OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

SKILDRINGER AF FOLKELIVET

19

med deres „Chapeau“ under Armen, og hver Chapeau med sin Ølkande i Haanden og Pibe i Munden. Datidens Aviser beskæftigede sig con amore med Kildelivet, og Trykkefrihedsskribenterne greb dette efterstræbte Emne med Begæ r; man finder drastiske Skildringer, der maler Kildens Herligheder med den brede Pensel. Fri for Tendens er de næppe, men yder alligevel værdifulde Billeder af Folkelivet ved Dyrehavskilden i Struenseetiden og kort efter. Et Par af disse Situationer oprulles for Læseren i stærkt sammentrængt Form, thi een Fejl har de alle: de er umaadeligt vidtsvævende. En gammel Pebersvend har sat sig for at se denne berømmelige Dyrehavens Kilde og det paa den mærk­ værdige St. Hansaften; thi den Aften og to Døgn efter har den sin mirakelfulde Kraft, hvis man skal tro de gamle ærværdige Matroner, der selv har prø­ vet det og indfundet sig der hvert Aar. Han haaber samtidig paa dette folkerige Sted at kunne opsnuse sig en gammel giftetrængende Jomfru. Han er næppe traadt ind i det brogede Selskab, førend han om­ ringes af to i Sandhed ret lækre unge Pigebørn; paa de slemme Hatte og forkerte engelske Dragter ser man straks, at det er to københavnske Jom ­ fruer. De kigger ham lige op under Øjnene, fniser og siger, at han ser forbandet komisk ud og nok aldrig har været ved Kilden før. De faar imidler­ tid et Par lækre unge Herrer i Sigte, iler efter dem, men Herrerne undløber . . . . I et andet Dyrehavsbillede er Realisme og Digt 2*