ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

97 bestand ig tilbage til Skaane, m edens Christian Val- ken d o rf blev i København. H an indgav i 1787 An­ søgning til Kongen om at m aatte nyde Understøttelse a f Valkendorfs Kollegiums M idler; A b raham Kali, hvis E rk læ rin g 35) he rom indhen tedes, betegnede en saadan Ansøgning som en F ræ khed , og den blev pu re afvist. E n d n u flere Aar senere m aa Konsistoriet be­ skæftige sig m ed Christian Valkendorf, de r i 1791 bad P ro fesso rerne om selv at skyde samm en til en Un­ derstø ttelse for ham , hvilket afsloges ligesaavel som et sam tidig til Kongen indsend t Andragende om en Pengesum af Valkendorfs Kollegiums Midler, en ten een Gang for alle eller aa rlig36). Dette ynkelige Tiggeri e r den sidste Fase i F am i­ lien Valkendorfs Fo rho ld til Kollegiet. Den danske Gren va r uddød , den svenske lever endnu den Dag i Dag u n d e r beskedne Kaar, m en h a r ikke siden la­ de t hø re fra sig. P a trona te ts Ophør kan regnes fra den 14. J a n u a r 1708, den Dag da Konsistorium vedtog ikke at be­ svare Christian C h ristopher Valkendorfs Brev. Um id­ de lba rt efter skred P ro fesso rerne til den saa længe og saa h a a rd t tiltræng te Reform af Kollegiet; de til­ sendte Eforen, Professor Hans B irch e rod , Kollegiets Funda ts og S tatu ter og overdrog ham at udarbejde F o r ­ slag til Afhjælp af de frem kom ne Misbrug. Den 17. Marts forelaa E forens U dkast37), paa Grundlag af hvil­ ket Konsistorium den 31. Marts 1708 udstedte fem Ar­ tik le r38). Den vigtigste af disse va r den første: »Ingen Studioso tillades herefter, efter hvis R ecomm endation det være kan , eller og hvad P ræ tex t kunde foreven- 7