OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN

70

den behørige Staffage af Smaagøglere og Almuefor­ lystelser, som ned gennem Tiden har holdt sig; baade stærke Mænd, Skydebaner (til Flitsbueskyd- ning), Sangere, Liremænd og Fiolspillere, blandt hvilke den vidtberømte Jø d e under Træet. D isse Fiolspil­ lere og Lirendrejere fik læst og paaskrevet for deres liderlige Viser, der næppe heller var anlagt paa strengt høviske Ø ren ; i et officielt Aktstykke fra 1805 hed­ der det, at „anstændige Damer have været incommo- deret med at høre en yderlig grov Lirendrejers i højeste Maade fornærmelige og upassende Sange, som han stedse haver søgt — naar deslige Folk nærmede sig — at udbrøle paa en afskyelig M aade“ . Moralprædikanterne, som Tiden var saare rig paa, skød ganske vist jævnlig over Maalet i deres idelige Paatale af Dyrehavsforlystelsernes uheldige Indfly­ delse, disse lidet opbyggelige Løjer, som desuden slugte Smaafolks Penge; men noget var der om det. Gemytligheden gik ofte over Stregen, og Tode kunde have Ret i, at Forholdene i 1793 var vidt forskellige fra hin Tid, da man tog i Dyrehaven for at se N a ­ turens Herligheder, de stolte Hjorte og de frygt­ somme Hinde, og smage paa Mineralvandet, hvor friskt og koldt det var. Rentekammeret maatte netop fastsætte Kildetiden til de tre Uger for paa den Maade at indskrænke „de Uordener og den U sæde­ lighed, som efter temmelig almindelige K lager skal foregaa ved Dyrehaugens K ilde.“ Det var Ulemper a f gammel Dato, der i mere eller mindre forblom­ mede Udtryk jævnlig kommer frem i ældre Sati