591177354

FØRE R

i

KJØBENHAVNS AQUARIUM

J. E. A. SAHLERTZ. >

KJØBENHAVN.

t O H i a K L E I N S D O f t l B Y K K B B I ,

1872 .

Louper forefindes til Publikums Afbenyttelse

mod en Betaling af 4 Skilling.

F o r o r d . Det være sagt til Ære for vor Tid eller rettere for vor Tids Naturforskere, at de have forstaaet at vække Sandsen hos det store Publikum for Naturen: Lysten til lidt nærmere og nøjere at kjende det Liv, som rorer sig om os, den Kamp, som daglig (inder Sted, og det Stofskifte, som stedse foregaaer, og som er Betingelsen for Livet. Det var derfor naturligt, at Pattedyr og Fugle, deres Levemaade og Sædvaner først blev Gjenstand for den vakte Videlyst. Istedetfor Mena­ gerier med forsultne og halvdresseredc Dyr indrettede man rundt i Verdens Ilovedstæder zoologiske Haver, og søgte her at bringe hvert enkelt Dyr saavidt muligt under Be­ tingelser, svarende til dets Naturs Behov. Men efterhaan- den som »Dyrene paa Jorden og Fuglene i Luften« vare komne ind under de nøjere Iagttagelsers Omraade opstod Lysten til ogsaa at gjøre nærmere Bekjendtskab med »Fi­ skene i Havet«, og saaledes fremstod da som værdige Søstre til de zoologiske Haver Aquarierne, hvis Øjemed det er, at give os et saa nøjagtigt Billede som muligt af Plante- og Dyreverdenen i Vandet. Anstiller man en Sammenligning mellem disse beslægtede Institutioner, viser det sig, at Aqua­ rierne i visse Retninger have Fortrinet, nemlig med Hensyn

til at tilfredsstille de Fordringer, som Dyrene i fri Tilstand stille. I de zoologiske Haver, hvor Dyrenes Fodring forc- gaaer til bestemte Tider, tinder ingen Kamp for Tilværelsen Sted, og dog er denne Kamp uden Tvivl det interessante ved Betragtningen af Dyrelivet, idet Dyrenes hele Karak­ teristik derved bestemmes, uden den miste de let deres naturlige Livlighed, ligesom Savnet af ikke at kunne tilfreds­ stille Drifter, der opstaa i dem, slapper deres Instink­ ter og sløver deres Sandser. Hertil kommer endvidere, at de zoologiske Haver vanskeligere kunne tilbyde Dyrene Opholdssteder, dor ganske ligne dem, de komme fra. Ander­ ledes i Aquariernc. Fiskene komme fra Havet med dets talrige Dyre- og Planteformcr og finde et Hav, rigtignok i mindre Maalcstok, men med vante Omgivelser. De kunne svømme frit omkring, tago Næring til sig naar de ville, og hvis de endelig foretrække en kortvarig Hvile for den stadige Omflakken, tinde de i Stengrotter og mellem Planter Smuthuller, der ogsaa yde dem Tilflugt under Farer. End­ videre ere de zoologiske Haver henviste til for en stor Del at hente deres Beboere fra fjernero Steder, hvad der ingenlunde er Tilfældet med Aquarierne, som idetmindste i Lande, der begrændscs af Havet, i dette finde en Overflødighed af for­ skelligartede Dyr og Planter, dor, ukjendto af det store Pu­ blikum, ikke blot har Interesse for dette, men ogsaa, ved at kunne iagttages i umiddelbar Nærhed og under Forhold, der komme de naturlige nær, for Videnskabsmanden tydeliggjør Kjendsgjerninger og leder til Iagttagelser af Forhold, der maa- ske hidtil var ukjendte. Hvor træffende siger derfor ikke vor berømte Naturforsker Otto Frederik Muller, der som bekjendt levede i Midten af forrige Aarhundrede: „At man ikke be

hover at ty til fremmede Regioner og Klimater, forat lære sjeldne og vidunderlige Dyr at kjende, men at Aaløb og Søer i vort Land og Havene omkring vore Kyster indeholde en Mangfoldighed af Vidnesbyrd om Skaberens Almagt og Vis­ dom. Undersøgelsen af Fædrelandets Dyreverden maa stadig være en Hovedkilde for Erhvervelsen af sunde zoologiske Kundskaber og Erfaringer; thi det er ene der, at vi under gunstige Forhold kunne være opmærksomme paa Iagttagelserne over Dyrenes Udvikling, Sædvaner og Karakterer. Den Na­ turforsker, hvis Kundskab om Dyreriget er indskrænket til præparerede Exemplarer, kan kun gjøre sig ubestemte Tanker om de vidunderlige Variationer i Naturen, om den Visdom, der kommer tilsyne i Stofatomernes Ordning til Slægter med Liv og aandelig« Evner. Og med mindre vi studere Skabninger­ nes Liv omkring os, hvorledes kunne vi da vinde hine til­ trækkende Kundskaber? Den kortfattede Dagbogs Notits om et Dyr, iagttaget paa en Rejse, har vel en Betydning for Viden­ skaben, ligesom ogsaa den tørre Beskrivelse af en ny Art i præpareret Tilstand foretagen med forstandig Dømmekraft er af Vigtighed, men Videnskabens sande Fremskridt maa fortrins­ vis bero paa den i Enkeltheder gaaende Undersøgelse af Til­ værelser, som, skyldende Lovene for Dyre- og Plantelivets geografiske Fordeling deres Tilstedeværelse, leve og formere sig omkring os.» For at et Aquarium skal fyldestgjøre ovennævnte Øjemed: at give et sandt og smukt Billed af Livet i Vandet, maa det være saaledes indrettet, at Dyrene kunne befinde sig vel; men dette er atter betinget af, at Vandet i Basinerne, hvori Dyrene opholde sig, ikke udtømmes pludseligt, men ved en stadig Tilførsel fornyes, saaledes, at hvad det mister i Rumfang ved

Fordampning, eller i Stofmængde, f. Ex. ved Skaldyrenes For­ brug af uorganiske Stolfer, atter erstattes. Endvidere maa Vandet, ved at sættes i Bevægelse paa en eller anden Maade, bringes i Stand til at indsuge Ilt af Atmosfæren, og denne Indsugning maa tillige understøttes ved Tilstedeværelse af le­ vende Planter i Basinet, som idet de sønderdele den af Dy­ rene udaandede Kulsyre til Kulstof og Ilt, selv forbruge Kulstoffet til Dannelsen af nyt Cellevæv og frigjøre Ilten til Dyrenes Brug. Hvad endelig selve Dyrene angaaer, da følger det af sig selv, at kun saadanne, som aande ved Gjæller alt- saa Fiskene, eller saadanne, der som Søanemonerne aande ved at optage Vandet i hele Legemet, og den mellem disse liggende Række af Sødyr, særligt egne sig for Aquarier, men foruden disse kan man dog ogsaa medregne enkelte Insekt­ larver, Salamandre og Frøer i deres første Levetid. Foruden det allerede Nævnte har ogsaa en passende Temperatur, navnlig ikke for megen Varme og en mild ikke for stærk Be­ lysning sin store Betydning. Det vil nu let ses af Ovenstaaende, med hvilke Van­ skeligheder man fra først af, da man maatte prøvo sig frem, havde at kjæmpe for at naae Maalet, at holde Vanddyr og da navnlig Saltvandsdyr i en sund Tilstand i Aquarier, og vi maa da nævne en engelsk Dame, Mrs. T h y n n e , som deri, der først overtænkte Midlerne dertil og prøvede paa at iværksætte det, idet hun lod hente Planter fra Kysten til sit Aqua- rium i Londou, med det bestemte Formaal for Øje ved Hjælp af Planterne at forbedre Dyrenes Sundhedstilstand, og dette var mere, end Nogen før hende havde gjort. Rigtignok hedder det sig, at Kineserne alt i Midten af forrige Aarhundrede havde Guld- og Sølvkarper svømmende omkring i Glas eller

Porcellainskasser, opstillede i deres Haver, ligesom ogsaa ki­ nesiske Fiskehandlere iagttoge at Fiskene holdt sig bedst i de Kasser, som ikke rensedes for Søukrudt, og Tydskeren Martin Frobenius Ledcrmiiller omtaler endog i et Skrift om Mikro­ skopet (1760) nogle Iagttagelser, han havde gjort paa Planter og Dyr i en Glaskasse „om de i Vandet synlige Bobler af Luft, der steg tilvejrs fra Planterne under Lysets Stimulus" og mente „at dette havde heldig Indflydelse paa Dyrenes Sund­ hed". Men alt dette maa betragtes som noget Tilfældigt — Noget, der ikke kom frem som en Følge af Fornuftslutninger, hvad der for Mrs. Th y nn es Vedkommende var Tilfældet. Nogle Aar efter opstod den samme Tanke hos en Mr. IL Wa r v i ng ­ t on, som indrettede Kasser med Ferskvand og senere med Saltvand. Flere og Flere begyndte nu at interessere sig for Sagen, men det var først i j 852, da Sekretæren ved det zoologiske Selskab i London , Dr. D. V. Mi t che l hos Dr. Bo we r b a n k havde set et Aquarium, at det nævnte Sel­ skab paabegyndte det første offentlige Aquarium, som fuldendtes 1855 og endnu existerer i tildels uforandret Skikkelse. Slag i Slag gik det nu med Oprettelsen af Aquarier i S u r r e y Ha v e n i L o n d o n , Du b l i n , Be l f a s t , Ga lway , E d i n b u r g , S c h a r b o r o u g h , We ymo u t h ogi Cr y s t a l - pa l ads e t . Af disse maa vi især fremhæve Aquariet i Dubl in, hvor Bestyreren Dr. Bal l ved en sindrig Mekanisme lod de Besøgende selv holde Søvandet i Bevægelse. Mærkeligt nok varede det til 1859 inden Fastlandet saae noget til Aquarier, først i ovennævnte Aar anlagdes et i .7ard in d ’a c c l i ma t a - tion i P a r i s , som i de 10 Aar, det bestod, (detødelagdes i Krigen 1870) ikke fornyede sit Søvand. — I kronologisk Orden oprettedes Aquarier i følgende Byer:

Hamb o r g

1864, 1866 , 1866, 1867,

Bos t on, Ba r n n ums Mus eum

Bo u l o g n e sur Mer

Pa r i s , Bo u l e v a r d Mo n t ma r t r e P a r i s , (i Verdensudstillingen)

— —

Ha v r e

Br uxel l es , (zoologisk Have)

18 68, 1869,

Ha v r e

Coln, F l o r a Ha v e n

—

—

Be r l i n

K j ø b e n h a v n 1872. Det vil være klart, at alle disse ovennævnte Betingelsers Opfyldelse kræve et stort Apparat, og hele den nye Bygning, Nr. 33 paa Vesterbrogade er da ogsaa med Undtagelse af en Del af 1ste Etage, helliget Aquariet. Naar man fra Gaden kommer ind paa Aquariets Grund, der har et Fladeindhold af 1400 Kvadratalen, bliver man forst opmærksom paa den ■smukke Fafcade med de store Buevinduer, Pillerne og Terrassen. Under denne føre 5 Trin ned til en Vestibule fra hvis runde Felter i Væggene, Hoveder af Krybdyr og Fiske springe frem, og fra denne komme vi derpaa ind i det egent­ lige Aquarium, en mørk, grottelignende Hal, der ved en Søjle­ række er delt i to Afdelinger. Til begge Sider ser man gjennem Spejlglasvægge ind iBasinerne, hvis tre andre Vægge danne male­ riske Klippepartier med Grotter og Broer, hvis Alvor mildnes af saftiggrønne Planter med Former, der minde En snart om den ranke Gran, snart om Skovens mindre Buske og Planter; her mel­ lem disse Omgivelser færdes da tausc Beboere. — Kaster man Blikket tilvejrs, troer man at se Klipperne lukke sig foroven til en Hvælving, men opdager let, at det er et optisk Be

drag, som fremkaldes ved at Vandoverfladen danner et Spejl- billcd af Basinets Vægge og Bund. Som man snart vil se, frembydcr Livet paa Havbunden ofte Scener af lignende Indhold, som Livet paa Jorden, og saadanne verdslige Ting, som Jalousi og Brødnid iagttager man let i Hanhundcstcilernes Dueller, og i den Rovbegjær- lighedf hvormed den større og stærkere Fisk forjager en mindre fra dens Bytte, sluger det og mættet for en Tid begiver sig ned paa Bunden, for at holde Siesta eller maaske lure paa en extra Bid til Dessert, kort sagt, Livet her er som Livet paa Jorden og frembyder en rig Afvexling af Begivenheder i alle Retninger. Lader os engang tage Plads paa Bænkene og lade Fantasien raade. Det dæmrede Dagslys, som gjennem Basiner- nes krystalklare Vand trænger ind i Hallen, Stilheden, der kun afbrydes af Vandets Rislen, Kjoligheden og'endelig Fiskenes Færden om os; alt dette gjør Indtrykket paa En, som be­ fandt man sig paa Havets Bund, og man har Følelsen af, at ogsaa her imellem Havets dybe Kløfter findes en Vaar med Blomsterpragt, et Liv med Kamp for Tilværelsen og med stærke Drifter. Foran hvert Basin er der Afbildninger af de i Basinet væ­ rende Dyr, hver Afbildning er forsynet med Nummer, der henviser til Kataloget, hvor nærmere Underretning om de en­ kelte Dyr kan søges. Det følger af sig selv, at man ikke altid kan gjøre Regning paa at finde de Dyr, som Kataloget omtaler, fordi de muligvis holde sig skjulte eller maaske de ore døde og deres Eftermænd endnu ikke ere ankomne; thi enkelte af Dyrene maa hentes langveis fra, dels fra Norge dels fra Hamborg, med hvis Aquarium man er kommen over­ ens om ved Bytte at understøtte hinanden i Erhvervelsen af mere

sjeldne Dyreformer. Aquariets Opgave vil imidlertid væsenligt være at byde Publikum Synet af vort Fædrelands talrige For­ mer af Havdyr og Ferskvandsdyr, og man har derfor, ved at sætte sig i Forbindelse med en Del Fiskere og Fiskeri­ elskere, sikret sig en Assistance, som giver llaab om at se den danske Fauna rigt repræsenteret. Har man nu set sig tilstrækkelig mæt paa Fiskene i Vandet og ikke vil gjøre en altfor brat Overgang til Landjorden, da begive man sig ind i Terrariet, hvor Slanger, Krybdyr og lig­ nende amfibialske Dyr med sindige Bevægelser danne en stærk Modsætning til Fiskenes livlige Boltren-omkring. Faaer man Lov at kigge bag Kulisserne, er det ganske inte­ ressant, at lægge Mærke til hvorledes man ved Hjælp af en indvendig emailleret Centrifugalpumpe, der drives af en 2 Hestes Dampmaskine, pumper Søvandet fra en under Jorden opmuret Beholder, der rummer 1500 Kubikfod Søvand til en Træbe­ holder i 1ste Etage, hvorfra det ved eget Tryk gjennem Gummiledningcr strømmer ud i Basinerne. Fra disse føres nu det overflødige Vand tilbage til den store Beholder efter at have passeret et Filtrerapparat, som tilbageholder Urenhe­ derne. Alle ti Basiner rumme et Indhold af ca. 900 Kubik­ fod , deraf Saltvandsbasinerne 570 Kubikfod og hvert af de store 225. Vandet i Ferskvandsbasinerne tilføres dem fra Byens Vandledning og løber bort igjennem en Kloak. Da imidlertid Beskuelsen af alt det her Nævnte tager temmelig lang Tid, er der for de Nødlidende fra Havets Bund indrettet et Konditori i 1ste Etage, hvor man kan for­ friske sig efter Søturen og paa yppige Ottomaner i luftige, smukt dekorerede Lokaler, der staa i Forbindelse med Ter­ rassen, tage sig den Siesta man nys misundte Fiskene.

Man bedømmer raaaske bedst Arbejdets Omfang ved at høre Navnene paa de Kræfter, der have medvirket ved Op­ førelsen af Aquariet. ForudenEieren Lieut. Viggo Schmi dt , der har udkastet Planerne til selve Aquariets Indretning, maa vi da nævne Arkitekt Th. S tu c k e n b er g, efter hvis Tegning den smukke Bygning er opført og som for en Tid har ledet Arbejdet ved Opførelsen, der senere overtoges af Arkitekt V. I n g e ma n n . Basinernes smukke Udstyrelse er Aquaric- mestercn Va l d. Schmi dt s Værk, der tillige har forestaaot Indsamlingen af Dyrene og Planterne og fremtidig vil fore- staae Ledelsen. F j e l d s kov og J o a c h i m Smi t h have udført Billedhuggerarbeidct; Murerarbeidet har indtil Mu­ rerstrikens Begyndelse været udført af Ko r nbe ch & Ru- beck, som afløstes afMurmester Øs t e r b e r g , der under saa urolige Arbeiderforhold har haft en meget vanskelig Opgave at løse. Tømmermester J ø r g e n Ha n s e n har leveret Tøm- merarbeidet; E. E. He lme c ke Snedkerarbeidet, Malerme- sterne Boe s on & J a c o b s e n Malerarbeidet; Kl i n g s e y & Le vi n Stukkaturarbeidet; Mu l e & Ca r l s on, Arbeidet i Gibs; H a n s Mo r t e n s e n Blikkenslagerarbeidet; Anke r He e g a a r d Jernarbcidet. Asfaltgulvet er lagt af Br ønnum, Gas- og Vandledningen af van Nor de, Gulvet i Terrariet er fra Mi n t on & Co. i London; Maskinen fra H. L. &Lé on E n t h owe u i Bruxelles, Speilglassene fra Brion. T - . — n.

AQUARIET.

Fiskene ere koldblodige Hvirveldyr, som hele Livet igjennem aande ved Gjæller, der have Plads i Gjællehulen paa hver Side af Ho­ vedet. Snart bestaaer denne Gjællehule kun af et udelt Rum og har da ogsaa kun en ydre Aabning, snart er den ved Tver- vægge delt i tiere Rum, og man ser da i Reglen udvendig ligesaa mange Aabninger, Gjællespalter, som der findes Rum. Vandet optages gjennem Munden og strømmer efter at have beskyllct Gjællcrnc ud af Gjællespalterno. Fiskenes Legems­ form kan være meget forskjellig, men saa godt som altid gaae Hoved, Krop og Hale ud i et, og en egenlig Hals mangler stedse. En smuk regelmæssig Fiskeform har f. Ex, Makrelen; den er næsten trind, tykkest omtrent paa Midten og lober saa jevnt tilspidset ud mod Snuden og Halespidsen; men man træffer ogsaa Fisk med en ganske tlad Legems form f. Ex. Rokkerne, eller med en boj og sammentrykt Skiveform, f. Ex. Sproitefisken, ja Formen kan som hos Flynderne blive saa stærkt sidetrykt, at Fisken maa lægge sig paa den ene Side og svømme med denne nedad. Hos andre Arter strækkes Legemet saameget i Længde, at vi næsten faae en Form som hos en Slange, og mellem disse her nævnte forskjellige Former 1

Ondes nu alle mulige Overgange. Helt besynderlige, man kunde næsten sige barokke Former, forekomme ogsaa hos enkelte Fisk, saaledes hos Sohesten og Sodragen. Fiskene bevæge sig navnlig ved at slaae med Halen fra Side til Side, men Bevægelsen understøttes tillige i Reglen ved Hjælp af Finnerne. Disse bestaae af Hud, som ved Hjælp af fastere Straaler, der ere bevægelige, kan udspiles og sammen­ foldes. Naar alle Finner ere tilstede, ser man en paa Ryg­ gen, stundom delt i tiere) Dele, en omkring Halens Spids og en paa Bugsiden af Halen, som benævnes Gatfinnen og ogsaa stundom kan bestaae af liere Dele. Alle disse benævner man tilsammen de uparrede Finner: men desuden tindes der som oftest to Sæt parrede Finner, nemlig et Par Brystfinner, der sidde lige bag Gjællespalterne, og et Par Bugfinner, der have Plads paa Bugen, men snart sidde længere fortil snart læn­ gere bag til. Finnestraalerne ere hos nogle Fisk alle biode, det vil sige trevlede i den frie Ende, men hos andre ere de forreste Straaler i Ryg- og Gatfinnen samt den yderste Straale i Bugfinnerne stive, spidse og udelte og benævnes da Pig- straaler. De Bevægelser, som den hele samlede Finne under et udfører eller de fine Krusninger, som gradvis gaaer gjennem den, iagttages let, naar man ser Fisken færdes i Akvariet. De (leste Fisk ere dækkede med Skjæl, der ligge som Tagsten hen over hinanden og ere fæstede i smaa Iludposer. Med Hensyn til Form og Størrelse frembyde Skjællene mange Forskjelligheder, og der gives ikke faa Fisk, som enten have en ganske nøgen Hud eller ere beklædte med et fast Ben- pantser; altid ere de overtrukne med et Slimlag. Foruden de sædvanlige Sandseredskaber, af hvilke Øjnene

udmærke sig ved Mangelen af Øjelaag, og Ørene ved at de ere fuldstændig skjulte inde i Hovedet, besidde Fiskene endnu et ejendommeligt Redskab, som, efter hvad der nu almindelig antages, er Sædet for en Sands, der mangler hos de højere Hyr og hos Mennesket, og som vi derfor vanskelig kunne forestille os klart. Dette Redskab er Sidelinien, der viser sig udvendig paa Fisken som en Række af Skjæl, der ere for­ synede med Huller, og til hvilken der slutter sig et helt Sy­ stem af Nerver; paa Hovedet deler den sig i liere Grene. Med dette Redskab mener man, at Fisken opfatter Elektricitet ligesaa umiddelbart, som vi opfatte Lys med Øjet. Følelsen har ogsaa stundom sine bestemte Redskaber i en eller tiere biode Traade ved Munden. De (le8te Fisk ere Rovlisk, der ere bevæbnede med tal­ rige spidse Tænder til at gribe og fastholde Dyttet med; der gives endog dem, hos hvilke Mundhulens Vægge, Loft og Gulv saaledes er besat med Tænder, at den kan sammenlignes med den i vore Kæmpeviser og Sagn saa ofte omtalte Spigertønde. Kun færre Fisk have Tænder, der egne sig til Tygning eller Knusning af Føden, og kun enkelte ere tandløse. Kun faa Fisk, som nogle Hajer og Aalekvappen føde levende Unger; de allerfleste lægge Æg, og de ere overor­ denlig frugtbare; saaledes skal Gjedden kunne lægge omtrent 100,000 Æg, Støren og tiere andre endog over en Million; men saavel Æg som Unger gaae ogsaa aarlig massevis til­ grunde, idet de tjene til Føde dels for Fisk og dels for andre af Vandets Beboere.

A. Frigjællede Fisk. have paa hver Side kun en Gjællespalte og i Reglen et fast og benet Skelet. L Pigfmnede Fisk. De forreste Straaler i Ryg- og Gatfinne ere Pigstraaler, og der findes som oftest Bugfinner med en Pigstraalc siddende under eller foran Brystfinnerne. 1. Aborre (Perca fluviatilis) har en noget sammentrykt Form med krummet. Ryg- Rygfinnen er delt i to Dele, af hvilke den forreste har stærke Pigstraaler. Skjællene ere ru og Farven er olivengrøn med mørke Tverflammer nedad Si­ derne og mat graagul Bug. Bugfinnerne og Gatfinnen ere rode. Det er en graadig Rovfisk. Den findes i hele Europa baade i Floder og Soer og i Fjorde og Bugter. Aborrer paa ti til femten Tommers Længde hore til de almindelige Varer paa vore Fiskehuse. 2. Ilaraborre (Perca Iabrax) ligner meget Aborr men er lidt mere langstrakt og sølvfarvet. Denne Fisk har egenlig hjemme i Middelhavet, men forekommer dog ikke sjeldent ved Spaniens og Frankrigs Vestkyst og ved Sydkysten af England. Derimod er den sjelden ved de skandinaviske Kyster og er kun en enkelt Gang fanget i Øresund. Dens Kjød betragtes som en Lækkerhed, og den var i denne Hen­ seende allerede berømt blandt Øltidens Culturfolk. Romerne kaldte den lupus (o: Ulven) paa Grund af dens Graadighed. 3. Sandart (Leucioperca sandra). Ogsaa denne Fisk ligner i Form en langstrakt Aborre. Farven er paa Ryggen

grønbrun med cn halv Snes sorte Tverbaand, Sider og Bug ere sølvhvide og den forreste Rygfinnedel er grovt sortprikket. Mellem de talrige smaa Tænder findes baade i Over- og Un­ dermunden enkelte større krogede, som næsten kunde sammen­ lignes med Rovdyrenes Hjørnetænder. Den forekommer i Flo­ der og især i Indsoer i Tydskland og Sverrig, men da den kræver dybt og klart Vand og ikke godt taaler Forandring i denne Henseende selv for kortere Tid, er den vanskelig at overføre til og holde i Akvariet. Ogsaa denne Fisk spises og betragtes som meget lækker. 4. llorke (Acerina vulgaris). Formen ligner Aborrens, men den pigstraalede og blødstraalede Del af Rygfinnen løbe sam­ men; Hovedet bærer flere Rækker af flade Gruber og er der­ ved ligesom koparret. Fisken er olivenfarvet med talrige sorte Prikker baade paa Kroppen og Finnerne. Den er almindelig i hele Mellemeuropa, i England og Skandinavien og forekom­ mer i de fleste Søer og Aaer i Danmark. Ogsaa denne Fisk ynder dybt og klart Vand og skjuler sig gjerne mellem Stene paa Bunden, men den er langt mere seiglivet end den fore- gaaende og trives derfor bedre i Akvariet. 5. fjæsing (Trachinus Draco) er mere langstrakt end de tidligere omtalte, og har en kort, Rygfinnedel med meget stærke Pigstraaler siddende tæt ved Nakken, medens cn lang blød- straalet Del af samme Finne forøvrigt indtager Pladsen langs hele Ryggen. Gatfinnen ligner i Form og Størrelse den bageste Rygfinnedel, og Bugfinnerne sidde lidt foran Brystfinnerne. Denne Fisk udmærker sig ved sin Farvepragt; Grundfarven er graabrun, men paa Hovedets Sider træder der en eiendom- melig Guldglands frem, ligesom ogsaa Guldglandsen kan gjen- kjendes langs Fiskens Sider; desuden optræder der en smuk

Afvexling af Græsgrønt og Azurblaat medens Bugen er sølv­ hvid. Med Hensyn til Enkelthederne ved Farvefordelingen finder der en ikke ringe Forskjel Sted hos forskjellige Indi­ vider. Fjæsingen er almindelig i Vesterhavet og Kattegat og fanges ogsaa stundom i Sundet. Som Fødemiddel spiller den hos os ingen synderlig Rolle, men er derimod berygtet blandt vore Fiskere for de farlige Virkninger, som Stikket af dens Pigstraaler eller Gjællelaagstorne medfører. Fiskerne sammen­ ligne saadanne Stik med Hugormebid, og efter Lægers Beret­ ning ligne ogsaa de Symptoner, der følge med den ved Stik­ ket frembragte Sygdom, meget dem, der følge efter Hugormens Bid. I andre Lande, hvor Fisken hyppigt spises, falbydes den derfor oftest kun med afskaarne Pigge. (Ved Frankrigs og Englands Kyster forekommer en lig­ nende noget mindre Art b) T r a c h i n u s vi pera). 6. Knurhanc (Trigla Gurnardus) er en Fisk paa omtrent en Fods Længde, med et besynderlig kantet, haardt og tornet Hoved, medens det øvrige Legeme er langstrakt kegledannet. Der er to Rygtinnedele, men mærkeligst ere Brystfinnerne, idet de tre nederste Straaler af hver ere frie, uden forbindende Hud. Farven varierer meget, men den er hyppigst brunlig paa Ryggen med messinggule og appelsinfarvede Striber langs Siden og hvid Bug. Den er almindelig baade i Vesterhav og Østersø og fanges hyppigt i Sundet. Den færdes nær Bunden og bruger maaske sine frie Brystfinnestraaler som et Slags Føleredskaber, medens den med sit pandsrede Hoved roder om mellem Stene for at søge efter Føde, der især bestaaer af Krebsdyr og Orme; men den er meget graadig og andre Fisk maa derfor ogsaa tjene til at mætte den. Dens Navn hidrører

fra den knurrende Lyd, den giver fra sig, naaT den trækkes op af Vandet. En lignende, noget større Art b) 1’r i g 1a h i r u nd o, som og- saa udmærker sig ved større Brystfinner, der udspilede danne en meget betydelig Flade, og paa den udvendige Side ere mørko med gule Striber, men paa Indersiden ere mærkede med en lysblaa Kant, er sjeldnere i de danske Farvande. Den be­ nævnes stundom Flyveknur; men hertil maa bemærkes, at der i Troperne forekommer en med Knurhanen beslægtet Fisk (Dactylopterus), som langt mere fortjener dette Navn, dådens Brystfinner have naaet en saadan Udvikling, at den er i Stand til at hæve sig et godt Stykke op over Vandfladen og flyve et Stykke gjennem Luften. 7. Ulk (Cottus Scorpius). Denne Fisk udmærker sig ved sit store, brede og stærkt tornede Hoved , sine store Gjælle- spalter, sin dobbelte Rygfinne, de store Brystfinner og lange smalle Bugfinner. Farven er brunlig med lys ofte rødlig Bug og marmorerede Finner. Det er en træg og dum Fisk, som er meget almindelig overalt ved vore Kyster, og hyppigt af Drengene bliver fanget i Byens Kanaler. Hannerne, der i Farve afvige lidt fra Hunnerne, ere langtfra saa talrige som disse. Den er meget forslugen og fortærer Krebsdyr og mindre Fisk. Den spises i Almindelighed ikke. Ogsaa den „knurrerw, naar den trækkes op af Vandet.. Størrelsen er omtrent otte til ti Tommer. Lignende Arter ere: b) Dv e r g u l k e n (Cottus Bubalis) med en lille Skjægtraad ved hver Side af Munden og en meget lang Torn paa det saakaldte Forgjællelaag. c) H o r n ­ u l k e n (C. quadricornis) med besynderlige skrubbede Knuder ovenpaa Hovedet og d) Fl od ulk en ,(C. gobio) hvis Hoved

Afvexling af Græsgrønt og Azurblaat medens Bugen er sølv­ hvid. Med Hensyn til Enkelthederne ved Farvefordelingcn finder der en ikke ringe Forskjel Sted hos forskjellige Indi­ vider. Fjæsingen er almindelig i Vesterhavet og Kattegat og fanges ogsaa stundom i Sundet. Som Fødemiddel spiller den hos os ingen synderlig Rolle, men er derimod berygtet blandt vore Fiskere for de farlige Virkninger, som Stikket af dens Pigstraaler eller Gjællclaagstorne medfører. Fiskerne sammen­ ligne saadanne Stik med Hugormebid, og efter Lægers Beret­ ning ligne ogsaa de Symptoner, der følge med den ved Stik­ ket frembragte Sygdom, meget dem, der følge efter Hugormens Bid. I andre Lande, hvor Fisken hyppigt spises, falbydes den derfor oftest kun med afskaarne Pigge. (Ved Frankrigs og Englands Kyster forekommer en lig­ nende noget mindre Art b) T r a c h i n u s vi pera). 6. Knurhane (Trigla Gurnardus) er en Fisk paa omtrent en Fods Længde, med et besynderlig kantet, haardt og tornet Hoved, medens det øvrige Legeme er langstrakt kegledannet. Der er to Ryglinnedele, men inærkeligst ere Brystfinnerne, idet de tre nederste Straaler af hver ere frie, uden forbindende Hud. Farven varierer meget, men den er hyppigst brunlig paa Ryggen med messinggule og appelsinfarvede Striber langs Siden og hvid Bug. Den er almindelig baade i Vesterhav og Østersø og fanges hyppigt i Sundet. Den færdes nær Bunden og bruger maaske sine frie Brystfinnestraaler som et Slags Føleredskaber, medens den med sit pandsrede Hoved roder om mellem Stene for at søge efter Føde, der især bestaaer af Krebsdyr og Orme; men den er meget graadig og andre Fisk maa derfor ogsaa tjene til at mætte den. Dens Navn hidrører

fra den knurrende Lyd, den giver fra sig, naar den trækkes op af Vandet. En lignende, noget større Art b) 1’r i g Ia h i r u nd o, som og- saa udmærker sig ved større Brystfinner, der udspilede danne en meget betydelig Flade, og paa den udvendige Side ere mørko med gule Striber, men paa Indersiden ere mærkede med en lysblaa Kant, er sjeldnere i de danske Farvande. Den be­ nævnes stundom Flyveknur; men hertil maa bemærkes, at der i Troperne forekommer en med Knurhanen beslægtet Fisk (I)actylopterus), som langt mere fortjener dette Navn, dådens Brystfinner have naaet en saadan Udvikling, at den er i Stand til at hæve sig et godt Stykke op over Vandfladen og flyve et Stykke gjennem Luften. 7. Ulk (Cottus Scorpius). Denne Fisk udmærker sig ved sit store, brede og stærkt tornede Hoved , sine store Cijælle- spalter, sin dobbelte Rygfinne, de store Brystfinner og lange smalle Bugfinner. Farven er brunlig med lys ofte rødlig Bug og marmorerede Finner. Det er en træg og dum Fisk, som er meget almindelig overalt ved vore Kyster, og hyppigt af Drengene bliver fanget i Byens Kanaler. Hannerne, der i Farve afvige lidt fra Hunnerne, ere langtfra saa talrige som disse. Den er meget forslugen og fortærer Krebsdyr og mindre Fisk. Den spises i Almindelighed ikke. Ogsaa den „knurrer“, naar den trækkes op af Vandet. Størrelsen er omtrent otte t.il ti Tommer. Lignende Arter ere: 6 ) D v e r g u I k e n (Cottus Bubalis) med en lille Skja>gtraad ved hver Side af Munden og en meget lang Torn paa det saakaldte Forgjællelaag. c) H o r n ­ u l k e n (C. quadricornis) med besynderlige skrubbede Knuder ovenpaa Hovedet og d ) Fl od ulk en (C. gobio) hvis Hoved

kun er væbnet med en lille Torn paa hver Side. Dvergulken og Flodulken opnaae kun omtrent det Halve af den alminde­ lige Ulks Størrelse, medens Hornulken ikke staacr synderlig tilbage for den i denne Henseende. Dvergulken fanges for Danmarks Vedkommende især langs Jyllands Østkyst. Horn­ ulken færdes navnlig i Østersøen, og Flodulken, der som Nav­ net angiver i Modsætning til de andre Arter lever i fersk Vand, færdes i Bække i Sverrig og Tydskland. Om denne sidste paastaaes det, at den i længere Tid med stor Omhu passer paa sine Æg efter at have lagt dem paa Bunden. 8. Pamiserulk (Aspidophorus cataphractus). Formen er langstrakt og besynderlig kantet; hele Legemet er beklædt med et Pandaer af haarde Benplader, og der findes talrige korte Skjægtraade paa Undersiden af Hovedet. Bygfinnen er delt i to korte Dele, som sidde tæt sammen. Den bliver omtrent et Kvarter lang og er brun med store uregelmæssige mørko Pletter paa Siderne og hvid Bug. Den er ikke sjelden ved vore Kvstcr, men fanges dog ikke i saa store Mængder, at den med sin ringe Størrelse kan komme til at spille nogen Rolle som Handelsvare, uagtet det paastaaes, at den skal smage udmærket. 9. Hundestejle (Gasterosteus aculeatus). En lille velbe- kjendt Fisk, som er almindelig baade i fersk og brak Vand. Farven er en Del forskjellig hos de forskjellige Kjøn og rotter sig ogsaa efter Aarstiden. Saaledes ere de af vor mandlige Ungdom saa meget søgte „ITundestejlekonger^ ikke nogen særlig Art, men kun Hannerne af den almindelige i deres Legedragt. Hvad der særlig udmærker disse Konger, er den rode Strube og Bug. I de tre frie Pigstraaler af Rygfinnen og de stærke Pigge i Bugfinnerne besidde disse Smaatisk et ypperligt Vaa-

ben, hvormed de dels værge sig mod andre Fisk dels angribe hinanden, og deres indbyrdes Kampe erc ofte af en meget alvorlig Natur. Den Omsorg, som vises Æg og Unger, er meget interessant. Medens andre Fisk i Reglen kaste Rognen frit ud i Vandet og derpaa forlade den, har Hundestejlen for Æglægningen travlt med at bygge en formelig Rede af Vand­ planter, og det bor da ogsaa fremhæves at det er Hannerne, som bygge Reden og fritage Hunnerne ikke alene for dette Arbejde, men de paatage sig ogsaa alene hele Yngelens Rogt og Pleje; de vifte frisk Vand ind i Reden over de nyslagte Æg, de forsvare Æg og Unger mod de talrige Fjender, ofte endog mod deres egen Moder, som ikke undser sig for at fortære sine egne Æg eller spæde Unger, og de fore de vild­ farne liorn hjem igjen, naar de fjerne sig for langt fra Reden. En mindre Art 6) (Gasterostcus pungitius) har ti frie Straa- ler i Rygfinnen. 10. Tangsnarre (Spinachia vulgaris). Denne Fisk ligner Uundestcilen i at besidde frie Rygtinncpigge, men deres Antal belober sig til femten. Ogsaa i Bugfinnerne har den ligesom Hundestejlene stærke Pigge; forovrigt er den betydelig mere langstrakt og langsnudet og har en uskjon kantet Form; den bliver ogsaa omtrent dobbelt saa stor som den almindelige Hundestejle. Den er almindelig I 103 os, men kun i salt Vand. 11. Makrel (Scomber Scombrus). Baade i Form og Farve er dette en af vore skjonneste Fisk. Den bliver hos os omtrent 1 Fod lang. Formen er næsten fuldstændig ten­ dannet, og Farven, som paa Ryggen er søgron med blaa Flammer, gaacr paa Siderne og Bugen over i lys Grundfarve med dejlig Perlemorsgiands. Den hele Farvepragt maa ses paa levende Dyr, thi den taber sig strax efter Døden. Ryg

finnen og Gatfinnen ere hos Makrelen bagtil opløste i flere smaa Finnestumper. Makrelene færdes i store Stimer i Mid­ delhavet og Atlanterhavet og komme om Foraaret massevis ind i Kattegat og trænge endog ind i Østersøen. Stimerne færdes tæt ved Vandskorpen, og deres stærke Giands giver ofte lysnende Skjær, som kan ses i stor Afstand. Det er graadige og forslugne Rovfisk, som anrette stor Skade paa Sildefiskeriet. Om Sommeren er det en stadig Handelsvare paa vort Fiskemarked. Da denne Fisk særligt ynder at tumle sig i det friske Hav, ja endog mest synes at glæde sig, naar Vinden bringer Bølgerne til „at vise Tænder44, er det vanske­ ligt at holde den i Akvariet. 12. Stokker (Caranx trachurus). Denne Fisk henregnes til Makrelens Familie og har ogsaa nogen Lighed med Makrelen; dog er den noget mere sammentrykt og mangler de smaa Finnestumper, som ere saa karakteristiske hos Makrelen. Fra Kroppens almindelige Skjældragt afvige de faste tver- liggende Skjolde, som dække Siderne, og som bagtil ere for­ synede med Torne. Stærke Pigge findes ogsaa i den forreste Rygfintiedel og to have Plads foran Gatfinnen. Farven er mørk graablaa paa Ryggen og hvid med Solvglands paa Siderne. Den færdes som Makrelen stimevis i Middelhavet og Atlan­ terhavet, ja endog helt sønden om Afrika og i det indiske Hav forekommer den, men er den end ikke hyppigt forekom­ mende hos os, saa horer det dog ikke til Sjeldenhederne, at. der fanges Exemplarer mellem andre Fisk i vore Farvande. 13. flulte (Mugil Capito). Denne hører til de store Sjeldenheder ved vore Kyster, hvorimod den hyppigt forekom­ mer ved England, Frankrig og Norge. Det er en langstrakt noget sammentrykt Fisk med bredt Hoved, der lige

som Kroppen er beklædt med store Skjæl. Der findes to Rygfinnedele noget fjernede fra hinanden, og Farven er mørke- graa paa Ryggen og med fine rødbrune Længdestriber paa de sølvfarvede Sider. Længden kan blive henimod et Par Fod. 14. Aalckralibe (Zoarces viviparns). Formen er lang­ strakt og kun bagtil svagt sammentrykt. Den lange Rygfinne har en Lavning bagtil, men gaaer forresten i et med den spidse Halefinne, og denne lober igjen sammen med den lange Gat­ finne. Brystfinnerne erc store og brede, men Bugfinnerne meget smaa og rykkede lidt frem foran Brystfinnerne. Huden er stærkt slimet, men besidder kun meget smaa Skjæl. Farven er brungul paa Ryggen, lysegul paa Bugen og paa Siderne findes mørke Pletter. Aalekvabben er almindelig ved vore Kyster og opholder sig paa Bunden mellem Stene og Tang. Den lever af Muslinger. Ligesom Hornfisken har denne Fisk grønne Knogler. Don føder levende Unger. Den bliver kun lidt over en Fod lang. 15. S oii I t (Anarrbichas lupus). Denne ligner en stor Aalekvabbe, men Halcfinnen er dog tydelig adskilt fra Ilyg- og Gatfinnen, og Bugfinnerne mangle ganske. Mærkelig er Tandbygningen, idet der foran i Munden findes flere store, kegledannede, krumme Tænder, som minde om Rovdyrenes Hjørnetænder, og bag dem findes talrige stærke Knusetænder. Den kan blive henimod et Par Alen lang. Som Aalekvabben opholder den sig paa Bunden af salt Vand og fanges nu og da hos os, medens dens egentlige Hjem falder nordligere f. Ex. Kysterne af Island. Skaldyr synes at være dens Hoved føde. 16. Tangspræl (Gunellus vulgaris). Legemet er saa langstrakt og sammentrykt, at man ikke upassende kan sam­ menligne det med et tveegget Sværd. I Finnernes Forhold

ligner den Aalekvabben, men har tydeligere afsat Halefinne. Den bliver et til halvandet Kvarter lang og er gulbrun med lysere Pletter og langs Rygfinnen en Række af næsten sorte Pletter. Den forekommer ved Kysterne, hvor den skjuler sig under Stene eller i Tangbuskene, eller den kryber ind i tomme Østers- og Muslingeskaller og ruller sig sammen for bedre at finde Skjul. Den lever af Krebsdyr. 17. Slimfisk (Pholis lævis). Det er en lille Fisk paa noppe et Kvarters Længde, med lignende Bygning som Aale­ kvabben. Midt paa Rygfinnen findes en Lavning, som antyder en Deling i to Dele, og Halefinnen er skilt fra Ryg og Gat­ finnen. Den skjælloso Ilud er dækket af et tykt Slimlag, og Farven er grønlig med brune Pletter og lys Bug. Denne Fisk er saa vidt vides aldrig fanget ved Danmarks Kyster, og kjen- des med Sikkerhed kun fra et Sted i hele Skandinavien nem­ lig Bergen, derimod er den hyppig i England og Frankrig og Middelhavet. I Levemaade ligner den den foregaaende. 18. Kutling (Gobius niger). De tykke ophovnede Kin­ der give denne Fisks Hoved et dumt og klodset Præg. Hele Formen er som en langstrakt Kegle med en afrundet Grund- flado dannet af Hovedets Snudeparti. Der findes to Rygfinne- dele, men mærkeligst ere Bugfinnerne; de ere nemlig sammen- voxne langs deres indre Rand, og da Huden fortil danner en fremspringende Fold fra den ene Yderrand til den anden, op- staaer et ejendommeligt skjævt tragtdannet Redskab. Farven er mørkebrun ofte næsten sort og Størrelsen mellem et halvt og et helt Kvarter. Baade i Bugter af Kattegat ogØstersøen er denne Art almindelig, og gaaer ofte helt op i næsten fersk Vand, saaledes i Stadsgraven udenfor Christianshavn. Den færdes paa Bunden mellem Stene og Tang. Hannerne vise Æggene

megen Omhu; om de end ikke som Hundestejlene bygge nogen egenlig Rede for dem, saa siges det dog, at de passe meget noje paa, at ingen anden Fisk nærmer sig til den Tangbusk, hvori de ere lagte. I Hamborgs Akvarium vil man have be­ mærket, at den ved Hjælp af Bugfinnerne var i Stand til at hefte sig fast til Kassens Glasvæg, og det er da rimeligt at den i fri Tilstand ogsaa bruger „Tragten" som Hefte- eller Klatreredskab. Foruden denne Art findes der i Danmarks Farvande endnu et Par andre mindre Kutlingearter tildels med slankere og spinklere Bygning. 19. llavtaske (Lophius piscatorius). Det store, brede og flade Hoved med det vældige Gab, de besynderlig stilkedo Brystfinner, og den nøgne, slimede Hud, der er trevlet ud i talrige Fryndser, give denne Fisk et underligt stygt Udseende. Langs hen ad Panden næsten lige fra Snudespidsen og langs den forreste Del af Ryggen sidde flere særdeles lange bevæ­ gelige Firmestraaler, der ere meget tynde, og af hvilke et Par ende med en besynderlig bred Iludlap. Bugfinnerne sidde langt foran Brystfinnerne. Farven er graa marmoreret med sort og brunt. Den skal kunne opnaae en meget betydelig Stør­ relse, man mener endog fire til femAlens Længde, men i vore Far­ vande bliver den sjelden over halvanden Alen lang. Den har en meget stor Udbrcdningskreds, men kan hos os ingenlunde kaldes almindelig. Den færdes nærved Bunden og er, som dens hele Udseende vidner om, en graadig Rovfisk. 20. Søkarudse (Crenilabrus rupestris). Den hele sam­ mentrykte, langstrakte Form hos denne Fisk, minder ikke saa lidt om den almindelige Karudse, fra hvilken den dog i sine væsenlige Forhold er meget afvigende; Saaledes er et bety

deligt Antal af Rygfinnens Straaler stærke Pigge, og der findes ogsaa Pigstraaler baade i Gatfinnen og i Bugfinnerne. Skjællene ere store og Farven, som paa Ryggen er rødhrun, fremviser paa Siderne vexlende lyse og mørke Striber; paa Rygfinnens forreste Del og ved Halefinnens Rod tindes en sort Plet, og Bugen er hvidlig. Den bliver knap et Kvarter lang. Den forekommer overalt ved vore Kyster, færdes tæt inde ved Land og lever af Krebsdyr. Denne Fisk hører til de saakaldte Læbefisks (Labroideer- nes) Familie, som udmærker sig ved, at Munden er omgiven af tykke bløde Læber; af denne Familie lindes der flere tildels meget smukke Arter, som ogsaa af og til ville være at see i Akvariet, i ITavet omkring de nordiske Lande, saaledes b) Sko t t e n (Crenilabrus Melops), som er mere sammentrængt i Formen, og hvis blaa Grundfarve afbrydes af lysegrønt og brunt, der giver Fisken et tærnet Udseende, c) Rødnæb (Labrus mixtus), der er orangerød med store sorte Pletter langs Ryggen og et mørkeblaat Tverbaand over Snuden og har en grøn Plet ved Roden af hver Brystfinne, og d) Be r g - gy l t e (L. maculatus), som bliver næsten tre Gange saa stor som Søkarudsen og ogsaa udmærker sig ved en tærnet Teg­ ning sædvanlig paa grøn Grund. 21. Stenbider (Cyclopterus lumpus) kaldes en Fisk med en kort, høj og klodset Legemsform, hvis Bugfinner ere sam­ mensmeltede og danne en Sugeskive. Den forreste Del af Rygfinnen er saaledes nedsænket i Huden, at den kun træder frem som en plumptbygget Kjøl. Huden er tyk, men istedet- for Skjæl findes der syv Rækker af spidse Benknuder langs Kroppen, som herved faaer et besynderlig kantet Udseende. Farven er sort paa Ryggen, graa paa Siderne og hvid paa

Bugen; ofte træffes den ogsaa smukt rød paa Bugen. Den kan blive omtrent en Fod lang. Den er almindelig ved vore Kyster og færdes nær Bunden, hvor denne er rig paa Sten, til hvilke Fisken fæster sig med sin Sugeskive. Den lever af lavere Havdyr. Man ser den stundom blive falbudt, og af dens Æg skal kunne tilberedes Caviar. Man paastaaer at Hannen bevogter Æggene, medens de ere under Udvikling, og Ungerne ere saa forskjellige fra de ældre, at man næsten kan sige, at denne Fisk gjennemgaaer en Forvandling. 22. Tresuger (Lapadogaster cornubiensis). Hos denne mærkelige lille Fisk, der bliver omtrent fire Tommer lang, findes der paa Bugen to Sugeskiver, en forreste, i hvis Dannelse de store Brystfinner tage Del, og en bageste, dannet af Bugfin­ nerne. Fisken er ganske glat, og Farven rødlig. Den lever paa temmelig store Dybder i Havet og bliver derfor sjelden fanget af Fiskerne. Den tilbringer sin meste Tid siddende ganske stille fastsuget til Stene paa Bunden og suger sig strax fast til Haanden, naar man griber den. Ogsaa til Akvariets Vægge fæster den sig stundom. -Dens Føde er ligesom Sten­ biderens lavere Havdyr. 23. Taugnaal (Syngnathus Typhle). Dette er en meget langstrakt, tynd Fisk, som kan opnaae en Længde af en halv Snes Tommer. Munden sidder paa Spidsen af en meget for­ længet Snude og Mundspalten er næsten lodret. Der findes kun en meget ubetydelig Gjællespalte paa hver Side af Nak­ ken, den langstrakte Krop er besynderlig syvkantet, Halen har derimod kun fem Kanter. Bugfinnerne mangle. Legemet er dækket af Benskjolde, og Farven er brunlig med mørkere Tver- baand og hvid eller mesBinggul Bug. Arten er almindelig ved vore Kyster og færdes meget mellem Rejestimerne i Tangen.

Den svømmer i opreist Stilling, men ikke som andre Fisk ved at slaae Halen fra Side til Side, men ved bolgeformige Svingninger af Finnerne og kommer derfor kun langsomt afsted. Opfostringsforholdet er særdeles ejendommeligt. Han­ nen er nemlig paa Halens Underside forsynet med to baand- dannede Længdefolder af Hud, der som et Par Læber kunne lukke sig sammen. Mod Æglægningstiden svulme disse Hud­ folder op, Rummet mellem dem fyldes med en sejg Slim, og naar Hunnen har lagt Æggene ind under Folderne, lukkes de sammen, og Hannen bærer saaledes Æg og senere de spæde Unger om med sig, omtrent som Kænguruhunnen bærer sine Unger i sin Pung. Ved ejendommelige Bevægelser med Halen kan Folderne aabnes og lukkes sammen. Nær beslægtede med denne ero: b) Ha vn aa l (Syn- gnathus acus), c) Sn i ppe eller Ve j r f i s k (Syngnathus æquo- reus) og d) den s t or e og e) den lille Næbs nog (Syn­ gnathus Opidion og lumbriciformis). Den førstnævnte afviger navnlig fra Tangnaalcn ved sin betydeligere Størrelse (indtil halvanden Fod lang); den anden afviger baade fra Tangnaalen og Havnaalen derved, at den næsten ganske mangle alle Fin­ ner undtagen Rygfinnen, og at Æggene gjemmes i Huler paa Hannens Bug, som ikke lukkes af Læbefolder. De forekomme stundom hos os. 24. Søhest (Hippocampus). Af denne Slægt gives der tiere Arter, som dog alle ere fremmede for vore Have og navnlig forekomme i varme Egne. Disse Fisk ligne Tang- naalene i at Munden sidder paa Spidsen af en rørformig for­ længet Snude, og i at Kroppen har en kantet Form, som fremkommer derved, at de haarde Ben^kjolde, som danne Beklædningen, bære opstaaende Kamme eller Torne. Men

Søhestene faae tillige et fra andre Fisk aldeles afvigende Ud­ seende derved, at Hovedet bæres bøjet ind mod Kroppen, næsten som en Hest kan bære sit Hoved paa den krummede Hals. Ved Hjælp af sin Snohale, som ganske mangler Finne, klatrer denne Fisk omkring mellem Tangen og lever af Krebs­ dyr. Hannen har en helt lukket Hudpose med Aåbning for­ til under Bugen, hvori den bærer Æg og Unger. II. BMfinnedø Fisk. 25. Torsk (Gadus Morhua). Dette er ubetinget den af alle Fisk som hyppigst forefindes paa vort Fiskemarked. I Bygning udmærker den sig ved sin tredelte Rygfinne og todcltc Gatfinne, ved at Bugfinnerne sidde langt fortil endog foran Brystfinnerne, og ved den lille Skjægtraad, som stritter ned fra Undcrkjæbens Forrand. Skjællene ere smaa og Far­ ven, som er en Del vexlende, kan snart være mere oliven­ grøn snart mere mørkebrun paa Ryggen, men stedse er den mærket med talrige messinggule Pletter; Bugen er hvid og Sidelinien ganske lys. Torsken kan opnaae en Længde af fem Fod og derover og en Vægt af over halvfjerdsindstyve Pd., men de Exemplarer, som fanges i vore Farvande, ere betydelig mindre. Det er en særdeles graadig Rovfisk, der stundom forsøger at sluge andre Fisk af en saadan Størrelse, at de ikke kunne finde Plads i dens Mave, og man har seet, at et saadant Bytte ragede ind i Svælget paa Torsken med det Stykke, som Maven ikke kunde rumme, og som først kunde nedsvæl­ ges, naar det allerede slugte Stykko var fordøjet. Meget nær beslægtet med Torsken er 6) Kul l er (Gadus Æg- lefinus), men den bliver ikke nær saa stor og har en ganske 2

sort Sidelinie; det er meget vanskeligt at faae den levende og have den i Akvariet, skjøndt Fisken er almindelig nok. 26. Hridling (Merlangus vulgaris). Denne horer vel til Torskelamilien, men Formen er mere langstrakt, navnlig er Halen betydelig længere i Forhold til Kroppen end hos de egenlige Torsk, og Skjaegtraaden mangler. Finnerne ere om­ trent som hos Torsken. Farven er graagrøn paa Ryggen og hvid paa Bugen; langs Siden lindes tiere bølgef'ormede mes- singglindsende Linier. Den bliver en til omtrent en til halv­ anden Fod lang og er almindelig hos os. Dens Føde er Rojer. Af denne Slægt træffes desuden to andre Arter, b) Sej (Merlangus Carbonarius) og c) Lubbe (Merlangus Pollachius) hos os. Ilos begge er Underkjæben længere end Overkjæben, og Sejen har en dybt kløvet Halefinne, medens Lubbens er omtrent lige afskaaret. 27. Krabbe (Lota vulgaris). Ogsaa denne hører til Tor­ skelamilien, men dens Form er saa langstrakt, at den meget minder om Aalekvabben. De store Bugfinner, der sidde foran Brystfinnerne, og Skjægtraaden under Underkjæbens Forrand vidne dog tilstrækkeligt om dens Slægtskab med Torsken. Rygfinnen er kun todelt og Gatfinnen enkelt. Skjællene ere meget smaa og ligge spredte, og Farven er marmoreret med gult og mørkebrunt. Den kan opnaae en Længde af halvan­ den Alen. Dette er den eneste Art al Torskefamilien der fore­ kommer i fersk Vand. Ilos os findes den blandt andre Ste­ der i Fursøen. Den skjuler sig gjerne mellem Stene paa Bun­ den og søger især Føde om Natten. Især ynder den andre Fiskes Æg og Unger. Nær beslægtet med denne er 6) Lange (Lota Molva). Den opnaaer en meget betydeligere Størrelse, idet den bliver

indtil tre Alen lang, og dens Farve er langt siraplere, den er nemlig graabrun oventil og hvid nedentil. Som Torskefisk i Almindelighed færdes denne ogsaa i salt Vand. Den er almin­ delig i Vesterhavet og det nordlige Kattegat. 28. Havkvabbe (Motella Mustela). Ligner i Form meget Kvabben og Langen, men har foruden Hagens Skjægtraad 4 lignende Traade fordelte i to Par ovenpaa Snuden. Den bli­ ver kun en halv til en hel Fod lang og er meget sjelden i danske Farvande, derimod forekommer den hyppig ved de en­ gelske Kyster og ved Island. b) Motel la c i mb r i a er hyppigere ved vore Kyster, den afviger fra den egenlige Havkvabbe ved sin mere afstumpede Snude, ved kun at have tre Skjægtraade ovenpaa Snuden, nemlig en lige ude paa Spidsen og et Par lidt længere til­ bage, samt. ved at den forreste Rygfinnestraale har opnaaet en saa betydelig Længde, at den lagt tilbage langs Ryggen naaer et Stykke ben over den anden Rygfinnedel. 29. Rødspætte (Pleuronectes Platessa). Medens de øv­ rige Hvirveldyr i det Hele besidde en udpræget symmetrisk Rygning, saaledes at højre og venstre Side nøje svare til hin­ anden, viser denne Fisk en paafaldende Skjævhed. Det for­ holder sig nemlig ikke som det i Almindelighed antages, at Rødspættens hvide Side er Bugen, det er den venstre Side, og Fisken har i Overensstemmelse med sin meget stærkt sam­ mentrykte Form, lagt sig om paa denne Side og svømmer saaledes med højre Side ivejret. Paa denne Side have da begge øjnene deres Plads, og Muskellagene paa denne Side blive tykkere, ligesom ogsaa Skjællene ere større her, og Farven er paa denne Side mørkebrun med de talrige røde Pletter. Rygfinne ogGatfinne strække sig næsten langs hele Randen af det skivedan- r

nede Legeme, men ere dog tydelig adskilte fra Halefmnen. Bug­ finnerne findes tæt samlede nede paa Bugsiden, men saa langt fortil, at de sidde foran Brystfinnerne. Særligt Kjendetegn paa den ægte Rødspætte er den Række af temmelig storo Benknuder, som i en Bue strækker sig hen mellem Øinene. Den kan blive over en Alen lang, skjøndt de Exempiarer, der daglig faldbydes hos os, neppe have mere end den halve Stør­ relse. Den opholder sig i Havet nær ved Bunden og er en temmelig dorsk og træg Fisk, der især lever af Muslin­ ger, men heller ikke vrager anden Kost som Orme, ja ikke engang Tang. Til samme Slægt høre ogsaa 6) Sk r u b b e (Pleuronectes Flesus) og c) Sl e t t e (Pleuronectes limanda). Begge forekomme hyppig i Havet ved vore Kyster. Skrubben kjendes paa de stærke ru Benknuder, som beklæde den og navnlig træde frem i Rækker langs Ryg- og Gatfinnes Rod og langs Sidelinien. Snart forekommer Skrubben med højre Side opadvendt, snart med venstre (Vrangflynder). Sletten har en smuk gulbrun Farve paa den opadvendte Side og Sidelinien gjor en stærk Bøining over Brystfinnerne. Mindre hyppig forekommer den saakaldte d) Mar e f l ynde r (Pleuronectes microcephalus) der udmærker sig ved sit lille Hoved og sin smukke giindsende rød­ brune Farve, der ofte er marmoreret med lysere og mørkere Tegninger. 30. Helleflynder (Ilippoglossus maximus). Denne Fisk hører ligesom Rødspetten til Flyndernes Familie, og den har da ogsaa en lignende skjæv Form og vender den liøire Side op. Legemsformen er som en uregelmæssig Firkant og Far­ ven paa den opadvendte Side olivenbrun, paa den nedadvendte hvid. Udvoxne Exempiarer af denne navnlig i Kattegattet