OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

13

BRINCKMANS KILDE

Den unter jenem Baum, der ihn vor Regen schiitzt, Der Erde reicher Schoosz aus ihren Adern spritzt. I den store Bøg, der ludede ud over Kilden, ind­ ridsede man sit Navn. Det var noget af den samme Rousseau’ske Naturkultus, der senere, i et endnu mere sentimentalt Tilsnit, fandt sit Udtryk i Haverne ved Dronninggaard og Enrum. Men samtidig „be­ tjente“ man sig af Vandet som paa et Kursted. Lange fortæller i sin mærkværdige Bog om „de naturlige Vande“ ( 1756 ), at Vandet fra Brinchmans Kilde var vel egnet til at drikke, og navnlig for sangvinske og koleriske Personer, for Børn og syge, tillige for fleg­ matiske Naturer, men ikke for melankolske. Besø­ get faldt ikke blot ved St. Hansdagstider, Somme­ ren igennem rejste Folk derud. A f samme Art som Brinchmans Kilde var den mindre bekendte Ordrup Kilde, der laa tæt uden for Dyrehaven i Krattet mellem Ermelunden og Kristiansholm. Ogsaa denne søgtes om Sommeren af en Mængde Mennesker, der drog til Skovs for at forlyste sig. I Tidens Løb forfaldt Brinckmans Kilde atter; Stenene forvitredes og Indskriften slettedes ud af Vind og Vejr. Kilden blev igen sat i Stand, og da den nu var almindelig yndet, udgik Initiativet fra højere Steder end forhen; Stiftamtmanden, G rev Conr. Ditlev Reventlow tog Sagen i sin Haand. Den blev indplanket og Vandet kom til at vælde ud i en armtyk Straale gennem et kort Rør; i Stil med den gamle Inskription opsattes en ny — de bekendte og oftere citerede Verslinjer: