiftede Selskab havde Væddeløbsbaner i Slagelse, H orsen s og Randers, hvor der ofte holdtes Dyrskuer samtidig. Nytteprin­ cippet kom aabenbart mere til sin Ret her end i Odense og København, hvor Væddeløbene — navn­ lig i Hoved staden — havde Karakter af et Folke- skuespil; men selv her var der forbeholdt Bønder­ hestene særegne Løb. I Hertugdømmerne havde Haderslev, N eustadt og Wandsbeck ligeledes faaet 11*