OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

punkter tages bort. Forfatteren har derfor haft dette dobbelte Synspunkt for Øje: saa vidt mulig at skabe Helhed med mange positive Enkeltheder som Baggrund. Som Helhed betragtet maa man sige, hvad der er sagt saa ofte før, at Frederik den Sjettes Tid var en fattig og nøjsom Tid, men tillige, at det var en Tid med godt Humør, ikke tyn­ get af indviklede Problemer. Publicisterne skrev lystigt fra Le­ veren, udtalte sig djærvt om Dagens Emner, Publikum levede med og interesserede sig for Omgivelserne. Man havde Sans for Idyl og Romantik — det laa i Luften — , men forstod ogsaa at nyde Livet. Mændene var Mandfolk, Kvinderne langt fra at være de sentimentale Væsener, en senere Tid har villet gøre dem til. Al denne Memoirelitteratur med „Duft“ fra „gamle Skuffer“, det er Frederik den Sjettes Tid i Mindets Glans, ikke Datiden som den i Virkeligheden tog sig ud paa nært Hold. Mange vil mene, at Forlystelser og Adspredelser er en min­ dre væsentlig Side af Folkelivet. Det gælder maaske vor Tid, men næppe Frederik den Sjettes. Man gør sig vanskelig noget Begreb om, hvad de betød for det offentlige Liv. Naar Grundt­ vig i en satiriserende Bladartikel fra 1815, i sin høje Stil taler om „de offentlige Forlystelsers vældige Stamme, der som Ygdrasil fordum har sin egentlige Rod i den høje Luft og udstrækker sine, af dansende Chariter med frugtbar Dejligheds-Vand bestæn­ kede, altid grønne Grene over de lystige Aser“, er der virkelig noget om det. Det offentlige Liv og Forlystelseslivet faldt saa at sige sammen, Interessen var stærk og gav sig kraftige Ud­ slag. I Teatret gav man højlydt sin Mening til Kende, man peb af Hjertens Lyst, naar man fandt Mishag i, hvad der foregik paa Scenen, og i Dyrehaven gik Lystighedens Bølger højt, under­ tiden meget højt. Der var Trang til Livsnydelse, skjulte Kræf­ ter, som i Trediverne og Fyrrerne, da de fik betydningsfulde Maal at stile mod, udløstes med en sjælden Energi. En umid­ delbar Friskhed og Kraft, som den der kom til Udbrud i Fyr­ rerne, kommer kun tilbage med Aarhundreders Mellemrum. Folkelivet i Frederik den Sjettes Tid var et broget Folkeliv, og den romantiske Digtning forstod at hente sig Emner derfra. I nærværende Skrift er ofte hentydet til Digterværker, som i sig har optaget Enkeltheder, hentede fra Folkelivet, men det har ikke ligget i Arbejdets Plan at eftervise dem alle; det henhører