ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

137 Apologi. Psal. 34, v. 21: »Herren bevare Hans Been«. Nu hviler Hans Been, dog k aster du Sten med Spot paa den Dødes udm attede Been. Du spandt paa din Ten Ulykke og Men, der bier ej langsom og komm er ej sen. Du er og vel een, d er gaar ej saa ren fra Veneris K ipper og Abraham Lehn. Derfore skal tegnes paa Galge og Gren til Spot og Vanære med Bøddelens Pren: Ak! Jamm er og Nød, Hans Been er nu død, som lagde sin Hjerne saa trolig i Blød. Paa K loster han nød sit daglige Brød og dertil hver Aftens velsmagende Grød. Ph ilosophus fød, Theologus død, med navroGocptia sin H jerne han brød. Hos Abraham Lehn kun lidet han nød, men lædskes nu stedse i Abraham s Skød. Her ligger den Skumler, som spotted Hans Been. Den Sørgendes Ord og Klage: