OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

KILDELYSTIGHED OG KILDEGÆSTER

27

Det vrimler omkring Kilden med Sirener og Ama­ zoner, Skomagerdrenge og Bierfreunde, Renegater og Kalmukker, Poltroner og Mamelukker, Springere og fejende Fyre, ærbare Sibyller og kyske Helener, Junkere, Mamseller, Spradebasser og Natfrøkener. (Datiden savner ikke Kælenavne for de mange Ka­ tegorier!). De „søde Snutter“ , som har Kærester, de „stakkels Glutter“ , som ingen har, og Matronerne, der trænger til „en Rultning og Pultring“ i det grønne — alle slaar de Gækken løs; selv de ærværdige Bedstepapa’er, som ikke er til at slaa et Smil af hjemme, er færdig at le sig fordærvet ved en Svine­ steg og en Flaske Vin eller to under et Dyrehave­ telt. Der er Værter nok ved Kilden, baade Kavaler- Værter, Mamsel-Værter, Kaffe-Værter og Punsche- Værter. Man væder hyppig Ganen og ikke med Kildevandet alene. Det er en fjerntliggende Periode, Rahbek synger om i en Drikkevise fra

1784 , der

begynder saaledes:

Vor Frue og St. Hans til Priis Det var de gamle Fædres Viis At gaae til Kirstens Kilde.

Dens Vand de ansaae for en Skat, Som de Sanct Hans og Frue Nat, Andægtig drak af Haand og Hat, Det var et mavert Gilde. Derimod er det Samtiden, der skildres i følgende Linjer, hentet fra en Dyrehavspjece fra 1783 :

Den Tid den kom, den Skov blev grøn Rosenrøde Skiermante,